Nyheder på nært hold
Hvilken slags Gud?
● „I juni for 25 år siden,“ skriver det jesuitiske tidsskrift America, „indføjede fromme amerikanere ordene ’under Gud’ i troskabsløftet over for flaget.“ Om grunden til dette siger America at „de fleste af dem der gik ind for den ændrede ordlyd (og der var nogle få som ikke gjorde det), indrømmede blankt at indføjelsen af Gud var et politisk, ikke et religiøst, skridt“. På den tid, da antikommunismen var meget stærk, „kom de katolske krigsveteraner i Wayne County, Michigan, til det resultat at indføjelsen af Gud i troskabsløftet ville give ’vor nations åndelige forsvar yderligere indhold’. Gud . . . blev atter indkaldt til aktiv tjeneste“.
Hvad indebar dette? En af samtidens religiøse forfattere skrev at Amerika, ved at tage Gud med i troskabseden, havde „antaget en krigsgud der lader til at være en nationalistisk guddom som sender bomber og kugler mod vore fjender“. I tidsskriftet America hedder det videre: „Nationen var ganske simpelt bange for fremtiden, og den søgte at fordrive denne frygt ved at lade børnene gentage en udenadlært remse om hvor god den i virkeligheden var. Troskabsløftet skulle være en slags åndelig træningslejr for mindreårige.“
Hvilken Gud ønsker du at dine børn skal lære om — en nationalistisk „krigsgud“, eller „fredens Gud“ som Bibelen taler om? (Fil. 4:9) America drager denne konklusion: „Udtrykket ’under Gud’ er det konkrete symbol på det der for 25 år siden var Amerikas vedtagne religion og måske stadig er det i dag: dyrkelsen af staten. Vi burde opgive den.“ — 9. juni 1979, s. 469, 470.
De skjuler lyset
● „Jeg ville vige tilbage for at tale med andre om min tro,“ sagde et medlem af den lutherske kirke i Amerika under et nyligt rundspørge angående dette emne. „At tale om religion og tro er jo præstens job,“ sagde en anden. Kun 11,1 procent gav udtryk for at de „ivrigt“ ville tale om deres tro til familier som ikke stod i deres kirke, hvis de blev bedt om det af præsten. Omkring 16 procent sagde at de kun ville gøre det modstræbende, og 44 procent sagde at de slet ikke ville gøre det.
Fremfor at tale med andre om troen som en form for „hverdagsevangelisme“, foretrak over 90 procent af kirkemedlemmerne at nøjes med at bede for andre eller at hjælpe venner som var i vanskeligheder. Blandt de grunde de gav for ikke at tale med andre om troen, var: „Jeg synes ikke jeg kan forklare min tro for andre,“ eller: „Jeg ville føle at jeg påduttede andre min tro.“
Står denne lunkne, frygtsomme holdning mål med de dynamiske tilskyndelser Jesus Kristus gav? Han sagde til sine disciple: „I er verdens lys. . . . I [skal] lade jeres lys skinne for folk.“ — Matt. 5:14-16.
Liv i rummet?
● Videnskabsmænd har længe fremført teorier om at der måske findes millioner af civilisationer på andre planeter i fjerne solsystemer. Nu er nogle af dem ikke helt så sikre længere. I 1966 var den sovjetiske astronom dr. Iósif S. Sjklóvskij medforfatter til en bog om mulighederne for fornuftbegavede livsformer i universet. Men siden er dr. Sjklóvskij åbenbart kommet i tvivl, og sidste år skrev han i et sovjetisk tidsskrift: „Solen, denne ejendommelige og ensomme stjerne som er omgivet af en familie af planeter, er højst sandsynligt en sjælden undtagelse i den stellare verden.“
Senere har New York Times omtalt en dataanalyse af hypotetiske stjerner og planeter, foretaget af astronomen Michael H. Hart. Avisen skriver: „Hans konklusion går ud på at civiliseret liv langtfra er almindeligt, men må være yderst sjældent, og at det vi har på jorden måske endda er enestående.“ Hart påpeger endvidere at hvis jorden var blot 5 procent nærmere solen eller 1 procent længere borte fra solen, kunne temperaturen på jorden blive direkte livstruende. Hart tillægger det også stor betydning at man aldrig har fundet noget tegn på liv andre steder end på jorden.
Skaberens ord i Bibelen vidner om at jorden, i det mindste for øjeblikket, er enestående som bolig for levende skabninger. Der står: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“ — Sl. 115:16.