Den første løgn — hvordan vi er berørt af den
ET TOG i Indien nærmede sig en bro da lokomotivføreren pludselig opdagede en ko på skinnerne. Han slog bremserne i. Toget blev afsporet, og syv overfyldte vogne styrtede i floden. Over 800 mennesker blev dræbt. En lille ting — en ko på banelegemet — førte til en stor tragedie. Sådan gik det også i Eden, Guds have.
Eden må have været et dejligt sted. Der var utallige slags træer, blomster og dyr. Der var fred og harmoni. Det var virkelig et paradis. Adam og Eva må have frydet sig over Guds værk. Og hvilke fremtidsudsigter havde de ikke! Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mosebog 1:28) Desuden havde de en såre enkel religion: At gøre Guds vilje.
Selv englene fulgte interesseret med i denne lykkelige start for menneskeslægten. Men én engel var anderledes. Hans interesse var farvet af selviskhed. Han begærede menneskets tilbedelse og lagde planer om at blive verdens „gud“ eller hersker. Han blev derved til Satan, et navn der betyder „modstander“. — Se Lukas 4:5-8; Andet Korinterbrev 4:4.
Jehova Gud sagde til Adam at han ikke måtte spise frugten af et bestemt træ. Dette var en simpel prøve. Ved at bestå den kunne Adam og hans kone vise at de virkelig ønskede at tjene Gud. Og Jehova advarede: „Den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mosebog 2:17) Det evige livs gave var ikke bestemt for ulydige oprørere.
Her så Satan sin mulighed. Gennem en slange fristede han Eva til at tage af den forbudte frugt, idet han sagde: „I skal ingenlunde dø.“ Derefter sagde han om træet: „Men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ (1 Mosebog 3:4, 5) At blive som Gud — i sandhed et fristende tilbud! Men Satan løj. Eva troede imidlertid løgnen og spiste ulydigt af den forbudte frugt. Senere tilbød hun også Adam den, og han fulgte hende i synden.
Ved denne afgørende handling blev hele menneskeslægten „afsporet“ og ført ud i tragedien. Det første menneskepar mistede straks paradiset. Med tiden mistede de også livet og vendte tilbage til jordens støv som de var dannet af. (1 Mosebog 3:19) Derved blev alle deres børn, hele menneskeslægten, født uden for paradiset, underlagt synd og død. — Romerne 5:12.
Satan havde tilsyneladende vundet. Han var nu en „gud“, og menneskeslægten fulgte ham i stedet for Skaberen. Men han havde ikke virkelig vundet. Han havde blot gjort det første udfald i en konflikt der varer ved den dag i dag. Jehova tog straks skridt til at modvirke resultaterne af Satans løgn. Han sagde til Satan: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mosebog 3:15.
I denne den første profeti i Bibelen forudsiges Satans endelige nederlag, som vil blive tilføjet ham af en vis „sæd“. Hvem er denne sæd? Det forblev længe en hemmelighed.
Denne verdens Gud
Med ganske få undtagelser valgte samtlige Adams og Evas efterkommere at efterligne deres forældre og være ulydige mod Gud. De foretrak den uafhængighed Satan tilbød dem. Efterhånden blev modstanden mod Gud koncentreret i et område der hed Mesopotamien, som lå mellem floderne Eufrat og Tigris.
Den jordiske anfører i denne modstand var en mand ved navn Nimrod. Han skildres i Bibelen som den første konge og grundlægger af et rige. Alt hvad han gjorde var i opposition til Gud, for Bibelen siger: „Han optrådte som en vældig jæger i opposition til Jehova.“ Begyndelsen til hans rige var Babel, der senere blev til byen Babylon. — 1 Mosebog 10:9, 10, NW.
Det var således fra Babel eller Babylon at politisk undertrykkelse og grusomhed bredte sig. Nye religiøse teorier fandt også grobund her. Den første løgn — at den syndige Eva ingenlunde skulle dø — var blevet afsløret, idet Eva døde. Men nu blev der bygget videre på løgnen. Man sagde at mennesket havde noget udødeligt i sig som levede videre i en usynlig verden når legemet døde. Denne lære førte til troen på et helvede, til spiritisme, forfædredyrkelse og utallige andre dogmer.
De religiøse teorier der opstod i det gamle Babel eller Babylon bredte sig til hele verden. En forsker der engang bemærkede de mange lighedspunkter mellem de fleste af verdens religioner, kom til den konklusion at de ’alle måtte have deres religiøse opfattelser fra en fælles kilde’. (The Worship of the Dead af oberst J. Garnier) Denne fælles kilde var det gamle Babylon. Det verdensomfattende religiøse system der har sit udgangspunkt i Babylon kaldes i Bibelen for „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. — Åbenbaringen 17:5.
Satans første løgn førte altså til udbredt politisk undertrykkelse og falsk religion. Men hvordan er det gået med den „sæd“ der ifølge Guds profeti skulle gøre Satan og hans planer til intet?
[Illustration på side 5]
Ligesom dette tog, er hele menneskeheden blevet „afsporet“. Ved du hvordan?