Vi underordner os loyalt den teokratiske orden
„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed! Det er som Hermons dug, der kommer ned over Zions bjerge.“ — Salme 133:1, 3, NW.
1. Hvordan beskriver Jehovas ord hans jordiske familie af indviede tjenere?
ER DETTE ikke en rammende beskrivelse af den store familie af Guds tilbedere på jorden? Skønt de er spredt i hele verden, er de alle indviet til den samme Fader, Jehova Gud. Han selv leder denne verdensomspændende familie på forbilledlig vis. Han giver os i kærlighed alt hvad vi har brug for. — Salme 145:16.
2. Hvad vil det sige at underordne sig teokratisk orden?
2 Samtidig fastholder Jehova imidlertid kravet om fred og enhed blandt alle sine børn. (1 Korinter 1:10) Og dette opnås ved at Guds tjenere loyalt underordner sig den teokratiske orden. Hvad vil det sige? Jo, eftersom Guds herredømme kaldes et teokrati (gudsstyre), vil det at underordne sig teokratisk orden sige at man adlyder de love, retningslinjer og principper som hidrører fra Gud. — Esajas 33:22.
3. Hvordan gav Jesus udtryk for sit syn på det at underordne sig Guds styre?
3 Det største eksempel med hensyn til at underordne sig teokratisk orden, er Jesus Kristus. I himmelen var han „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) „Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det første af sine værker for længe siden. Jeg er indsat fra fortids dage, fra begyndelsen, fra tiden før jorden blev til. . . . jeg [var] hos [Gud] som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt.“ (Ordsprogene 8:22, 23, 30, NW) Jesu glæde ved at underordne sig Guds styre kom til udtryk da han var her på jorden, hvor han sagde: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 6:38) Som et led i dette at gøre Guds vilje var han meget omhyggelig med at lære andre Guds, og ikke sine egne, tanker. „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig,“ sagde han. (Johannes 7:16) I sandhed en uselvisk indstilling som alle Guds tjenere bør efterligne!
4. Beskriv den teokratiske ordning i vor tid.
4 Fordi Jesus loyalt underordnede sig det teokratiske styre, endog til døden, blev han belønnet med udødeligt liv i himmelen. Desuden fik han overdraget „al myndighed i himmelen og på jorden“. (Mattæus 28:18) Kristus har på sin side betroet „alt hvad han ejer“ på jorden (det vil sige hans riges jordiske interesser) til de trofaste salvede kristne, som han kaldte en ’trofast og klog træl’. (Mattæus 24:45-47) De vil til sin tid blive belønnet med en andel i det himmelske styre sammen med Kristus som „præster“ og „konger“ i hans rige. (Åbenbaringen 14:1, 4; 20:6) I dag findes der stadig en rest af denne ’trofaste træl’ på jorden. Medlemmerne af denne ’trælleskare’ har blandt andet til opgave at tage imod den åndelige føde og videregive den til alle Jehovas jordiske tjenere i rette tid. De indtager en stilling som den Paulus og hans medarbejdere indtog, dengang apostelen sagde følgende om de vidunderlige sandheder Gud giver sit folk: „Det er os Gud har åbenbaret det gennem ånden.“ (1 Korinter 2:9, 10) De går også i spidsen i tjenesten med at forkynde Riget, et arbejde der skal fuldføres „på hele den beboede jord“ før enden på denne dødsdømte tingenes ordning kommer. — Mattæus 24:14.
Følgerne af en uret adfærd
5, 6. (a) Hvilke følger fik det for Eva og Adam at de ønskede at være uafhængige af Jehova? (b) Hvordan behandler Jehova ’ulve i fåreklæder’?
