„Hvad hindrer mig i at blive døbt?“

1. Hvem blev Filip sendt til?

DETTE spørgsmål blev stillet af en gudfrygtig mand som allerede havde kærlighed til Gud, men som først nu havde fået kendskab til „den gode nyhed om Jesus“. Denne mand var en ætiopisk eunuk der som jødisk proselyt „var taget til Jerusalem for at tilbede“. Han var nu på vej tilbage til Ætiopien for at genoptage sine pligter i forbindelse med den høje stilling han havde hos Ætiopiens dronning, da evangelieforkynderen Filip af Guds ånd blev ledet til ham.

2. Hvordan hjalp Filip eunukken til at forstå profetien?

² Da Filip løb hen ved siden af vognen hørte han manden læse højt af Esajas’ bog. Da den ætiopiske eunuk blev spurgt om han forstod det skriftsted han læste — om et lam som uden at gøre modstand blev ført til slagtning — måtte han indrømme at han ikke forstod om profeten talte om sig selv eller om en anden. Filip var ikke sen til at udnytte lejligheden. „Idet han begyndte med dette skriftsted forkyndte han den gode nyhed om Jesus for ham.“ Ja, profetien i Esajas handlede om „Guds lam som tager verdens synd bort“. — Apg. 8:26-35; Es. 53:7, 8; Joh. 1:29.

3. Hvordan reagerede han på denne nye forståelse?

³ Hvordan reagerede eunukken på denne fuldstændig uventede og bemærkelsesværdige vending som begivenhederne tog? „Som de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: ’Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“’ Filip fandt åbenbart intet i denne mands livsførelse og forståelse af Guds hensigter — en forståelse der nu indbefattede Jesu rolle som Messias og Frelser — der nødvendiggjorde at han udsatte sin dåb. Vognen gjorde holdt; de steg begge ned i vandet, og Filip døbte ham på grundlag af hans anerkendelse af Jesu offer til synders tilgivelse. — Apg. 8:36-39.

Hvordan med dig?

4. Hvor mange af dem der er tilsluttet Jehovas Vidner har ladet sig døbe?

⁴ Blandt dem der i dag er tilsluttet Jehovas Vidner i hele verden, findes mange som endnu ikke har ladet sig døbe som symbol på deres indvielse til Jehova. I 1981 var det højeste antal forkyndere af „den gode nyhed“ i hele verden 2.361.896 (hvoraf omkring 25 procent endnu ikke er døbt). Men ved Herrens aftensmåltid i 1981 var der i hele verden i alt 5.987.893 til stede. Det vil sige at over halvdelen af dem der overværer nogle af Jehovas Vidners møder, endnu ikke er døbt. Bør det forurolige os? Nej, men det viser at der er behov for kærlig omsorg. Nogle af disse er kommet til vore møder gennem længere tid.

5. Hvordan er den ætiopiske eunuk et godt eksempel for dem der endnu ikke har ladet sig døbe?

⁵ Måske du, kære læser, er en af dem der endnu ikke er blevet døbt. Der er måske gode grunde til dette, men hvis det ikke er tilfældet, vil vi opfordre dig til omhyggeligt og under bøn at betragte det gode eksempel vi har i den ætiopiske eunuk som ikke tøvede med at lade sig døbe. Han ransagede sit sind og hjerte og spurgte Filip om der var noget som hindrede ham i at blive døbt. Da der ikke var det, lod han sig straks døbe.

6. Hvilke skridt bør de der føler at de må have mere tid, tage?

⁶ Grunden til at du ikke er blevet døbt er måske at du, ud fra en ærlig vurdering, er kommet til den slutning at du endnu ikke har tilstrækkelig forståelse af Guds ord til af hjertet at kunne indvi dig til Jehova. For at kunne gøre det uden forbehold vil du gerne lære Jehova og hans hensigter bedre at kende. Dette er rosværdigt, og vi vil tilskynde dig til fortsat at gøre gode fremskridt i dit studium af Bibelen, idet du ikke må glemme at tiden bliver kortere for hver dag. Gør god brug af dine muligheder for at studere Bibelen personligt og sammen med Jehovas vidner. (2 Tim. 3:16, 17) Tillæg dig den vane regelmæssigt at overvære de kristne møder, hvor du vil få værdifuld vejledning og kunne nyde det uundværlige samvær med andre kristne og blive opmuntret af dem. (Hebr. 10:24, 25) Når du nøje følger dette gode livsmønster vil det sandsynligvis kun være et spørgsmål om nogle få måneder før du er parat til at symbolisere din indvielse ved vanddåben. Vor himmelske Fader indbyder dig til at opnå dette særlige forhold til ham!

