Er det klogt at sende sit barn på kostskole?
FORESTIL dig at du bor i en lille landsby i et udviklingsland. Du har flere børn der går i de lavere klasser, men når de fylder 12 år, skal de op i de højere klasser hvor der som regel er alt for mange elever, hvor udstyret er mangelfuldt og lærerne er dårligt kvalificerede. Nogle gange lukker disse skoler i ugevis eller månedsvis på grund af strejke.
En dag får du stukket en tiltalende brochure i hånden som reklamerer for en kostskole i byen. Der er billeder af glade, velklædte elever som studerer i veludstyrede klasseværelser, laboratorier og biblioteker. Eleverne bruger computere og slapper af i rene og tiltalende kollegieværelser. I brochuren står der at et af skolens mål er at hjælpe eleverne til at „nå det højest mulige akademiske niveau“. Du læser videre: „Det forventes at alle elever har en adfærd der svarer til den man normalt finder i en familie hvor der lægges vægt på dannelse, høflighed, respekt for forældre og andre voksne, på samarbejde, tolerance, venlighed, ærlighed og hæderlighed.“
En smilende ung mand citeres for at sige: „Mine forældre har givet mig mit livs største chance ved at lade mig gå på den bedste skole.“ En pige udtaler: „Det er motiverende og spændende at gå på denne skole. Her er det naturligt at lære.“ Ville du sende din søn eller datter på kostskole?
Uddannelse og åndelighed
Alle omsorgsfulde forældre ønsker deres børn en god start i livet, og hvis det skal lykkes, er det vigtigt at børnene får en god og alsidig uddannelse. En verdslig uddannelse kan i mange tilfælde bane vej for fremtidige jobmuligheder og hjælpe unge til at udvikle sig til voksne der er i stand til at sørge for sig selv og deres kommende familie.
’Hvis en kostskole tilbyder en god uddannelse og en vis moralsk vejledning, hvorfor så ikke drage fordel af den?’ spørger du måske. Før kristne forældre svarer på dette spørgsmål, må de under bøn overveje en vigtig faktor, nemlig deres barns åndelige velfærd. Jesus Kristus spurgte: „Hvad gavner det nemlig et menneske at erhverve sig hele verden og sætte sin sjæl til?“ (Markus 8:36) Det er der selvfølgelig ikke noget gavnligt i. Før kristne forældre beslutter at sende deres barn på kostskole, må de derfor overveje hvordan dette kunne påvirke barnets evige fremtidsudsigter.
Påvirkningen fra andre elever
Nogle kostskoler har måske et højt akademisk niveau. Men hvad med det moralske niveau hos eleverne, eller hos lærerne for den sags skyld? I et brev kaldte Paulus „de sidste dage“ for „kritiske tider som er vanskelige at klare“, idet mange ville være „egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ Han befalede: „Fra disse skal du vende dig bort.“ — 2 Timoteus 3:1-5.
Dette moralske og åndelige forfald har fundet sted på hele jorden, og det stiller store krav til Jehovas vidner at leve efter Bibelens principper. Elever der kommer hjem hver dag efter skoletid, har opdaget at selv et begrænset samvær med verdslige skolekammerater kan påvirke deres åndelighed i en stærkt negativ retning. Børn af Jehovas vidner må kæmpe hårdt for at modvirke denne indflydelse, også selv om de får daglig støtte, rådgivning og opmuntring fra deres forældre.
Hvordan er situationen så for dem der bliver sendt hjemmefra for at gå på kostskole? De isoleres, afskæres fra at modtage deres kærlige forældres regelmæssige åndelige støtte. Eftersom de er sammen med deres klassekammerater 24 timer i døgnet, vil gruppepresset sandsynligvis øve en stærkere indflydelse på deres unge sind og hjerte end det vil på elever der bor hjemme. En elev har sagt: „Moralsk set er en kostskoleelev i fare fra morgen til aften.“
Paulus skrev: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Kristne forældre bør ikke lade sig vildlede til at tro at deres børn ikke vil lide åndelig skade af konstant at være sammen med nogle som ikke tjener Gud. Med tiden kan gudhengivne børn fortrænge de kristne værdinormer og miste værdsættelsen af åndelige ting. Nogle gange opdager forældrene ikke at det er sket før børnene forlader kostskolen, og da er det ofte for sent at rette op på skaden.
Clements erfaring er typisk. Han fortæller: „Før jeg tog på kostskole, elskede jeg sandheden, og jeg gik i tjenesten med brødrene. Jeg kunne især godt lide at være med ved vores familiestudium og bogstudiet. Men da jeg kom på kostskole som 14-årig, forlod jeg sandheden fuldstændig. I de fem år jeg var på kostskole, kom jeg aldrig til møderne. På grund af dårligt selskab begyndte jeg at tage stoffer, ryge og drikke for meget.“
Lærernes indflydelse
Fra visse lande hører man om moralsk fordærvede lærere som misbruger deres myndighed. Nogle er grusomme og hårde, mens andre udnytter eleverne seksuelt. På kostskoler bliver sådanne læreres handlinger lettere fortiet.
De fleste lærere forsøger imidlertid at oplære børnene til at blive nyttige samfundsborgere, at tilpasse sig den verden der omgiver dem. Men heri ligger endnu et problem for børn af Jehovas vidner. Denne verdens værdinormer stemmer ikke altid overens med de kristne principper. Lærerne opfordrer eleverne til at tilpasse sig verden, men Jesus sagde til sine disciple at de ’ikke skulle være en del af verden’. — Johannes 17:16.
Hvad hvis der opstår problemer fordi børnene følger de bibelske principper? Hvis børnene går på en lokal skole, kan de bo hjemme og drøfte spørgsmålet med deres forældre. Forældrene kan så vejlede deres børn og måske tale med læreren. Derved kan problemer og misforståelser normalt hurtigt løses.