5 Vi forstår hvor livsvigtigt det er at alle i Guds familie loyalt underlægger sig den store Teokrat Jehovas og hans søns, kongen Jesu Kristi, lære og ordninger, sådan som disse formidles gennem ’den trofaste træl’ på jorden. Eftersom teokratisk orden begynder med Jehova selv og udgår fra ham, skulle vi aldrig ønske at efterligne Satan Djævelen ved at gøre os uafhængige af det teokratiske styre. Tænk på de sørgelige følger det fik for Eva da hun lyttede til Satans bedrageriske opfordring til hende om ikke at underordne sig teokratisk orden. Han sagde i virkeligheden til hende: ’Gør dig uafhængig af Gud. Tænk selvstændigt. Afgør selv hvad der er ret og uret. Så vil du blive ligesom Gud. Du skal afgjort ikke dø.’ (1 Mosebog 3:1-5) Det kan have lydt tiltalende, men det var en løgn. (Johannes 8:44) Da hendes mand sluttede sig til hende og ligeledes ophørte med at underordne sig teokratisk orden, blev de forvist fra Edens have og fra Guds loyale familie. Da tiden var inde blev dødsdommen eksekveret over dem begge, sådan som Jehova havde advaret om. — 1 Mosebog 2:17.
6 Enhver blandt Jehovas folk der i dag vil indføre en uafhængig tankegang og en anden lære, efterligner derfor ikke Gud, men Satan Djævelen. Jehova ser imidlertid hvad der foregår blandt hans folk, og han vil kræve sådanne til regnskab. (Ordsprogene 15:3) Han vil ikke tolerere „glubske ulve“ der vil fortære hans „får“, men gribe ind når tiden er inde. (Mattæus 7:15-23) Som en kærlig fader værner han om sin families åndelige tilstand. — Ezekiel 34:11-16.
7. (a) Hvad havde Aron og Mirjam ikke fattet i deres hjerte? (b) Hvilke følger fik det for dem?
7 Andre bibelske eksempler understreger ligeledes faren ved ikke loyalt at underordne sig teokratisk orden. Mirjam og Aron benyttede sig for eksempel af at de var i familie med Moses, og de udfordrede ham i den stilling han havde fået i det gamle Israels menighed. (4 Mosebog 12:1, 2) De havde ikke fattet i deres hjerte at det var Jehova selv der havde tildelt Moses en særlig myndighed og bevidnet det ved mirakuløse begivenheder. Jehova mindede dem derom: „Min tjener Moses . . . er tro i hele mit hus; med ham taler jeg ansigt til ansigt. . . . Hvor tør I da tage til orde mod min tjener Moses?“ Og „[Jehovas] vrede blussede op imod dem“. Aron fik en alvorlig irettesættelse, og Mirjam blev ramt af spedalskhed og udelukket fra Israels lejr i syv dage. — 4 Mosebog 12:7-15.
8. Hvad viser kong Sauls eksempel?
8 Så var der kong Saul i fortidens Israel, som nægtede at vente på Jehova. Han formastede sig til selv at bringe ofre — med den dårlige undskyldning at hele hæren var ved at desertere fra ham. Men hvis var hæren? Var det Sauls, eller var det Jehovas? Profeten Samuel sagde til ham: „Du har handlet tåbeligt. Du har ikke holdt Jehova din Guds bud, . . . nu vil dit kongedømme ikke bestå.“ (1 Samuel 13:13, 14, NW) Kongedømmet blev taget fra Saul og givet til ’en mand efter Jehovas hjerte’. Saul betalte således en høj pris fordi han ikke underordnede sig og fordi han ikke viste ægte anger da han blev gjort opmærksom på sagen. Vi ser altså at Jehova lægger mærke til det når hans tjenere optræder formasteligt eller når de viser selvrådighed og ikke vil anerkende teokratisk orden. — Ordsprogene 11:2.