7. (a) Hvordan tænker nogle som tøver med at lade sig døbe måske? (b) Hvordan viser Jesus at dette kan være farligt?

⁷ ’Måske er du en af dem der i adskillige år har overværet Jehovas Vidners møder men som stadig ikke har besluttet sig til at indvi sig og blive døbt. Kan det tænkes at du, hvis du ransager dit hjertes inderste bevæggrunde, må erkende at du har udsat det fordi du indser at en kristen livsførelse vil pålægge dig visse begrænsninger? Begrunder du din handlemåde med at så længe du ikke er døbt er du ikke bundet af disse begrænsninger og har derfor en vis „frihed“ til at gøre nogle tvivlsomme ting så længe den gamle ordning stadig eksisterer, idet du håber at du kan vente til sidste minut med at tage standpunkt for den sande tilbedelse? En sådan tankegang kan være farlig, ja katastrofal! Jesus sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ — Luk. 21:34, 35; 1 Kor. 15:33, 34; Rom. 13:11-14.

8. Hvordan bør vi betragte Jehovas kærlige indbydelse til os om at indvi os til ham?

⁸ Hvis du unødigt tøver med at tage imod Jehovas kærlige indbydelse til at opnå hans godkendelse ved at indvi dig til ham, vil den gunstige tid hvor indbydelsen går ud måske udløbe for dit vedkommende. (2 Kor. 6:1, 2; Hebr. 12:25) Tøv derfor ikke med at række ud efter livets gave og taknemmeligt gribe den. Bliv ikke ved med længselsfuldt at se tilbage på fristelserne i denne ordning som snart vil gå til grunde. Tag imod Guds kærlighed mens du har mulighed for det. Det er ikke hvem som helst Jehova fører ind i dette nære forhold til sig, og han sætter visse begrænsninger med hensyn til hvad man kan og ikke kan; men jo mere du lærer ham at kende, jo mere vil du erkende at det han gør eller kræver af dig altid er til bedste for dig. Han ønsker ikke at berøve dig noget der er virkelig godt eller som kan skænke dig varig lykke. (Sl. 145:16, 19) En respektfuld og lydig søn betragter det som noget ganske naturligt at være sammen med sin jordiske fader og at blive oplært af ham. Hvor langt mere bør dette ikke være vor indstilling til vor kærlige himmelske Fader! — Joh. 14:23.

9. Hvilken indstilling bør vi have til personlige problemer?

⁹ Hvis du kæmper en virkelig kamp for at beherske et kødeligt begær, og du af hele dit hjerte og med al din styrke søger at overvinde det, kan du være forvisset om at Gud vil hjælpe dig til et sejrrigt udfald — ikke ved at fjerne problemet mirakuløst, men ved at give dig sin ånd så du kan opdyrke de nødvendige åndens frugter i dit liv. I menigheden vil du også møde forståelse og få hjælp når du rådfører dig med de ældste. De er der, ifølge Guds ordning, for at hjælpe dig. — Gal. 5:22-24; Ef. 4:11-15.

10, 11. (a) Hvilket godt eksempel satte arrestforvareren og hans husstand i Filippi? (b) Hvad må man gøre, foruden at tro på Jesus, for at „blive frelst“?

¹⁰ Tøv derfor ikke med at gøre hvad du ved du bør gøre for at behage Gud. Følg det gode eksempel vi har i arrestforvareren i Filippi, der spurgte Paulus og Silas: „I herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?“ Da svaret lød: „Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst, du og din husstand,“ blev „alle, han selv og de som hørte ham til, . . . uden tøven døbt“.

