„Lev vel!“

Om sundhed og sygdom i lyset af Bibelens principper

Hvad afgør vort syn på sundheden?

Det voldsomme opsving i interessen for helseforskrifter kan være et udtryk for hvor dybt folk føler sig berørt af tanken om deres egen dødelighed. Døden kan komme før man aner det! (Salme 90:10) Hvis mennesker mener at de ikke har andet end det nuværende liv, forstår man hvorfor de er parate til at gøre næsten hvad som helst for at undgå de sygdomme der kan få døden til at komme lidt hurtigere end ellers.

Manges syn på sundheden er også påvirket af en stærk mistro til „det etablerede“, ikke mindst hele det traditionelle læge- og sygehusvæsen. Den samme mistillid får mange til at mistænke de fleste almindelige fødemidler for at være skadelige. Man har hørt om „junk food“ og andre raffinerede fødemidler med kemiske tilsætningsstoffer, og med den slags i tanke er millioner begyndt at spise så lidt som muligt af forarbejdede fødemidler. Mange går så stærkt ind for „helsekost“ at de nærmest ikke spiser andet. Andre er især mistænksomme over for medicin, idet de tænker på thalidomid, der gav fosterskader, og andre tragedier. De har på fornemmelsen at der også er skjulte skadevirkninger ved andre medicintyper som medicinalfabrikanterne fører på markedet og som nogle få travle læger måske skriver ud på en recept uden nærmere undersøgelser.

Et udtryk for alt dette er at mange prøver at klare deres helbred på egen hånd. De fleste vil nok være enige om at voksne mennesker bør have lov til selv at bestemme hvilken lægebehandling de skal have, forudsat at de har fået sikre oplysninger om de forskellige alternativer. Men i dette spørgsmål er der også nogle farer man gør vel i at tænke på. Har Bibelen noget at sige os angående sundhed og sygdom?

Den kristne tro virker sundhedsfremmende

I det omtalte brev fra det styrende råd i det første århundrede, blev det nævnt at kristne skulle ’afholde sig fra utugt og fra blod’. (Apostelgerninger 15:28, 29) Dette er et godt råd, også fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Utugt medfører risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet. Blodtransfusioner har inficeret i tusindvis af mennesker med hepatitis og med sygdomme som den pave Johannes Paul II fik, en virussygdom der ofte er dødelig.

Tænk også på den store sundhedsværdi der ligger i at følge de guddommelige principper angående drikkeri og rygning. Ifølge dr. Joel Posner bliver 60 procent af de penge der i USA betales for sundhedsforsorg, givet ud på sygdomme der har forbindelse med alkohol og tobak. — Ordsprogene 20:1; 2 Korinter 7:1.a

Bibelen har også andre råd der er gavnlige for vort helbred. Tænk for eksempel på det den siger angående renlighed. (2 Mosebog 30:17-21; 5 Mosebog 23:12-14) Dertil kommer at selve den ånd man får som kristen jo mere man studerer Bibelen, indvirker gavnligt på helbredet. Når man lægger vægt på mildhed, venlighed og kærlighed, får man et mere fredeligt forhold til andre, og det virker fremmende på helbredet. (Ordsprogene 14:30) Den kristnes store respekt for livet vil desuden få ham til at tage fornuftige forholdsregler for ikke at udsætte sig for fare, som for eksempel når han er mere opmærksom end de fleste på at spænde sikkerhedsselen når han kører i bil. (Apostelgerninger 17:24, 25, 28) Dr. K. L. White, der er vicedirektør for Rockefeller-fondens lægevidenskabelige afdeling, siger at „livsstilen og den personlige adfærd“ er „blandt de faktorer der har den største indflydelse på helbredet“.

Overvej også dette bibelske råd: „Finder du honning, så spis til behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. Ej godt at spise for megen honning.“ (Ordsprogene 25:16, 27) Uanset om honning måske har visse fordele fremfor sukker som sødemiddel, er dette råd en god sundhedsregel: Lad mådehold være en vigtig del af dine kostvaner. Hvis man får en varieret kost og lader være med at spise for meget — hverken af en enkelt form for kost eller i det hele taget — da vil det utvivlsomt gavne helbredet. Ordene om honning kan i udvidet forstand gælde alt hvad vi spiser.

Vitaminer, mineraler og urtemedicin

Den forbedrede ernæring har medvirket til at forbedre sundhedstilstanden. En nøglefaktor har været opdagelsen af at vi har brug for visse vitaminer og mineraler. For eksempel kan mangelsygdommene beri-beri, pellagra, skørbug og engelsk syge helbredes eller helt undgås hvis man får en alsidig kost med tilstrækkeligt indhold af B-, C- og D-vitaminer. Efterhånden som lægerne er kommet længere i den ernæringsmæssige forskning, er der også fremkommet rapporter om sygdomme der synes at give op over for store doser af visse vitaminer og mineraler når disse gives under lægetilsyn.

