Hvorfor være ærlig?
BIBELEN beskriver meget rammende Jehova som „sandhedens Gud“ og som en „der ikke kan lyve“. (Salme 31:5, NW; Titus 1:2) Siden menneskets skabelse har Jehova til stadighed krævet af sine sande tilbedere at de er ærlige i alle ting. — Zakarias 8:16, 17.
Hvis man skal være ærlig er det vigtigt at man ikke lader sig lede af samfundets holdning, men af den standard Jehova Gud selv sætter. Derom kan vi læse i Bibelen.
Hvordan Gud handlede med Israel
I sin lov til Israels folk befalede Jehova: „I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er [Jehova]!“ — 3 Mosebog 19:11, 12.
Tyve slap ikke let fra det. De skulle yde offeret erstatning, og var de ikke i besiddelse af det beløb loven krævede, måtte de arbejde gælden af som trælle. — 2 Mosebog 22:1-4.
Jehova gik i detaljer, så ingen kunne være i tvivl om at han fordømte alle former for uærlighed. Han advarede kraftigt imod ’falske tunger’, smigrende men uærlig tale, både voldelige tyverier og dem der begås i hemmelighed, såvel som uærlige vægtskåle til forretningsbrug. — Ordsprogene 1:10-19; Daniel 11:32; Mika 6:11, 12.
Et krav til kristne
Blev det guddommelige princip om ærlighed ændret med grundlæggelsen af den kristne menighed? På ingen måde!
Med hensyn til at lyve og stjæle befaler Bibelen de kristne: „Lyv ikke for hinanden.“ „Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver især med sin næste . . . Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til dem som er i nød.“ „Lad ingen af jer lide som . . . tyv eller forbryder.“ — Kolossenserne 3:9; Efeserne 4:25, 28; 1 Peter 4:15.
Sagens alvor understreges af denne advarsel: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige . . . eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været.“ — 1 Korinter 6:9-11.
Læg mærke til at der blandt disse første kristne var nogle der havde været tyve og udsugere, men de havde ændret deres måde at leve på. Angående kreternes rygte citerede apostelen Paulus en mand fra Kreta, muligvis digteren Epimenides, for disse ord: „Kretere er altid løgnere, skadelige vilddyr, lediggængere og frådsere.“ (Titus 1:12) Blandt grækerne blev navnet „kreter“ synonymt med „løgner“. Men nogle af indbyggerne på Kreta forandrede sig og blev sande kristne. I deres midte havde de kristne ældste der var kendt for at være ’uangribelige, ikke begærlige efter uærlig vinding, venner af godhed, retfærdige, loyale, i stand til at beherske sig’. — Titus 1:7, 8.
Hvad fik dem til at forandre sig?
Forandringen skete i takt med at de fik kundskab om Jehova, „sandhedens Gud“, og lærte de krav at kende som han stiller til sine tjenere. De blev efterlignere af Jesus Kristus, som ’efterlod dem et forbillede så de kunne følge lige i hans fodspor’. Ved at studere Jesu livsmønster fandt de at der ’ikke var svig i hans mund’. Af hans undervisning lærte de: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — 1 Peter 2:21, 22; Lukas 6:31.
Det er dog ikke sandsynligt at de forandrede sig fra den ene dag til den anden. Apostelen Paulus måtte skrive til Titus at han skulle ’blive ved med at minde’ de kristne på Kreta om visse ting i forbindelse med en gudfrygtig adfærd. (Titus 3:1-3) I begyndelsen har de måske følt det umuligt at iføre sig en ny personlighed. Når de fik tilbagefald er de sikkert blevet modløse. Men deres værdsættelse af den vidunderlige ordning hvorved de kunne få deres tidligere synder tilgivet på grundlag af Jesu Kristi offer, havde en tilskyndende virkning. Og efterhånden som de lærte at stole på Jehova og søge hans ånds hjælp, opdagede de at der skete forandringer som de aldrig ville have været i stand til at foretage i egen kraft. — Jævnfør Første Korinterbrev 6:11.
Hvorfor gøre det?
Men hvorfor kæmpe så hårdt? Hvorfor insistere på at være ærlig i alt?
Lad os starte i hjemmet. Hvad bliver resultatet når ægtefællerne opdager at de ikke kan stole på hinanden? Det begynder måske med tilsyneladende små ting, men snart har hele deres indbyrdes forhold taget skade. På den anden side vil ærlighed i alle ting styrke de ægteskabelige bånd. Og det vil i høj grad også gavne børnene i deres liv.
Uden for hjemmet vil ærlighed over for andre vise hvordan man betragter sine medmennesker. Her kan frygten for straf forhindre nogle i at begå forbrydelser. Men der findes stærkere tilskyndelser. Apostelen Paulus skrev: „’Du må ikke stjæle, du må ikke begære,’ og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Romerne 13:9) For at modtage kærlighed må vi selv vise kærlighed. Den der er ærlig kan glæde sig over et godt forhold til andre. Han har også fred med sig selv. Ingen plaget samvittighed holder ham vågen om natten. Han ser sig ikke altid over skulderen, bange for at blive pågrebet. — Romerne 13:3-5.
Det vigtigste er dog et godt forhold til Gud. Oprigtig kærlighed til Jehova og ønsket om hans godkendelse er det der kan få et menneske til at kæmpe med egne ufuldkommenheder og være ærlig, selv når andre ikke er det. — Salme 15:1-5.
Findes der mennesker som praktiserer dette i dag? Lad os se.
[Tekstcitat på side 4]
Ærlighedens Gud fordømmer alle former for uærlighed
[Tekstcitat på side 4]
Ærlighed styrker tilliden i familien
[Tekstcitat på side 5]
Den ærlige har en ren samvittighed og sover godt om natten
[Tekstcitat på side 5]
Et godt forhold til Gud kræver ærlig adfærd