Hvordan viser man omsorg for sine gamle forældre?
„DERES moder er ved at blive svagelig,“ sagde lægen, „så det er nok bedst vi ser om der er plads til hende på et plejehjem.“
Det gav et gib i datteren. Også moderen reagerede, men på en anden måde — sørgmodigt. Hun så i ånden en stor og trist bygning med sig selv siddende blandt ulykkelige gamle mennesker. Men datterens opmuntrende stemme kaldte hende tilbage til virkeligheden.
„Du skal ikke være ked af det, mor. Jeg snakker med Jan om ikke du kan flytte hen og bo hos os.“
Moderen rystede på hovedet. „Nej, nej, mit kære barn. Du har i forvejen så meget at gøre med din familie, og . . .“
Datteren skrev senere: „Hendes mund sagde nej, men hendes øjne bønfaldt: ’Svigt mig ikke; lad mig bo hos jer.’“
På den anden side findes der virkelig gode alderdomshjem. Ville det ikke have været bedre for moderen at komme på sådan et hjem? Nu skal datteren jo, foruden at tage sig af mand og børn, også til at sørge for sin moder. Kan moderen i det hele taget indpasses i datterens familie?
Der melder sig uden tvivl mange spørgsmål af den slags. Og efterhånden som antallet af ældre vokser, må flere familier tage stilling til disse spørgsmål. Giver Bibelen nogen anvisninger man kan gå efter?
Jesu eksempel
Da Jesus Kristus hang på pælen havde han, trods sine store smerter, sin aldrende moder i tanke. Maria var åbenbart enke, og Jesus tænkte på hvem der skulle tage sig af hende efter at han var død. Hans halvbrødre havde endnu ikke fået tro på ham; de var ikke hans disciple. Derfor overlod han omsorgen for sin moder til Johannes, den discipel han havde det nærmeste forhold til. Bibelen siger følgende om denne situation ved marterpælen:
„Da Jesus nu så sin moder og den discipel som han elskede stå dér, sagde han til sin moder: ’Kvinde, se! din søn!’ Derefter sagde han til disciplen: ’Se! Din moder!’ Og fra den time af tog disciplen hendes hjem til sig.“ — Joh. 19:26, 27.
Det er Guds vilje at man tager hensyn til sine forældre og viser dem stor omsorg. Jesus handlede således i overensstemmelse med det femte af de ti bud der var givet til Israel og som lyder: „Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig!“ Når man viser taknemmelighed mod sine forældre, bliver man altså rigt belønnet for det af Jehova. — 2 Mos. 20:12.
En god ordning udvandes
Men som det går med mange love, blev det femte bud efterhånden tilsidesat. Mange jøder begyndte selvisk at forsømme deres forældre, idet de glemte hvor kærligt forældrene havde sørget for dem. Senere vovede de religiøse ledere endda at indføre den opfattelse at man kunne lade være med at sørge for sine forældre, blot man opfyldte nogle religiøse forpligtelser. Jesus gik stærkt imod denne fejlagtige forestilling. Han sagde at enhver der tilsidesatte Guds bud på denne måde tilbad Gud forgæves. — Mark. 7:6-13.
Jesu disciple forstod udmærket at det var et krav fra Gud at man skulle sørge for sine trængende forældre og bedsteforældre. Apostelen Paulus skrev: „Men hvis en enke har børn eller børnebørn, bør de lære som deres første pligt at vise loyalitet mod familien og at tilbagebetale det de skylder deres forældre og bedsteforældre; for det har Guds godkendelse.“ (1 Tim. 5:4, The New English Bible) Hvad er altså børnenes første pligt? Det er at gengælde deres forældre, og endda deres bedsteforældre, den omsorg de selv fik da de var små. Ja, det har Guds godkendelse at børn tager sig af deres forældre og bedsteforældre når de ikke længere kan klare sig selv.
I verden i dag er der ikke mange som ’ærer deres fader og moder’. Indstillingen er snarere: „De må klare sig selv; jeg har nok i mine egne problemer.“ Resultaterne af denne hårde mentalitet er tydelige: Millioner af ældre mennesker oplever en forfærdelig „livsaften“ fordi næsten ingen bekymrer sig om dem.
De ældres behov
Undertiden bliver et menneske lige så hjælpeløst ved slutningen af sit liv som det var i begyndelsen. Men det der i barndommen var et aktiv, bliver i alderdommen et passiv. Et hjælpeløst barn i moderens arme får masser af opmærksomhed; men når en svagelig gammel mand kommer ind i stuen, er der ofte ingen der tager notits af ham. „Han har jo levet sin tid,“ synes mange at tænke.
