Hvordan er de opstået?

SELV om verdens religioner er meget forskellige, er der alligevel mange lighedspunkter. For eksempel lærer Sydamerikas voodoo-religioner, Afrikas stammereligioner, Østens store religioner og Australiens urindbyggeres religioner — ja, så godt som alle religioner — at der findes en åndelig del af mennesket som lever videre efter legemets død. De fleste religioner lærer også at der findes usynlige ånder som kan påvirke menneskene i god eller dårlig retning.

Læg også mærke til hvor udbredt brugen af religiøse billeder eller afgudsbilleder er. Mange trossamfund benytter sig også af spådomskunst eller astrologi. Og et forbavsende antal af de religioner historien beretter om, har haft treheder af guder, ligesom kristenhedens treenighed.

Tror du det er muligt at alle disse religioner uafhængigt af hinanden kan have udviklet religiøse opfattelser og skikke der i den grad ligner hinanden? Eller kan det tænkes at de på en eller anden måde har fået deres opfattelser fra en fælles kilde? Det sidste er afgjort mest sandsynligt. Men hvad var denne fælles kilde?

For at besvare dette må vi vide noget om religionens oprindelse. Det er et emne som historikere har svært ved at trænge til bunds i. The World Book Encyclopedia siger: „Visse forskere har udviklet teorier om religionens oprindelse i forhistoriske tider. Ikke én af disse teorier er blevet anerkendt af alle forskere.“ Der findes imidlertid en glimrende autoritet der beretter om religionens oprindelse. Denne autoritet er Bibelen.

Hvordan det hele begyndte

Som du ved, er Bibelen en bog der engang nød stor respekt. I vor tid er der desværre færre og færre der læser den. Men vi kan ikke virkelig tale om religion hvis vi går uden om Bibelen, for i religiøs henseende har den påvirket menneskene mere end nogen anden bog.

Dertil kommer at Bibelens forklaring om hvordan religionerne er opstået, har stor vægt, fordi den blev skrevet af mænd som levede på en tid der var meget nærmere de virkelige begivenheder end vi er. Lad os undersøge hvad Bibelen siger, og sammenligne dens oplysninger med nogle af de teorier vor tids forskere har dannet sig.

Bibelen fortæller at menneskene oprindelig kun troede på én gud. Det var ikke noget de selv havde fundet på. Ifølge den bibelske beretning åbenbarede Gud sig lige fra begyndelsen for mennesket som den store livets kilde. Han stod til rådighed med hjælp og vejledning, så mennesket kunne opnå en lykkelig tilværelse. (1 Mosebog 1:26 til 2:25) I begyndelsen var der således kun én religion. Hvordan er vor tids forvirrede situation da opstået?

Ifølge Bibelen skyldes den et oprør mod denne livets kilde. Af en mere end 3000 år gammel beretning fremgår det at en mand ved navn Nimrod anstiftede dette oprør. Han byggede flere byer i det område der er kendt som Mesopotamien og som i dag udgør en del af Irak. Nogle af de byer han byggede var Babel, Erek, Akkad og Kalne. — 1 Mosebog 10:10-12.

I bladet Scientific American skriver dr. Robert M. Adams at bygningen af byer var „den anden store ’revolution’ i kulturhistorien“. Eftersom de byer Nimrod byggede var blandt de første der omtales i Bibelen, kan vi forstå hvilken indflydelse denne mand må have haft.

I forbindelse med den by der til sidst blev den største af fortidens byer, nemlig Babel (eller Babylon), beretter Bibelen om et forsøg på at modarbejde Guds udtrykkelige vilje, som var at menneskene skulle spredes ud over jorden og opfylde den. Folkene dér sagde: „Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!“ (1 Mosebog 11:4) På grund af Guds indgriben slog deres planer imidlertid fejl, og efterhånden spredtes de til jordens forskellige egne. Deres oprørske religiøse opfattelser tog de med sig.

Er dette i overensstemmelse med de teorier vor tids forskere har dannet sig? Det fremgår af nedenstående oplysninger.