¹¹ Selv om det i første række var et overnaturligt jordskælv der fik denne arrestforvarer til at frygte Gud, skal vi ikke forvente at Gud i dag benytter sådanne kraftige virkemidler for at bringe os til fornuft og overvinde vor tøven. Denne mand og hans husstand blev ikke ført ind i en frelst tilstand blot fordi de troede på Jesus i al almindelighed. Det var heller ikke et spørgsmål om blot at antage den kristne livsform. Nej, for der siges at Paulus og Silas „talte Jehovas ord til ham og alle som var i hans hus“. Det indebar at de lærte Jehova så godt at kende at de, på grundlag af deres tro på Jesu genløsningsoffer, kunne få tilgivelse for deres tidligere synder. I deres tilfælde skete dette i løbet af meget kort tid, nemlig én dag, idet de derefter af hjertet indviede sig til universets suveræne Herre, Jehova Gud, og lod sig døbe som symbol herpå. Ja, arrestforvareren „glædede sig usigeligt sammen med hele sin husstand nu da han havde fået tro på Gud“. — Apg. 16:25-34.

12. Skal man udsætte sin dåb fordi man ikke helt forstår visse lærepunkter?

¹² Måske holder du dig tilbage fordi du stadig tvivler eller har visse spørgsmål. Men hvis der er et eller andet teknisk punkt i forbindelse med et lærespørgsmål som stadig står uklart for dig, er der så meget mere grund til at søge efter svaret i Guds ord, idet du uophørligt beder Gud om at give dig indsigt. Det vil han gøre, alt imens du opbygger en absolut tillid til ham. Han vil ikke lægge en „sten“ eller en „slange“ i din udstrakte hånd. (Matt. 7:7-11) Du bør ikke bruge dét at der endnu er nogle få ting du ikke helt forstår, som en undskyldning for ikke at indvi dig til ham. Den kristne må hele tiden vokse i kundskab om Gud og hans hensigt. — Fil. 1:9-11; Hebr. 6:1-3.

13. (a) Hvad forstår vi med hensyn til børnene iblandt os? (b) Hvad er afgørende for hvornår et barn bør lade sig døbe?

¹³ Endelig kan det være at du synes du endnu er for ung til at indvi dig. Det kan være rigtigt for manges vedkommende, idet tusinder af børn er tilsluttet Jehovas Vidner — hvilket er meget glædeligt. (Matt. 19:13-15) Vi kan have tillid til at disse børn under opvæksten, indtil de mentalt og fysisk er blevet tilstrækkeligt modne til at påtage sig det fulde ansvar der følger med indvielsen og dåben, af Gud bliver regnet for „hellige“, så længe de underordner sig og adlyder deres troende forældre. (1 Kor. 7:14) Men tiden står ikke stille. Hvis du har reageret gunstigt på dine forældres bestræbelser for at opdrage dig „i Jehovas tugt og formaning“, og du har arbejdet flittigt på at dygtiggøre dig, både i hjemmet og i menigheden, er tiden måske nu kommet da du bør indvi dig til Jehova. I så fald vil vi tilskynde dig til, efter at du har drøftet det med dine forældre og de ældste i menigheden, at gennemføre din beslutning om at indvi dig til Jehova og lade dig døbe. — Ef. 6:1-4; 2 Tim. 1:5-7.

Tjen på den plads Jehova anviser dig

14. Hvilke forhold bør vi mærke os i forbindelse med ’indhøstningen’ af de salvede?

¹⁴ Når du nu lader dig døbe, er der så noget håb om at Gud vil kalde dig til at være en del af Kristi brud? Det er naturligvis Gud og ikke mennesker der dømmer. Ens egne følelser og tilbøjeligheder, som man eventuelt har fået indpodet mens man befandt sig i en af kristenhedens kirker, bør derfor ikke spille ind. (Rom. 8:28-30; 9:16) Det er vigtigt at huske at ’indhøstningen’ af de salvede hastigt nærmer sig sin afslutning. (Jævnfør Mattæus 13:36-43.) I 1900 år har der kun været denne ene kaldelse, den himmelske, idet Jehova med stor omhu har udvalgt dem der skulle tjene sammen med hans søn i den himmelske regering. Mange ville blive indbudt, men kun nogle få dyrebare ville blive udvalgt. (Matt. 22:2, 14) Med tiden ville det fastsatte, begrænsede antal, 144.000, være nået. Derefter ville ingen mere blive salvet med hellig ånd som et vidnesbyrd om at de havde det himmelske håb, medmindre der skete det usædvanlige at en af de „udvalgte“ som stadig var tilbage blev utro, så det blev nødvendigt at erstatte den pågældende. — Rom. 8:16; 11:19; Åb. 7:1-8; 14:1-5.