Alderdom og træthed følges tit ad. Det der for andre er temmelig nemt, kan derfor koste ældre mennesker store kraftanstrengelser. Selv de daglige pligter i hjemmet kan overstige deres kræfter, for slet ikke at tale om sådan noget som at gøre hovedrent, male, eller passe haven.
Somme tider er ældre mennesker så trætte at de ikke kan tilberede et varmt måltid eller gå på indkøb. Og de har endda særlig brug for den rette ernæring. Ofte forsømmer de at spise frisk frugt og friske grøntsager. Og fordi de i mange tilfælde drikker for lidt, kan de begynde at vise symptomer på dehydrering. Dette kan igen føre til døsighed og forvirring.
Mange ældre mennesker bryder sig ikke om larm og uro. De foretrækker at følge med i dagens begivenheder fra en stille krog. Men husk at de som regel stadig er interesseret i det der foregår omkring dem. Kunne man selv tænke sig at blive fuldstændig overset efter et travlt og virksomt liv? Naturligvis ikke! Den værste „straf“ man kan idømme et ældre menneske er ensomhed og kedsommelighed. Men hvis man anbringer sine gamle forældre på et plejehjem for at få dem af vejen, kan det være at man netop idømmer dem denne straf.
Dermed være ikke sagt at den bedste løsning under visse omstændigheder ikke kan være et plejehjem. Ens gamle forældre kan være sådan stillet at de må ligge i sengen det meste af tiden, og det kan være at de kræver konstant pleje. Og måske er der ingen i familien der kan give dem denne pleje. I sådanne situationer har nogle plejehjem vist sig at være ganske udmærkede.
Hvad kan man gøre?
En familie fortæller: „Vi lod far og mor selv vælge: at bo på et hvilehjem eller at bo hos os. De traf hurtigt deres valg: de ville helst bo hos os.“
Spørgsmålet kan være hvordan man skaffer plads til dem. Det er måske ikke muligt i alle tilfælde, men mange familier har fundet en udvej. Hvis der er et loftsværelse kunne drengene måske tænke sig at sove der. Eller køjesenge på børneværelset kunne løse et pladsproblem. Måske kunne hele familien flytte til en større bolig så der også blev et værelse til bedstefar og/eller bedstemor.
Der er flere ting man må tænke på hvis man får et ældre og måske svageligt familiemedlem i huset. Det kan være farligt at have løse måtter eller løbere liggende på gulvet. Og er der lys nok i gangene? Er der håndtag på væggene i badeværelset og i gangene? Har sengen den rette højde? Er der en klokke vedkommende kan ringe på hvis han eller hun behøver hjælp i nattens løb?
Det er ikke sundt at sidde med hænderne i skødet hele dagen, og da slet ikke for ældre mennesker. Der er mange småjob de sikkert gerne vil gøre — fra at skrælle kartofler til at passe børn (det sidste hvis de stadig kan bevæge sig lidt omkring). En kristen kvinde lærte sin blinde moder at strikke, til stor glæde for denne ældre dame. Hvis gamle mennesker stadig kan gøre et rimeligt godt stykke arbejde, skal man ikke konstant rette på dem og „hjælpe“ dem, selv om man måske kunne gøre arbejdet pænere selv.
Intet giver ældre mennesker en mere kærkommen afveksling end det at have børn omkring sig. Børnene nyder også samværet med de ældre. Der er sikkert ingen der har så god tid til at tage sig af børnene som bedstefar og bedstemor, og ingen der kan fortælle så interessante historier og oplevelser som de.
Hvis ens gamle forældre ikke længere kan gå, kan det være tilrådeligt at skaffe dem en kørestol. I begyndelsen kan det måske være svært at få bedstemor eller bedstefar til at sætte sig i den. („Hvad vil folk ikke tænke?“) Men når det går op for ham eller hende at det nu bliver muligt at komme ud af huset lidt oftere, vil alle indvendinger som regel forstumme.
Men hvad kan man gøre for sine gamle forældre hvis de helst vil blive boende for sig selv eller hvis de trods alt kommer på et hvilehjem? I sådanne tilfælde er nogle kristne flyttet hen i nærheden af deres svagelige eller ensomme forældre. Et af børnebørnene har måske fået lov til at sove i bedsteforældrenes hjem. Og hvis de gamle er på plejehjem, kan man besøge dem regelmæssigt. Har man ikke mulighed for at flytte hen i nærheden, kan man måske bede en der bor tættere ved om at kigge ind til dem med jævne mellemrum.