9. Hvorfor blev kong Uzzija en udstødt?
9 Kong Uzzijas eksempel er også lærerigt i denne forbindelse. Han var den salvede konge over Jehovas folk, men havde ikke bemyndigelse til at udføre nogen form for præstetjeneste. Alligevel tillod han sig at udføre præstelige pligter. Mod dette protesterede præsterne kraftigt og sagde til ham: „At ofre [Jehova] røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons sønner, præsterne, som er helliget til at ofre røgelse; gå ud af helligdommen, thi du har handlet troløst.“ Uzzija havde ikke alene tiltaget sig en ret han ikke havde, men i stedet for at angre begyndte han nu også at rase mod præsterne. „Men som han rasede mod præsterne, slog spedalskhed ud på hans pande, . . . fordi [Jehova] havde ramt ham.“ Han forblev spedalsk, en udstødt, til sin dødsdag, „udelukket fra [Jehovas] hus“. — 2 Krønikebog 26:16-21.
10. Hvordan beskriver Paulus dem der drog hans særlige udnævnelse i tvivl?
10 Apostelen Paulus nævner nogle der betvivlede at han havde fået en særlig udnævnelse af den kristne menigheds hoved, Jesus Kristus. (2 Korinter 11:12) Han sagde at sådanne mænd var „falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig til stadighed ud for at være en lysets engel“. (2 Korinter 11:13, 14) Disse mænd ønskede at fremme deres egne selviske formål. Paulus havde advaret mod den slags mennesker, idet han havde sagt: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. Hold jer derfor vågne.“ (Apostelgerninger 20:30, 31) Han appellerede stærkt til sine brødre, deriblandt de selvbestaltede apostle, om ikke at lade stridigheder og manglende orden ødelægge den kristne menigheds enhed og frugtbarhed. Hvis nogle undlod at følge åndens inspirerede vejledning, gik de deres ulykke i møde. — Galaterne 1:7-9.
11. Hvordan beskytter Jehova harmonien i sin jordiske husstand?
11 Den inspirerede bibelskribent Johannes sagde: „Enhver som går videre og ikke forbliver i Messias’ lære, har ikke Gud. . . . Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham. For den der hilser på ham er delagtig i hans onde gerninger.“ (2 Johannes 9-11) Ja, Jehova vil beskytte den gode ånd og harmonien i sin husstand.
Vi må være på vagt
12. Hvori samler Jehova alle dem der elsker ham?
12 Her i „de sidste dage“ samler Jehova alle dem der elsker ham, i én enig og harmonisk organisation. Folk af alle nationer følger opfordringen: „Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ (Esajas 2:2, 3) Læg mærke til at Jehova underviser folk i sine veje, så de kan gå på hans stier — ikke deres egne veje og deres egne stier. — Jeremias 10:23, 24.
13. (a) Hvorfor må vi især være på vagt nu? (b) Hvad er nødvendigt for at vi kan afværge Satans anslag?
13 Men Satan har nu „stor harme“. Han ved at han kun har „en kort tidsperiode“ tilbage før han bliver sat ud af spillet. Derfor „går [han] omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (Åbenbaringen 12:12; 1 Peter 5:8) Vi må altså være på vagt over for alt hvad denne verdens gud, Satan Djævelen, gør for at indføre kappestrid og splittelser blandt medlemmerne af Jehovas familie. „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ (Efeserne 5:15-17) Når vi benytter os af de foranstaltninger Jehova har truffet til gavn for vor åndelige velfærd, vil vi blive opbygget, lutret og behørigt udrustet. På denne måde vil vi kunne afværge Satans onde anslag og forpurre hans hensigt. — Efeserne 6:10-13.
14. Hvorfor ligger der en stor fare i at have højere tanker om os selv end vi bør have?
14 En indstilling vi må være på vagt over for, er dét at få højere tanker om os selv end vi bør. (Romerne 12:3) Det kunne få en kristen til at tro at Gud havde givet ham en særlig opgave, uafhængigt af den kanal Jehova ellers benytter til at give sin husstand oplysning og vejledning. Det ville betyde at han anbragte sig i et tilsyneladende særligt forhold til Jehova, et forhold som ingen anden broder eller søster i familien nyder. Men denne form for isolation kan kun føre til dårskab: „Den der holder sig for sig selv søger sin egen lyst; han farer op mod enhver form for kløgt.“ — Ordsprogene 18:1, NW.
