De mange religioner — hvor stammer de fra?

„I DAG smiler vi ad pueblo-indianernes regndans. . . . Men hvad gør vi selv når vi befinder os i en desperat situation? . . . De to gange i mit liv hvor jeg har følt at min tilværelse lå helt i ruiner på grund af personlige kriser, har jeg gjort det samme som disse indianere gør — jeg har bedt om hjælp.“ Sådan skriver filosoffen professor Huston Smith i indledningen til sin bog Great Religions of the World.

Menneskets trang til at række ud efter noget højere og mægtigere når det udsættes for pres, synes at være både grundlæggende og universel. Antropologer og historikere fortæller at mennesket fra begyndelsen har følt denne trang når det har stået over for naturens mystiske kræfter, har følt sig truet af glubske vilddyr eller har stået rådvild over for døden og det hinsides. Dette har, siger de, sammen med frygten for det ukendte, ført til religionernes opståen.

For eksempel siger bogen Religions in Japan, idet den kommenterer shinto-religionens oprindelse: „Alt hvad der indgød en følelse af dyb respekt blev æret som noget der i særlig grad besad guddommelig eller mystisk kraft; derfor blev naturkræfterne, især træer, klipper eller bjerge af særlig frygtindgydende form, og uforklarlige naturfænomener, genstand for tilbedelse. De fik navnet kami (gud).“ Efterhånden udviklede man legender, ceremonier og ritualer og byggede helligdomme. Disse ting gik i arv fra generation til generation. Og således opstod shinto-religionen.

Ifølge denne tanke opstod sumerernes, ægypternes, hinduernes, kinesernes og alle de andre gamle civilisationers religion eller gudsdyrkelse uafhængigt af hinanden. Folks måde at leve på — det de spiste, deres skikke, ja, selv landets klima og geografi — øvede indflydelse på religionen. Resultatet er den mangfoldighed af religioner vi ser i dag.

Opstået uafhængigt af hinanden eller fra samme kilde?

Denne forklaring er imidlertid ikke helt tilfredsstillende. Selv om den gør rede for mangfoldigheden af religioner, er der dog stadig nogle grundlæggende spørgsmål som er ubesvarede. For eksempel: Hvis alle de forskellige religioner er opstået uafhængigt af hinanden, hvordan skal vi da forklare de mange fundamentale lighedspunkter der er imellem dem, og som ikke blot kan tilskrives en naturlig holdning hos menneskene?

Tag for eksempel historierne og legenderne om menneskets oprindelse. Detaljerne er forskellige, men troen på at mennesket blev dannet af jordens støv er udbredt. En græsk legende siger at Prometheus formede de første mennesker af ler og Athene blæste liv i dem. Indianerne i Peru brugte betegnelsen alpa camasca (den besjælede jord) om det første menneske. Mandanerne, en indianerstamme i Nordamerika, troede at ’den store ånd’ dannede to skikkelser af ler og gav dem liv ved sin munds ånde. En gammel kinesisk legende siger at P’an-ku dannede menneskeskikkelser af ler med bestanddele af yin og yang; en anden legende fortæller at Nu-kua, en sagnskikkelse, formede manden og kvinden af gult ler. Og sådan kunne man blive ved — blandt andet med de legender der findes hos stammefolkene i Afrika og indbyggerne på øerne i Mikronesien.

Endnu mere forbløffende er udbredelsen af legenderne om udslettelsen af onde forfædre i en vandflod og om menneskeslægtens bevarelse eller genopståen på jorden. Folk og stammer vidt forskellige steder på jorden har versioner af den samme historie.

Hvad var kilden?

Selv om man kun kender lidt til Bibelen, vil man med det samme opdage ligheden mellem disse legender og Bibelens beretning om skabelsen og om vandfloden på Noas tid. ’Men hvad har Bibelen med grækernes, kinesernes, de amerikanske og peruanske indianeres og alle de andre folks legender at gøre?’ spørger du måske. Disse religioner er ikke inspireret af Bibelen. Bibelen fortæller derimod hvordan de mange religioner opstod, og det på en måde der både forklarer deres forskelligheder og deres lighedspunkter.

