Lytter du til Gud?

’MEN selv om vi har haft Bibelen i mange år, er verden jo ikke blevet spor bedre! Faktisk ser det værre ud nu end nogen sinde.’ Det er ganske rigtigt, og grunden er at folk ikke har hørt efter når Gud har talt. Hvorfor ikke?

I nogle tilfælde er det fordi de simpelt hen ikke er interesseret. En gruppe humanister udsendte for nylig en erklæring hvori de blandt andet sagde: „[Vi] afviser den tanke at Gud mirakuløst har grebet ind i historien eller har åbenbaret sig for nogle få udvalgte, eller at han kan frelse eller genløse syndere.“ Nu forholder det sig sådan at Gud ikke blot taler til „nogle få udvalgte“, men til alle som vil høre. „Gud . . . meddeler . . . menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.“ (Apg. 17:30) Men hvis man går så vidt som til at afvise selve tanken om at Gud taler, er det klart at man ikke vil lytte til ham. Sådanne menneskers fremtid må forekomme meget mørk.

Mange af de ledende i verden hævder ganske vist at de tror på Gud. Men alligevel har de ikke kunnet forbedre forholdene ret meget. Hvorfor ikke? Hovedsagelig fordi, som Voltaire engang sagde: „De fleste af denne verdens store mænd lever som om de var ateister.“ Deres påstand om at de dyrker Gud har ikke afholdt dem fra at anrette massakrer, føre angrebskrige, øve undertrykkelse, anvende tortur og begå løftebrud, noget som alt sammen har sat sit tydelige præg på historien. Åbenbart har de heller ikke hørt efter når Gud har talt.

Nogle hører, men hører ikke efter

’Men mange kirker bruger da Bibelen ved deres gudstjenester, og folk kommer og hører dens ord hver søndag.’ Det er sandt. Men når de hører, hører de så virkelig efter? Er de opmærksomme på det de hører?

Mange religiøse retninger bruger for eksempel bønnen Fadervor ved deres søndagsgudstjenester. Denne bøn er en del af Bibelen. I den autoriserede danske bibeloversættelse lyder de første ord af bønnen således: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:9, 10.

Hvori består Guds vilje, som skal ske på jorden? En del af den kommer til udtryk i dette løfte: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred!“ (Sl. 37:11; jævnfør Mattæus 5:5.) Denne fred skal ifølge bønnen Fadervor indføres af Guds rige, Guds regering.

Det var derfor interessant at læse i avisen hvad pave Paul VI sagde under sit besøg i De forenede Nationer i 1965: „Jordens folk vender sig til De forenede Nationer som det sidste håb for harmoni og fred.“ (Kursiveret af os.) Denne udtalelse skulle uden tvivl fortælle De forenede Nationers medlemmer at deres arbejde var vigtigt og værdifuldt. Men hvis de var det sidste håb for fred, hvad så med Guds rige? Pave Paul VI havde åbenbart ikke virkelig hørt efter når bønnen Fadervor blev bedt.

Der er mange andre eksempler på at folk som hører Bibelen blive læst op, blot opfatter det som et ritual og derfor glemmer at lytte opmærksomt og få fat i meningen med det der siges.

At høre efter og adlyde

At „høre efter“ vil også sige at „give agt“, at „tage imod råd“. Mange i dag forstår udmærket hvad Gud siger om forskellige ting, men de giver ikke agt på hans ord. De har deres egne meninger og følger deres eget hoved. De hører med andre ord ikke efter når Gud taler.

Et eksempel på dette er spørgsmålet om moral. Gud fremholder klare moralnormer. Han siger: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10.

Modernisterne, deriblandt mange religiøse ledere, afviser denne norm. De siger at den er forældet og slår til lyd for en mere „liberal“ livsholdning. Resultatet? En sand epidemi af teenagesvangerskaber, aborter, kønssygdomme, skilsmisser og følelsesmæssige problemer.

Dette bør ikke overraske os. „Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Guds morallove er, ligesom hans naturlove, givet for at beskytte og gavne os. Handler vi imod Guds vilje, vil det med sikkerhed bringe dårlige resultater. At være utilfreds med Guds normer er noget nær det samme som at være utilfreds med tyngdeloven. Uanset hvad vi måtte mene, er det på egen risiko vi trodser den!

