„Hvor godt er et ord i rette tid“

„HVOR godt er et ord i rette tid,“ udbrød den vismand der skrev Ordsprogene 15:23. Og hvor er det sandt!

To af Jehovas vidner i et østeuropæisk land spadserede en dag i en park, hvor de indledte en samtale med en ung mand der gik tur med sit barn. Dette resulterede i en invitation til at besøge den ene af forkynderne i hans hjem. Her blev den unge mand og hans kone præsenteret for Bibelens budskab. Med tiden tog dette par og den unge mands moder imod sandheden fra Guds ord.

Interessant nok var den unge mand, den dag han mødte de to forkyndere, standset op ved et kapel i parken og havde bedt: ’Gud, hvis du er til, så lad mig lære dig at kende.’ I tre år havde han gået ture i parker. Men netop den dag mødte han de to Jehovas vidner. Hvor godt at de var ivrige efter at udbrede „den gode nyhed“! Den unge mand betragtede dette som Guds svar på hans bøn.