I sit værk Menneskeslægtens Historie skriver H. G. Wells: „Overalt, hvor den primitive Civilisation satte sin Fod i Afrika, Europa eller Vestasien, rejste der sig et Tempel. Og der, hvor Civilisationen er ældst, i Ægypten og Sumerien, indtager Templet den mest fremtrædende Plads. . . . Civilisationen begynder og Templerne dukker op samtidigt i Historien. De to hører sammen.“

Det er hvad Første Mosebog fortæller os: „Hele menneskeheden havde ét tungemål og samme sprog. Da de nu drog østerpå, traf de på en dal i Sinear, og der slog de sig ned.“ (1 Mosebog 11:1, 2) Sinear ligger i Mesopotamien, der kaldes civilisationens vugge.

Beretningen fortæller videre at da folk slog sig ned på Sinears sletter, samledes de om et byggeprojekt: „Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!“ — 1 Mosebog 11:4.

Hvad var det for en by og et tårn de byggede? Byen, som blev kaldt Babel eller Babylon, var hovedsagelig en religiøs by. Man har fundet ikke færre end 53 templer i ruinerne af den. Gudsdyrkelsen omfattede treheder af guder, troen på sjælens udødelighed, troen på underverdenen (eller helvede), og astrologi. Billeddyrkelse, magi, trolddom, spådom og det okkulte spillede alt sammen en vigtig rolle. Det kendte babelstårn var ikke blot et monument eller et vartegn; andre lignende bygninger som man har udgravet i området viser at det sandsynligvis var en ziggurat med adskillige afsatser, og at det havde et tempel på toppen. Det havde altså religiøse funktioner, foruden at det rejste sig over byen og dominerede bybilledet.

Hvad skete der med byggearbejdet? Den bibelske beretning siger: „Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede al jordens tungemål, og derfra spredte [Jehova] dem ud over hele jorden.“ — 1 Mosebog 11:9.

Da arbejderne ikke længere kunne tale med hinanden, forlod de arbejdet og begyndte at flytte væk i forskellige retninger. Hvor de end kom hen, tog de deres religiøse tro, ideer, legender og myter med sig. Årtusinders lokale udvikling har resulteret i de store forskelligheder man overfladisk betragtet ser inden for verdens religioner. Men hvis man går lidt dybere, vil man opdage umiskendelige lighedspunkter som er et vidnesbyrd om at de har samme oprindelse — Babel, eller Babylon.

Idet oberst J. Garnier henviser til denne fælles kilde til falsk religion, siger han i sin bog The Worship of the Dead: „Ikke blot ægypterne, kaldæerne, fønikierne, grækerne og romerne, men også hinduerne, buddhisterne i Kina og Tibet, goterne, angelsakserne, druiderne, mexicanerne og peruanerne, urbefolkningen i Australien, ja, endog de vilde på Sydhavsøerne, må alle have fået deres religiøse opfattelser fra en fælles kilde og et fælles udgangspunkt. Overalt finder vi de mest forbløffende lighedspunkter i ritualer, ceremonier, skikke, traditioner, og i deres respektive guders og gudinders navne og slægtskabsforhold.“

Ovenstående bekræftes af Joseph Campbell i bogen The Masks of God: Primitive Mythology: „Arkæologien og etnografien har i de sidste 50 år gjort det klart at den gamle verdens oldtidscivilisationer — i Ægypten, i Mesopotamien, på Kreta og i Grækenland, Indien og Kina — stammer fra et enkelt udgangspunkt, og at denne fælles oprindelse er nok til at forklare ensartetheden i deres mytologiske og rituelle strukturer.“

Resultatet

Bibelen giver os ikke blot baggrunden for den store spredning, men den forudsiger også resultatet — dannelsen af den falske, babyloniske religions verdensimperium. I stærke og udtryksfulde vendinger beskrives det som „den store skøge som sidder på mange vande; med hende har jordens konger begået utugt . . . På hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.’“ (Åbenbaringen 17:1, 2, 5) Hun øver ikke blot en vældig indflydelse på masserne, men også på de politiske, militære og kommercielle systemer på jorden.

Hvad har været resultatet af Babylon den Stores langvarige herredømme over folk og nationer? Hvilke frugter har hendes mange former for religion båret? Det vil vi se på i den næste artikel.

[Tekstcitat på side 7]

’Arkæologien og etnografien har i de sidste 50 år gjort det klart at den gamle verdens oldtidscivilisationer stammer fra et enkelt udgangspunkt.’

[Kort på side 6]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Fra Babylon spredtes de religiøse forestillinger og myter til alle dele af verden

ITALIEN

GRÆKENLAND

BABYLON

ÆGYPTEN

INDIEN