Vent på Jehova
15. (a) Er det på sin plads at stille forslag til Jehovas ’trælleskare’? (b) Vis hvordan de første kristne underordnede sig den teokratiske ordning.
15 Til tider er der nogle der henleder ’trælleskarens’ opmærksomhed på forskellige læresætninger eller organisationsmæssige anliggender som de mener bør ændres. Forslag til forbedringer, såvel som forespørgsler for at få noget afklaret, er naturligvis på sin plads. Et eksempel på dette har vi fra dengang Paulus, Barnabas og nogle andre blev sendt „op til apostlene og de ældste i Jerusalem“ angående omskærelsen. Da de ældste i Jerusalem, under den hellige ånds ledelse, havde truffet en afgørelse i denne sag, sendte de brødre til forskellige byer for at overgive menighederne „de bestemmelser at overholde som var blevet vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem“. Når brødrene loyalt underordnede sig disse bestemmelser resulterede det i Jehovas velsignelse. „Så blev menighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag.“ — Apostelgerninger 15:1 til 16:5.
16. (a) Hvilken indstilling bør man lægge for dagen efter at man har stillet forslag? (b) Hvilken vejledning giver Paulus med hensyn til behandlingen af dem der viser en forkert indstilling?
16 Efter at man har stillet forslag vil det være rigtigt at overlade resten til de modne brødre der leder arbejdet i Jehovas organisation og som vil overveje sagen under bøn. Men hvad nu hvis de der har stillet forslagene ikke er tilfredse med dette, men fortsætter med at diskutere spørgsmålet i menighederne for at få andre til at støtte dem? Det kunne føre til splittelser og til at troen hos nogle undergraves. Paulus gav derfor følgende vejledning: „[Hold] øje med dem som forårsager splittelserne og snublestenene i modstrid med den lære I har modtaget; undgå dem.“ Han formanede også Titus til at „retlede dem som siger imod“, og tilføjede: „Man bør lukke munden på disse, da de bliver ved med at ødelægge hele husstande ved at lære ting de ikke burde. . . . Af netop denne grund skal du blive ved med at retlede dem med strenghed.“ — Romerne 16:17, 18; Titus 1:9-13.
17. Hvordan kan vi efterligne Davids indstilling i dag?
17 Guds ord siger: „Kundskaben opblæser, men kærligheden opbygger.“ (1 Korinter 8:1) Hvor langt bedre er det ikke fortsat at være travlt optaget af vort vigtigste arbejde, arbejdet med at forkynde Guds vidunderlige rige, tale opbyggende ord og styrke andres og vor egen tro, mens vi tålmodigt venter på at Jehova vil udføre sin vilje gennem sin udnævnte kanal! (Romerne 14:19; Filipperne 4:8, 9) Efterlign David, der sagde: „For du, Jehova, var den jeg ventede på; du gav dig til at svare mig, Jehova, min Gud.“ (Salme 38:15, NW) Tænk altid på den vigtige påmindelse Paulus giver, nemlig at „I alle skal føre enig tale, og at der ikke må være splittelser iblandt jer, men at I skal være helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Korinter 1:10) Fordi Jehovas familie i hele verden hylder dette princip, ser vi storslåede resultater. Ja, „hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed“! — Salme 133:1, NW.
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Hvordan satte Jesus et godt eksempel med hensyn til at underordne sig teokratisk orden?
■ Hvad kan det føre til at man ikke underordner sig teokratisk orden?
■ Hvorfor må vi især være på vagt over for Satan i dag?
■ Hvilken indstilling bør vi have til det at stille forslag?
[Illustration på side 11]
Fordi kong Uzzija ikke underordnede sig teokratisk orden blev han ramt af spedalskhed