15, 16. (a) Hvad synes klart med hensyn til den himmelske kaldelses ophør og indsamlingen af ’den store skare’? (b) Hvem synes det, på dette sene tidspunkt, logisk at Jehova ville udvælge for at erstatte en utro salvet? (c) Hvordan bør man imidlertid betragte en der hævder at have fået den himmelske kaldelse?

¹⁵ I betragtning af hvordan Jehova har handlet med sit folk i denne ’høsttid’, synes det klart at den himmelske kaldelse i almindelighed ophørte omkring 1935, da man fik forståelsen af at ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17, har et jordisk håb. Det er gået som Jehova på forhånd vidste det ville gå. Som det fremgår af Åbenbaringen 7:3, 4, ville der finde en endelig ’besegling’ af de sidste medlemmer af det åndelige Israel sted. Men i den nuværende tidsperiode, lige før „den store trængsel“, ville der vise sig „en stor skare“ hvis antal ikke var begrænset. Denne skares medlemmer ville bevare deres naturlige håb om at leve på jorden, idet de ikke ville blive „født igen“ med udsigt til himmelsk liv. — Sl. 115:16; Joh. 3:1-8.

¹⁶ Med hensyn til muligheden for på dette sene tidspunkt at blive „født igen“ for at erstatte en af de salvede, vil der forståeligt nok kun være meget få af resten af de salvede som bliver utro og sætter deres himmelske kaldelse over styr. Døden har nu tyndet ud i deres rækker så der kun er nogle få tusind tilbage. Hvis det bliver nødvendigt at erstatte en af dem, hvem vil Jehova da kalde? Jesus sagde om dem der blev indbudt til at være hans apostle: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser.“ (Luk. 22:28) Det synes logisk at Jehova vil udvælge en der har været tilsluttet hans menighed i mange år og som har vist udholdenhed og loyalitet under prøve, fremfor en der først for nylig er blevet en døbt discipel af Jesus og som måske endnu er uprøvet i mange henseender. Dette siges ikke kategorisk eller som et grundlag for at dømme nogen der bekender sig til den salvede skare, men for at hjælpe nye i menigheden til ikke at få for høje tanker om sig selv og til at forvisse sig om Jehovas handlemåde med dem.

17. Hvilket forhold er indvielse og dåb indledningen til, og hvordan vil Gud belønne os?

¹⁷ Hvad enten vi hører til den „lille hjord“ af Rigets arvinger eller har det storslåede håb at leve evigt i fuldkommenhed og lykke på jorden, er dette betinget af at vi har opnået et godt forhold til vor Fader, Jehova. (Luk. 12:32) Og hvordan opnår vi Guds godkendelse? Ved at tilegne os kundskab, vise tro på Kristi offer, ændre vor tidligere adfærd i verden, vende om for at gøre Guds vilje, indvi os til Jehova og lade os døbe som symbol herpå. Hvis vi bevarer dette dyrebare forhold til Gud vil han også være trofast og belønne os med evigt liv, en uvurderlig skat, uanset om det er i himmelen eller i Rigets jordiske domæne. — Hebr. 11:6; Rom. 6:23.

18. Hvilket ’mærkningsarbejde’ foregår nu, og hvordan viser enkeltpersoner at de er blevet ’mærket’ til frelse?

¹⁸ Om kort tid vil adskillelsen af „får“ og „bukke“ være afsluttet. Ingen vil befinde sig midt imellem når Gud lader „den store trængsel“ bryde løs og fjerner „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. (Matt. 25:31-46; 2 Tess. 1:6-9) Kun de der er ’mærket’ til frelse vil overleve og komme ind i hans nye orden. (Åb. 7:3, 4, 9, 14; Ez. 9:2-6) Hvor lykkelige vil de ikke være fordi de har ladet sig ’mærke’ ved at indtræde i et indviet forhold til Jehova og symbolisere det ved vanddåben, og fordi de har fortsat med at vandre uangribeligt på den trange vej der fører til livet! — Matt. 7:13, 14.

● Hvordan er den ætiopiske eunuk et eksempel for os med hensyn til at lade sig døbe?

● Hvorfor bør man ikke tøve med at vende den gamle ordnings tillokkelser ryggen og tage imod Jehovas kærlige indbydelse?

● Hvordan kan tillid til Jehova hjælpe en hvis man stadig tvivler eller har visse spørgsmål?

● Hvordan bør unge se på indvielse og dåb?

● Hvem synes det logisk at Jehova ville udvælge dersom det blev nødvendigt at erstatte en åndelig israelit?