For det første: I Encyclopedia Americana læser vi: „Så godt som alle forskere er enige om at den første civilisation som vi har kendskab til, opstod blandt sumererne i Mesopotamien.“ I en artikel i Scientific American giver dr. Gideon Sjoborg udtryk for den samme tanke, idet han siger: „Så vidt man ved blev verdens første byer bygget . . . i den frugtbare halvmåne, hvis østlige del indbefatter Mesopotamien.“ Forskerne mener altså at menneskeheden begyndte at bygge større byer i omtrent det samme område som Bibelen siger det skete i.

For det andet: Navnene på de fleste af de byer Bibelen siger at Nimrod byggede, og deres beliggenhed, er kendt af arkæologerne.

For det tredje: Mesopotamiens indbyggere var kendt for at bygge store tårne til religiøse formål. De kaldte dem for ziggurater. Det tårn der omtales i Første Mosebog, kapitel 11, blev naturligvis ikke fuldført. Men arkæologer har udgravet mange færdigbyggede tårne som det sandsynligvis har lignet.

For det fjerde: Navnet „Nimrod“ er ikke blevet fundet uden for selve Bibelen, men nogle værker forbinder det med navnet på den øverste babyloniske gud, Marduk. Bogstaverne „MRD“, der forekommer i begge navnene, synes at være roden eller den vigtigste del af begge ord. Hvis denne opfattelse er korrekt, blev Nimrod til sidst tilbedt som en gud, ligesom Roms kejsere og Ægyptens faraoner senere blev tilbedt som guder.

Det er naturligvis begrænset hvad arkæologer kan udlede om begivenheder der har fundet sted for så lang tid siden. Mange af de ruiner de udgraver er i en dårlig forfatning, og man har vanskeligt ved at tyde nøjagtigt hvad det er. Mange vigtige vidnesbyrd er uden tvivl gået tabt for stedse. Den der læser Bibelen, støtter sig derfor ikke til arkæologien som et bevis for at Bibelen er sand.a Alligevel er det bemærkelsesværdigt at denne videnskab i det store og hele har bekræftet de begivenheder Bibelen beretter om.

Det er også værd at lægge mærke til at denne gamle beretning hjælper os til at forstå hvorfor de religiøse forhold i verden er som de er i dag. Hvordan det? Jo, efter dette første oprør var Mesopotamiens indbyggere stadig meget religiøse. De troede at der fandtes en åndelig del af mennesket som levede videre efter legemets død. De havde en stærk tro på dæmoner. De brugte afgudsbilleder. De benyttede spådomskunst og astrologi, og de havde endog treheder af guder. Meget af dette går igen i mange af vor tids religioner.

Vil det sige at det gamle Mesopotamiens religion spredtes og påvirkede religionerne rundt om i verden? Det er den konklusion mange forskere er nået til. I Handbooks of the History of Religions taler professor Morris Jastrow om „det dybe præg som de bemærkelsesværdige udslag af den religiøse tankegang i Babylonien satte på datidens verden“.

I bogen The Worship of the Dead skriver oberst J. Garnier: „Ikke blot ægyptere, kaldæere, fønikere, grækere og romere, men også hinduerne, buddhisterne, . . . goterne, angelsakserne, druiderne, mexicanerne og peruvianerne . . . må alle have fået deres religiøse opfattelser fra en fælles kilde og et fælles centrum. Overalt finder vi de mest forbløffende overensstemmelser i ritualer, ceremonier, skikke, traditioner, og i deres respektive guders og gudinders navne og slægtskabsforhold.“ Da disse første babyloniere blev tvunget til at sprede sig ud over jorden, tog de åbenbart deres religiøse opfattelser med sig til deres nye hjem.

Men kan disse oplysninger hjælpe os til at finde den sande tro i dag?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Treheder af guder. Brugen af gudebilleder. Astrologi. Eksistensen af usynlige ånder. En åndelig del af mennesket som lever videre efter døden. Disse læresætninger er fælles for de fleste religioner

[Illustration på side 4]

Fortidens babylon

Mayapyramide

Hindutreenighed

Kristenhedens treenighed

Mariadyrkelse

Forfædredyrkelse