Er der nogen som hører efter når Gud taler?

’Hvis så mange religiøse mennesker og ledende politikere ikke hører efter når Gud taler,’ spørger du måske, ’er der så i det hele taget nogen der gør det?’ Ja, nogle er der. Jesus erklærede engang: „Enhver der er på sandhedens side hører efter min stemme.“ Eftersom han forklarede at alt hvad han sagde i virkeligheden kom fra Gud, var dét at høre efter Jesus det samme som at høre efter Gud. De der var „på sandhedens side“ hørte altså efter Gud. — Joh. 18:37; 7:16, 17.

Og de nøjes ikke med at høre efter. De går også ud for at hjælpe andre til at høre efter. Jesus bød dem: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . ., og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Er der nogen som gør dette i dag?

Dette spørgsmål stillede en ung kvinde for nogle år siden. Skuffet over den forvirring og de selvmodsigelser hun fandt inden for de kirker hun kendte, var hun blevet fritænker. Uden at hun gjorde sig det klart, søgte hun efter en egenskab som Jesus havde sagt ville kendetegne dem der var „på sandhedens side“. Han sagde: „I kan kende dem på deres frugter.“ Eftersom hun ikke kendte nogen religiøs gruppe der frembragte frugter som vidnede om gudsfrygt, følte hun at Gud ikke talte til os i dag. — Matt. 7:16.

For at behage en veninde gik hun en dag til et møde i en religiøs gruppe hun aldrig før havde været sammen med. Eftersom deltagerne var venlige, stillede hun en af dem et spørgsmål, blot for at se hvad der ville ske. Hun blev overrasket da han gav hende et ligefremt svar fra Bibelen. Så henvendte hun sig til et andet medlem af gruppen, og stillede ham det samme spørgsmål. Til hendes store forbløffelse slog han op i Bibelen og gav hende det samme svar. Hun gentog forsøget og opdagede at disse mennesker i religiøs henseende var forenede, ikke splittede.

Det gjorde indtryk på hende. Uden at vide det, var hun faldet over endnu et særkende ved de mennesker der er „på sandhedens side“: de stræber efter at være „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Kor. 1:10) De anerkender at „hele Skriften er inspireret af Gud“. Derfor studerer og fremholder de ikke menneskers meninger, men hvad Gud siger i Bibelen. — 2 Tim. 3:16.

Lidt efter lidt holdt den unge kvinde op med at være fritænker. Hun var lykkelig for at høre efter når Gud talte. Og hun var glad for at omgås mennesker som var „på sandhedens side“, mennesker som gik ud og læste op af Bibelen for andre og derved hjalp så mange som muligt til at høre efter når Gud taler. Det endte med at hun blev et aktivt medlem af Jehovas Vidners menighed.

Hvad Gud siger

Er du „på sandhedens side“? Så vil du ønske at høre efter — at ofre Guds ord opmærksomhed og tage det til hjerte. Derved kommer du til at høre til et mindretal, for flertallet i dag hører ikke efter hvad Gud siger. De fleste har sørgeligt nok, ligesom fortidens israelitter, ignoreret Jehovas veje. — Jer. 5:4.

Ikke desto mindre er det fornuftigt at lytte til Guds visdom. „Den, der adlyder [den sande visdom], bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ (Ordsp. 1:20-33) De der i dag hører efter hvad Gud siger, hjælpes til at undgå de faldgruber der følger med livet i denne ufuldkomne verden. Derved undgår de unødig ulykke. Og hvis de er trofaste vil de inden længe komme til at leve i en verden hvor ulykker ikke længere sker. Til den tid vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åb. 21:4.

Det er den verden Gud vil berede til dem der er „på sandhedens side“. Kunne du tænke dig at få del i den? Så gør noget for at høre efter når Gud taler. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Ramme på side 7]

De der hører efter når Gud taler, opnår:

● Håb om et jordisk paradis

● Tillid til fremtiden

● Et lykkeligt familieliv nu

● Indbyrdes fred

● Enhed i sand tilbedelse

● Tro på Guds rige ved Kristus