Den første løgn — hvem udtalte den?

I EN by i det sydlige Afrika passerede en bil med to mænd et vejkryds. Trafiklyset havde vist grønt, men alligevel blev de standset af en betjent, der spurgte: „Hvorfor kørte De over for rødt?“ Både føreren og hans passager benægtede at der havde været rødt lys. „Fortæller De mig at jeg ikke kan se?“ spurgte betjenten, hvorefter han gik i gang med at notere overtrædelsen. Føreren af bilen svarede stille: „Der er En over os som ser hvad De gør.“ Betjenten tøvede . . . og gik så sin vej.

Ja, politibetjenten havde udtalt en løgn. Overrasker det dig? Næppe. Det er meget almindeligt at lyve. Møntet på selve samfundslivet siger man ofte: „Gentag en løgn længe nok, og folk vil tro den.“ Mange politikere lader til at være enige i dette, og i manges øjne er politik da også nært knyttet til løgn.

Der lyves af mange forskellige grunde. En mand som havde været arbejdsløs i længere tid, søgte ansættelse i et handelsfirma. Men direktøren advarede ham: „For at sælge mine varer, må du være i stand til at lyve bedre end konkurrenten.“ På grund af sin kristne samvittighed afslog han tilbudet.

Selv religiøse mennesker som ikke holder fast ved de guddommelige principper, benytter sig af løgn. Husker du de jødiske religiøse lederes reaktion på meddelelsen om at den henrettede Jesus fra Nazaret var blevet oprejst fra de døde? De bestak soldaterne som havde holdt vagt ved Jesu grav, til at sige: „Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.“ — Mattæus 28:12-15.

Og dog er det som om løgn er noget unaturligt for mennesket. Dr. Lewis Thomas skriver: „Som jeg forstår det, kan et menneske ikke stikke en løgn, end ikke en lille en, uden at der slås alarm et sted dybt i en afkrog af hjernen, hvilket straks udløser nogle nerveimpulser eller forøger produktionen af nogle hormoner . . . At lyve er derfor stressende, selv når vi gør det for at dække os, klare frisag, undslippe eller opnå vinding.“ (Discover, december 1980) Det er disse fysiske reaktioner der kan påvirke en løgnedetektor.

Eftersom det at lyve er så stressende, hvordan begyndte det da?

Hvem udtalte den første løgn?

Jesus Kristus udpegede den første løgner, og det var ikke et menneske. Jesus sagde om ham: „Når han [Satan] taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Den første løgner var altså Satan Djævelen. Hvornår begyndte han at lyve? Ifølge Bibelen skete det kort efter at menneskets historie var begyndt.

Beretningen findes i Bibelen, i Første Mosebog, og løgnen gjaldt et spørgsmål som betød liv eller død for menneskeheden. Gud havde over for det første menneske, Adam, givet til kende at hans fortsatte eksistens afhang af hans lydighed. Han gav Adam et ukompliceret bud at overholde, samtidig med at han udtalte at hvis han overtrådte budet, ville han „visselig dø“. Men Satan løj ondskabsfuldt, idet han påstod: „I skal ingenlunde dø.“ Det var den første af de utallige løgne der er blevet udtalt her på planeten Jorden. — 1 Mosebog 2:17; 3:4.

I dag er der mange som ikke tror at denne beretning i Bibelen er sand. Men Jesus, det mest sandfærdige menneske der har levet, bekræftede at beretningen ikke er en myte, men at den er historisk sand. (Mattæus 19:4, 5) Vi er stadig mærket af denne løgns følger. Den betød ulykke for menneskeheden.