Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/7 s. 3-4
  • Lykke — hvad er hemmeligheden?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lykke — hvad er hemmeligheden?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad skal man gribe til?
  • Hvad er hemmeligheden bag opnåelse af lykke?
  • Lykken er din — hvis du selv vil
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Den vigtigste betingelse for lykke
    Vågn op! – 1977
  • Vejen til sand lykke
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1956
  • Du kan finde lykken!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/7 s. 3-4

Lykke — hvad er hemmeligheden?

ER DIN tilværelse fyldt med problemer?

Der er mange som må svare bekræftende. Må du også det?

Selv om det vel nok må erkendes at alle mennesker oplever nogen lykke eller tilfredshed i tilværelsen, synes de fleste sikkert alligevel at problemerne stjæler noget af glæden ved livet.

Problemerne kan være forskellige. For mange gør inflation, ubetalte regninger, truende arbejdsløshed og uoverkommelige boligudgifter, penge til det største problem. På den anden side ser man undertiden at selv de bedst funderede i samfundet er berøvet glæden ved livet på grund af problemer med deres familie eller i deres ægteskab. For adskillige unge er det sex, alkohol og euforiserende stoffer som har skaffet dem problemer. Ældre mennesker plages af svigtende helbred og ensomhed.

Ikke underligt at nogle fantaserer om at der må være en hemmelighed bag det at finde lykken. Men mon ikke de fleste inderst inde erkender at der ikke kan eksistere ret mange færdigpakkede løsninger på vore problemer? Alligevel er der mangt og meget som viser at der er en hemmelighed bag et menneskes lykke.

Hvad skal man gribe til?

Mange har i desperation vendt sig til eksperter for at få at vide hvordan de kan slippe for problemer og bevare deres glæde og tilfredshed. Nogle tyr til ugebladenes og avisernes brevkasse, andre læser de nyeste bøger om hjælp-til-selvhjælp-metoder. Atter andre henvender sig til ældre mennesker som formodes at have større erfaring og indsigt. (Jævnfør Ordsprogene 20:29; Titus 2:3, 4.) Man vil nok kunne hente et par gode råd på denne måde, men der er en bedre og mere logisk hjælp at hente, en hjælp der mere sikkert vil lede os til den sande lykke.

Denne hjælp er at finde hos menneskenes Skaber. Hverken psykologer, ægteskabsrådgivere, forfattere eller brevkasseredaktører ved mere om livet end han, vel? Han dannede det første menneskepar og har derfor et indgående kendskab til vor fysiske, mentale og følelsesmæssige sammensætning. En skribent fra gammel tid sagde træffende: „Kend, at [Jehova] er Gud! Han skabte os, vi er hans.“ (Sl. 100:3) Skaberen ved bedre end læger og rådgivere hvad der foregår inden i os. Han ved hvorfor vi handler som vi gør, og han ved hvad der skal til for at vi kan være lykkelige. — 1 Sam. 16:7.

Lad os heller ikke overse Guds erfaring, som ikke er indhøstet gennem et forholdsvis kort åremål, hvilket må siges om den erfaring selv de bedste rådgivere blandt mennesker sidder inde med. Gud har kendskab til alle de problemer som menneskene er kommet ud for siden de blev til. Konsekvenserne af menneskenes gode og dårlige præstationer er ham ikke fremmed. Bibelen siger: „[Jehova] skuer fra Himlen, ser på alle menneskens børn; fra sit højsæde holder han øje med alle, som bor på jorden; han . . . gennemskuer alt deres værk.“ — Sl. 33:13-15.

Alligevel spørger vi:

Hvad er hemmeligheden bag opnåelse af lykke?

For at sige det ligeud: Hemmeligheden bag lykken er at vi handler som Gud ønsker det.

Men hvad betyder så det? Hvordan skal vi handle?

Det betyder i hvert fald ikke at man skal anlægge en religiøs holdning der siger: „Jeg er bedre end du,“ eller føre sig frem med en påtaget fromhed. Noget sådant vil hverken skænke ægte glæde og lykke eller skaffe os Guds velbehag. (Matt. 23:2, 25-28) Derimod skal vi tage Guds vejledning i hans skrevne ord til hjerte og bestræbe os for at omsætte den i handling — det er hemmeligheden bag en varig lykke.

Skaberen er godt inde i hvad der bringer os lykke, og hvad der ikke gør det. I sin kærlighed har han forklaret begge dele i Bibelen. Hvis vi altså skal opnå større lykke må vi søge at gøre det som Gud forklarer er godt, og undgå at gøre det han advarer imod.

Metoden virker. Faktisk lever der millioner af mennesker som ved den duer. Nej, de er ikke hævet over livets problemer og ej heller forskånet for dem. De kender selv til problemer. Men de anstrenger sig for at handle som Gud siger de skal, og derfor synes deres problemer i almindelighed færre i tal og mindre besværlige i forhold til andres. Hvis du kunne tænke dig at høre nogle personlige erfaringer skal du blot henvende dig til et af Jehovas vidner der hvor du bor.

De personlige erfaringer de har høstet vil godtgøre sandfærdigheden i salmistens ord:

„Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd, . . . Men til Jehovas lov har han lyst.“ „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne viis.“ — Sl. 1:1, 2; 19:7, NW.

Lad os få disse ord bekræftet ved ganske kort at se hvordan Guds formaninger kan være dig og andre en hjælp til at klare de problemer som alle kan komme ud for. Når du læser den følgende artikel vil du sikkert give os ret i dette: Hemmeligheden bag lykken er at handle som Gud ønsker det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del