Hvordan virker rygning på rygeren selv?

BILLEDET på reklamen virker rent og køligt. En krystalklar bjergsø danner baggrund for den pakke cigaretter som rettes direkte imod læseren. Reklamer af den art er særdeles effektive; de forbinder rygningen med behagelige sanseindtryk. Hvert år ofres der milliardbeløb i forsøg på at kæde tobaksrygning sammen med ting og begreber der virker tiltrækkende på de fleste. Men hvad gemmer der sig bag reklamens billede?

Fakta om tobaksrygning

I 1979 vakte den canadiske lungeforening mange til besindelse da den uden omsvøb meddelte: „Hvert år dør 50.000 canadiere før tiden som følge af tobakkens virkninger. Mange flere bevarer nok livet men må leve med beskadigede lunger og overbelastet hjerte.“

„5000 danskere dør årligt som følge af tobakssygdomme,“ sagde lungespecialisten dr. med. Tage Egsmose, Hygiejnisk Institut, i 1978. — Berlingske Tidende, 30. marts 1978.

I De forenede Stater har man regnet ud at tobakken dræber 350.000 af landets borgere om året, og den britiske vicesundhedsminister, Sir George Young, siger at tobakken årligt forårsager 50.000 englænderes død.

Hvordan beregnes disse enorme dødstal? Hovedsagelig på grundlag af en sammenligning af dødstal blandt rygere og ikke-rygere. I Encyclopedia Americana nævnes en omfattende undersøgelse af over en million personer, og der siges: „For hver 100 ikke-rygere der døde i observationsperioden, døde der 168 blandt en tilsvarende gruppe af cigaretrygere.“

Men kan man regne med en sådan undersøgelse? Ja, det kan man. „Der er ingen tvivl om at disse tal er korrekte,“ bemærker den canadiske lungeforening. „De er dokumenteret ved tusinder af omhyggelige studier. Ingen af de vigtigste læge- eller sundhedsorganer betvivler dem.“ Tidsskriftet Science 80, der udgives af den amerikanske forening til videnskabens fremme, skriver samstemmende: „Vidnesbyrdene om at cigaretter forkorter livet er overvældende; årsagssammenhængen er så fastslået som noget i lægevidenskaben.“

Fyldestgørende undersøgelser har været mulige fordi så mange mennesker har røget det meste af deres liv. Molekylebiologen og kræfteksperten John Cairns siger: „Når man ser tilbage er det næsten som om Vestens samfund har gjort sig umage for at udføre et kæmpemæssigt og ganske godt kontrolleret forsøg i karcinogenese [kræftfremkaldelse], idet de har benyttet deres egne borgere som forsøgsdyr og forårsaget mange millioner dødsfald.“

Ja, millioner og atter millioner af menneskeliv er blevet forkortet på grund af rygning. I opslagsværket The World Book Encyclopedia står der: „Lægevidenskabelige studier viser at den gennemsnitslevetid en ryger kan forvente, er tre til fire år kortere end ikke-rygeres. Den der ryger meget — to eller flere pakker cigaretter om dagen — må regne med at leve otte år kortere end ikke-rygeren.“

Hvordan så med de „milde“ cigaretter som nu har været på markedet i nogle år? Mindsker de ikke risikoen?

Den milde cigaret

Nikotinen og de stoffer der dannes ved rygningen — bredt sagt tjæreprodukterne — synes at være væsentlige sygdomsfremkaldende faktorer. Derfor har man fremstillet cigaretter med nedsat tjære- og nikotinindhold. Til gengæld har man imidlertid tilsat disse cigaretter smagsstoffer. „Hvis der ikke var tilsat smagsstoffer i disse cigaretter med lavt tjære- og nikotinindhold ville de ikke smage af noget,“ siger tobakskemikeren Peter Micciche. Men hvori består disse smagsstoffer? Det er en ’fabrikationshemmelighed’ der kun kendes af tobakskompagnierne og deres leverandører af smagsstoffer. Men disse kemiske smagsstoffer kan udmærket være sundhedsfarlige. Som en kemiker siger: „Ingen ved om nogle af disse stoffer er værre end tjære.“

I øvrigt har det vist sig at rygere som er gået over til cigaretter med mindre tjære- og nikotinindhold, ryger mere og holder røgen længere i lungerne. Det gør de for at få tilfredsstillet deres trang til nikotin, der kan være mere vanedannende end heroin. Ved således at tilpasse deres rygevaner kan rygere af de milde cigaretter få næsten lige så mange af de skadelige stoffer i sig som hvis de røg stærkere cigaretter.

Den farligste bestanddel i cigaretrøg er måske ikke tjære eller nikotin, men kulilte. Og visse cigaretmærker med lavt tjære- og nikotinindhold afgiver endda mere kulilte end de almindelige mærker.

To danske forskere, professor Poul Astrup og dr. Knud Kjeldsen, har offentliggjort deres resultater angående virkningerne af kulilten i cigaretrøg. På grundlag af en mængde forsøgsmateriale er de kommet til den slutning at „kulilte, og ikke nikotin, er den giftige forbindelse som i størst grad øger rygerens risiko for at få åreforkalkning og hjertesygdomme“. Og det er bemærkelsesværdigt at de fleste af de dødsfald der skyldes tobaksrygning, sker som følge af blodkar- og hjertesygdomme, og ikke som følge af kræft.

Almindelig sund fornuft skulle sige os at inhalering af cigaretrøg virker skadeligt på et menneskes åndedrætsorganer; det bekræftes da også af de foreliggende vidnesbyrd. De fine fimrehår i bronkierne bliver beskadiget så de ikke kan bevæge sig frem og tilbage og feje bakterier og snavs væk. Røgen nedsætter også lungernes evne til at befri sig for indåndede urenheder. Det betyder at rygere løber en større risiko for at få de sygdomme der forårsages af urenheder i luften.

Kun 10 procent af de danske rygere foretrækker den milde cigaret; de øvrige 90 procent har ord for at ryge de stærkeste og farligste cigaretter i Europa. — Berlingske Tidende, 14. februar 1980.

Men hvis man slet ikke ryger? Er man så garderet mod at få de skader og sygdomme som tobaksrygning ofte er årsag til?

[Illustration på side 4]

Mennesker har selv været forsøgsdyr og bevist at rygning kan medføre døden