Alligevel bør man nu og da selv besøge sine gamle forældre eller bedsteforældre for at se hvordan de har det. Får de nok at spise? Er der varmt nok hos dem? Er der rent hos dem? Er der noget som trænger til at blive repareret? Er de ved at blive ensomme? Hvordan går det med deres helbred? Husk: Det er dit ansvar at dine gamle forældre får den rette omsorg.
Det dine gamle forældre mest af alt har brug for, er forvisningen om at du elsker dem højt og at de på ingen måde er til besvær for dig. Læg nu og da armen om dem og tryk dem ind til dig. Et ældre menneske har et stort behov for kærlighed og kontakt. Hør også opmærksomt efter når dine forældre fortæller dig noget, selv om du måske har hørt det hele før. Det er meget nedslående for ældre mennesker hvis de får det indtryk at ingen længere har lyst til at høre hvad de siger. Føler de sig uønskede kan det medføre tungsind og en tidligere død.
Menigheden kan gøre meget
Hvordan så med trofaste ældre kristne der ikke har troende børn? Er de berøvet denne kærlige hjælp? Nej; det er på sin plads at den kristne menighed, „Guds husstand“, viser kærlig omsorg for sådanne trofaste kristne der nu er blevet gamle og svage. — 1 Tim. 3:15; 5:16.
I denne forbindelse skriver en kristen søster: „Selv om min mand ikke er i sandheden, har jeg med hans billigelse været i stand til at sørge for en meget gammel åndelig søster (på 86) i mere end seks år. Det var kærlighed til denne søster der tilskyndede mig; jeg betragtede hende som min bedstemor. I begyndelsen var det en svær byrde fordi hun kostede rundt med os alle sammen, også børnene. Men Jehova har virkelig hjulpet os, og børnene har lært hvordan man omgås ældre mennesker.“
En kristen broder skriver om en anden ældre søster: „Hun blev døbt i en alder af 76, efter et strengt og ensomt liv. Eftersom hun havde gangbesvær og problemer med hjertet, blev det nødvendigt at nogen tog sig af hende. Hun var da 81, og vi var stadig unge og havde endnu ikke været gift i to år. Det er lykkedes os at gøre disse år af hendes liv mere behagelige ved at besøge hende hver dag, om det så kun er nogle minutter. Vi ordner alt for hende, og min kone vasker og laver mad for hende. Den største gave vi kunne give hende, var at opkalde vores søn efter hende. Da græd hun og sagde: ’Nu er jeg virkelig blevet bedstemor.’“
Andre i den kristne menighed kan gøre meget til at de ældre iblandt dem får den omsorg det er Jehova Guds mening de skal have. Øjner du en mulighed for at hjælpe andre på denne måde?
En ordning Gud velsigner
Det er selvsagt ikke nogen let opgave man påtager sig ved at have sine gamle forældre boende. Men overvej engang hvad nogle der har gjort det, siger:
„Det har været et enestående vidnesbyrd,“ skriver en. „Det at have en gammel moder i hjemmet er afgjort med til at skabe enhed i familien.“
En anden kristen skriver: „Vi er blevet velsignet på den måde at vi er kommet til at værdsætte hinanden mere som mand og hustru, og vi har lært at være udholdende.“
En tredje skriver: „Da mor flyttede ind hos os var hun temmelig svagelig. Men lidt efter lidt er hun begyndt at gøre sig nyttig i familien, og samtidig er hun blevet stærkere og hendes helbred bedre.“
Hvad vil du gøre hvis dine forældre, eller en af dem, ikke længere kan klare sig selv? Hvorfor ikke sætte dig ned og i tankerne gennemgå alt hvad dine forældre har gjort for dig i din barndom og ungdom, og også siden hen. Spørg dig selv: Hvor ville jeg have været uden dem? Hvilket eksempel kan jeg sætte for mine børn ved at tage mig kærligt af mine forældre? Og hvad ønsker Gud at jeg skal gøre? Hans svar lyder: „Nægt ikke den trængende hjælp, når det står i din magt at hjælpe.“ — Ordsp. 3:27.
[Illustration på side 3]
Jesus overlod omsorgen for sin moder til disciplen Johannes
[Illustration på side 4]
Kristne er forpligtede til at gengælde deres forældre den omsorg de fik da de var små
[Illustration på side 5]
Mange ældre har brug for hjælp. Kan du gøre noget for dem?