Hvorfor så megen uærlighed?

ET GAMMELT ord siger at „lejlighed gør tyve“. Andre påstår at det modsatte er tilfældet, at det er tyven der skaber lejligheden.

Uanset hvordan det begynder, har uærligheden i alle dens afskygninger nået et alarmerende omfang. Mange former for uærlighed er blevet så almindelige at mange ikke længere betragter dem som uærlighed.

Lad os tage nogle typiske situationer. En arbejdsgiver beder en kontorist om at skrive mindre beløb ind i regnskabet end der er indkommet ved visse salg. Set fra kontoristens side er det helt i orden; han gør jo blot hvad chefen har sagt. En hustru stikker lidt til side af kostpengene og undskylder sig med at hun er i sin gode ret til at købe noget til sig selv. En ægtemand fortæller sin kone at han skal arbejde over, men går i stedet ud med sine venner, eller måske med en anden kvinde.

En butiksindehaver fortæller at unge mennesker kommer ind i hans forretning i grupper. Mens én handler, rydder de andre disken. „Da jeg var ung,“ siger han, „var drenge bange når de blev pågrebet. Det triste er at de i dag er fuldstændig ligeglade. Nogle steder er det sådan at hvis man skælder dem ud, kommer de tilbage og smadrer vinduerne.“

Og det er ikke kun de laveste samfundsgrupper der er uærlige. For få måneder siden blev en ældre adelig kvinde i England dømt for butikstyveri. Og hvem har ikke læst om underslæb der løber op i millionbeløb?

Hvad er Årsagerne til denne overvældende tendens til uærlighed? Der er mange. Fra den spæde barndom bliver de fleste børn udsat for en snigende påvirkning. Folkesagn, klassiske eventyr som „Ali Baba og de fyrretyve røvere“, film, fjernsynsudsendelser og mange bøger, forherliger uærlighed på den ene eller den anden måde.

I et interview gav en mand fra São Paulo udtryk for at den lette adgang til syndsforladelse ved skriftemålet i den katolske kirke bærer skylden for mange urette handlinger. En kvinde fortalte at hendes verden af ærlighed brød sammen da „julemanden“ viste sig at være en slægtning. Lige fra storken, der siges at komme med de små børn, til politikerne med deres tomme løfter — ja, på alle livets områder — omgives vi af stærke påvirkninger der går i retning af at vænne sindet til uærlighed.

Nogle kan ikke se noget galt i det de kalder „små, hvide løgne“. Men kristendommens grundlægger sagde: „Den der er uærlig i små ting, vil også være uærlig i store.“ Han kaldte også Djævelen for „løgnens fader“ og sagde at det var ham folk i almindelighed underkaster sig som hersker. Dette er meget tankevækkende, og det hjælper os til at forstå hvorfor uærligheden er så udbredt. — Lukas 16:10; Today’s English Version; se også Johannes 8:44; 14:30.