Et fornuftigt syn på uddannelse
BIBELEN giver forældre det råd at de skal opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Denne oplæring er af langt større værdi end verdslig uddannelse.
Mange har selv erfaret dette. En fader fra Nigeria siger: „Jeg har altid talt om åndelige emner, for eksempel drøftet dagsteksten, med mine børn. Jeg ville gerne indgive dem kærlighed til Jehova og hjælpe dem til at adlyde hans vejledning. Jeg ville også gerne prøve at give dem en stærk tro.
Jeg vidste godt hvilken ukristen indflydelse de blev udsat for i skolen, så derfor sendte jeg dem ikke på kostskole. Jeg ville helst have at de kom hjem hver dag, så jeg kunne blive ved med at undervise dem ud fra Bibelen. Jeg kan huske at min datter en dag kom hjem fra skole og fortalte at en velhavende mand havde inviteret hende hjem på besøg. Jeg tog selv hen og besøgte ham, og opdagede at han ganske rigtigt havde umoralske hensigter over for hende. Jeg var glad for at hun ikke var kommet på kostskole, hvor jeg ikke kunne have grebet ind og hjulpet hende.
Jeg holdt pionertjenesten [heltidsforkyndelsen] frem som et mål for børnene, og tre af dem blev pionerer så snart de kom ud af skolen. Da min søn Michael gik i skole kunne han godt tænke sig at blive farmaceut ligesom jeg. Jeg sagde til ham at det var et dejligt fag, men at der var stor fare for at han blev suget ud i den gamle verden hvis han kom på universitetet. Jeg havde nemlig iagttaget at mange universitetsstuderende efterhånden udviklede en personlighed der ikke var særlig heldig. Nogle af dem blev stolte og mistede værdsættelsen af Gud og tjenesten for ham.
Michael har åbenbart tænkt alvorligt over dette, for nogle få år senere sagde han nej tak da han fik mulighed for at komme på universitetet, og i stedet meldte han sig som pioner. Sammen med sin kone, Eunice, der også begyndte som pioner så snart hun kom ud af skolen, tjener han nu på Betel [Vagttårnsselskabets afdelingskontor] i Lagos.“
En ung mand der hed Christian, blev også opdraget i sandheden af sine forældre, og desuden havde hans mormoder og morfader, der var pionerer, en meget gavnlig indflydelse på ham. Da han var færdig med gymnasiet meldte han sig som pioner og erklærede efter nogle måneders forløb at han ville gøre det til sin livsvej.
Nu mente hans fader imidlertid at han var nødt til at have en højere uddannelse for at sikre sin fremtid. Han forlangte derfor at Christian tilmeldte sig en femårig universitetsuddannelse.
Hvad ville den unge mand nu gøre? Hans samvittighed bød ham at følge faderens ønske, som Bibelen siger at man skal. (Efeserne 6:1) Men han tog også skridt til at passe på sin egen åndelige sundhed under universitetsstudiet. Det viste sig at studierne ikke optog al hans tid, så han fandt ud af at han kunne melde sig som pioner.
I begyndelsen var hans fader meget imod dette, men efterhånden blev han mildere stemt. Christian sammenfattede sine tanker i følgende ord til faderen: „Jeg er dybt taknemmelig for alt hvad du har gjort for mig, og jeg vil gerne gøre det du ønsker. Derfor gik jeg med til at studere på universitetet, og jeg har i sinde at gennemføre hvad jeg gik ind på. Men jeg har også indviet mit liv til Jehova, hvilket betyder at jeg må sætte hans interesser i første række. Jeg tror at pionertjenesten er en af de bedste måder man kan gøre dette på.“ — Mattæus 6:33; Prædikeren 12:1 .
I begge de tilfælde vi har nævnt her, blev de unge velsignet. Men hvordan skal man som kristen se på spørgsmålet om uddannelse i almindelighed? Læs næste artikel.