Men nu er mange på egen hånd begyndt at indtage store doser af kosttilskud, som om næsten alle og enhver led af alvorlige mangelsygdomme. Nogle af disse selvbehandlere mener åbenbart: ’Lidt er godt, mere er bedre,’ eller: ’Vitaminer og mineraler skader ikke, for legemet skaffer sig selv af med det overskydende.’ Det er rigtigt at overskydende mængder af visse vitaminer skilles ud i fordøjelseskanalen og skylles ud i kloakken, så den eneste skade er at legemets affaldsstoffer har kostet mange penge. (Mattæus 15:17) Men for andre vitaminer og mineraler gælder det at de i store doser ikke virker som næring, men er skadelige eller ligefrem giftige.

Mange har skadet eller helt ødelagt deres organer ved at tage for mange vitaminer. Et grelt eksempel er en mand i Storbritannien der indtog store mængder gulerodssaft og A-vitamin; han døde af vitaminophobning. Også mange børn har taget skade fordi velmenende forældre som kender for lidt til ernæringslære har givet dem alt for mange vitaminer. Hvad angår mineraler har en øjenlæge gjort denne personlige iagttagelse: „Jeg er bekymret over at så mange indtager kolossale doser af kalk, kobber, zink og krom. Jeg har fundet tegn på begyndende blindhed hos brødre og søstre som kun er 20-30 år gamle.“ Tænk på Bibelens vise råd om honning. Det er ikke godt at få for meget — heller ikke af syntetiske medikamenter, naturlige vitaminpræparater, mineraler og urtepræparater.

Apropos urter, så må man også her passe på. Det er klart at visse plantepræparater har værdi — for eksempel digitalis og kinin. En undersøgelse i Kenya har vist at „mindst 50 procent af de urtepræparater medicinmændene giver, virkelig har værdi som lægemidler“. Det betyder samtidig at mange andre af disse urter ikke har nogen påviselig virkning. Og den omstændighed at Jehova oprindelig gav mennesket de „grønne urter til føde“, betyder ikke at alle urter kan indtages uden risiko. Tobak og hash er også en slags „urteprodukter“. — 1 Mosebog 1:29, 30.

Én type urtemedicin kan hjælpe den ene, men være til skade for den anden. En rejsende tilsynsmand i Ohio havde mavesmerter. Hans venner overtalte ham til at prøve en ret almindelig urtemedicin. Men smerterne fortsatte, og han henvendte sig til en læge, der efter omfattende prøver påviste at han havde galdesten. Lægen opdagede også at broderens blod ikke ville koagulere; en flænge ville have betydet at han forblødte. Da lægen hørte om den urtemedicin broderen tog, forklarede han at den netop var kendt for at give problemer med blodets koagulation. Da han holdt op med at tage urtemedicinen, fik blodet sin normale evne igen.

Om at give råd til andre

Det er forståeligt at den der gerne vil hjælpe en syg ven eller slægtning, foreslår noget der har hjulpet ham selv eller noget han har hørt om. Det kan endda være et udtryk for kristen kærlighed, som i tilfældet hvor apostelen Paulus rådede den unge Timoteus til at undgå det lokale vand og i stedet ’bruge lidt vin for sin maves og sine hyppige svagheders skyld’. — 1 Timoteus 5:23.

Men den der ofte anbefaler andre nogle medikamenter, vitaminer, mineraler eller urtepræparater, bør være meget forsigtig, især hvis han ikke har grundigt kendskab til sundhed og sygdom og hvordan legemets organer virker. Han må spørge sig selv: Har jeg tilstrækkeligt med konkrete oplysninger? Selv om et medikament eller et vitamin-, mineral- eller urtepræparat måske har hjulpet mig, hvordan kan jeg da vide at det ikke vil skade andre? Og hvis det er til skade, kan jeg da være ansvarlig og blive krævet til regnskab for det? Og hvis det jeg foreslår, er uskadeligt, men uden virkning, kan jeg da være skyld i at patienten udsætter den egentlige behandling, så sygdommen bliver kritisk eller ligefrem dødelig? — Se også Første Timoteusbrev 5:22.

Nogle er blevet overdrevent begejstrede for visse helseprodukter. I et ekstremt tilfælde fik en kristen ældste et brev fra en ven der solgte vitaminer. Der stod blandt andet: ’Der er en forbløffende men logisk grund til at (varemærket) vitamintilskud virker. Det er faktisk ligesom „sandheden“ i forhold til „Babylon den Store“. Nogle gange kan jeg ikke forstå hvordan visse af vore brødre og søstre kan være kommet i sandheden. De ignorerer Ordsprogene 18:13, selv om vi bare prøver at hjælpe dem.’

Ja, nogle udvikler af en eller anden grund en næsten religiøs iver på sundhedsområdet. Dette understreger at kristne må være meget forsigtige med ikke at miste ligevægten.

Andre spørgsmål

Kristne kan være taknemmelige for at vi har Guds ords vejledning, for den kan på flere måder hjælpe os til at holde os sunde. Men der er andre spørgsmål om sundhed som er værd at overveje: Hvordan kan jeg afgøre hvilken behandling jeg skal tage imod? Hvordan skal man se på utraditionelle former for diagnose eller behandling? Er nogle af disse forbundet med åndelig fare? Hvordan indvirker kundskaben om Guds rige på vores tanker om sygdom og sundhed? Den næste artikel vil behandle dette.

[Fodnote]