På kostskoler er det som regel anderledes. Eleverne på sådanne steder er konstant under lærernes tilsyn. Et barn der tager standpunkt for de kristne principper, må klare sig uden den daglige støtte fra forældrene. I nogle tilfælde formår børn under sådanne omstændigheder at være trofaste mod Gud. Oftere sker det dog at de ikke formår det. Et barn giver som regel efter for læreren.
Begrænset bevægelsesfrihed
I modsætning til universiteter, hvor de studerende som regel har frihed til at komme og gå som de vil, begrænser kostskoler elevernes bevægelsesfrihed. Mange skoler tillader kun børnene at forlade skolens område om søndagen, og nogle af dem tillader ikke engang det. En 11-årig kostskoleelev ved navn Eru siger: „Skolens ledelse giver os aldrig lov til at gå til møder eller i tjenesten. På skolen er der kun gudstjenester for katolikker og muslimer. Eleverne må vælge en af de to eller være forberedt på at få både elever og lærere til fjender. Eleverne er også tvunget til at synge med på nationalsangen og salmerne.“
Når forældre tilmelder deres børn en sådan skole, hvilket indtryk giver de dem da? Det kunne meget vel være det indtryk at verdslig uddannelse er vigtigere end det at komme sammen for at tilbede Gud og at deltage i arbejdet med at gøre disciple, ja, selv vigtigere end at bevare sin uangribelighed over for Gud. — Mattæus 24:14; 28:19, 20; 2 Korinther 6:14-18; Hebræerne 10:24, 25.
På nogle kostskoler er det lykkedes børn af Jehovas vidner at studere sammen, men selv dette er ofte vanskeligt. En 16-årig pige ved navn Blessing fortæller om den kostskole hun går på: „Hver dag skal de såkaldt kristne elever samles for at bede. Alle vi der er Jehovas vidner, prøver at sige til dem at vi gerne vil studere selv, men afgangseleverne siger bare at vores organisation ikke er anerkendt. Derefter prøver de at tvinge os til at bede sammen med dem. Hvis vi nægter, straffer de os. Og det gør kun sagen værre at gå til lærerne med problemet. De kalder os alt muligt og siger til afgangseleverne at de skal straffe os.“
Når man skiller sig ud
Det kan være en fordel for kostskoleelever at være kendt som Jehovas vidner. Skolens ledelse fritager dem måske da for at deltage i ellers obligatoriske falske religiøse aktiviteter der er i modstrid med deres tro. Det kan også være at de andre elever undlader at inddrage dem i skadelige aktiviteter og samtaler. Måske får de mulighed for at forkynde for elever og lærere. Desuden vil de der lever efter de kristne principper, sikkert ikke blive mistænkt for alvorlige overtrædelser, og til tider vinder de både læreres og elevers respekt.
Men sådan går det ikke altid. Et ungt menneske der skiller sig ud, vil ofte blive forfulgt og latterliggjort af elever og lærere. Yinka, en 15-årig kostskoleelev, siger: „Hvis man i skolen er kendt som et Jehovas vidne, bliver man skydeskive. De kender vores åndelige og moralske standpunkt og forsøger derfor at lægge fælder for os.“
Forældres ansvar
Ingen lærer eller skole eller noget universitet kan påtage sig den opgave at forme børn til at blive hengivne tjenere for Jehova. Det er hverken deres opgave eller deres ansvar. Guds ord viser at det er forældrenes opgave at dække deres børns åndelige behov. Paulus skrev: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Hvordan kan forældre følge denne vejledning hvis deres børn er på en kostskole hvor forældrene kun må komme på besøg én eller to gange om måneden?
Omstændighederne varierer meget, men kristne forældre stræber efter at handle i overensstemmelse med følgende inspirerede udtalelse: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:8.
Er der alternativer?
Hvad kan forældre gøre hvis der tilsyneladende kun er to muligheder med hensyn til barnets skolegang — kostskole eller en mangelfuldt udstyret lokal skole? Nogle i denne situation har arrangeret privat undervisning som supplement til børnenes uddannelse i den lokale skole. Andre forældre sætter tid af til selv at undervise deres børn.
Nogle forældre undgår problemer ved at planlægge i god tid før børnene bliver så gamle at de skal op i de højere klasser. Hvis du har små børn eller ønsker at stifte familie, kunne du undersøge om der er gode muligheder for skolegang i det område hvor du bor. Hvis ikke, er det måske muligt at flytte til et sted hvor der er sådanne muligheder.
Som alle kristne forældre véd, kræver det dygtighed, tålmodighed og masser af tid at indgive et barn kærlighed til Jehova. Hvis dette er vanskeligt med et hjemmeboende barn, hvor meget vanskeligere er det da ikke hvis barnet bor langt væk? Eftersom det gælder barnets evige liv, må forældre alvorligt og under bøn afgøre om det er risikoen værd at overlade deres barn til en kostskole. Hvor ville det være kortsynet at ofre et barns åndelige liv til fordel for goderne ved en uddannelse på en kostskole. Det ville være som at løbe ind i et brændende hus for at redde en nipsgenstand — blot for at omkomme i flammerne.
Guds ord siger: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ (Ordsprogene 22:3) Det er bedre at forhindre en dårlig situation i at opstå end at skulle rette op på den senere. Det gør du vel i at tænke på hvis du overvejer at sende dit barn på kostskole.
[Ramme på side 28]
Unge forkynderes mening om kostskoler
„På kostskolen er børn af Jehovas vidner afskåret fra åndeligt samvær. Det er et meget fjendtligt miljø hvor man udsættes for et stort pres til at gøre noget forkert.“ — Rotimi, der gik på kostskole fra han var 11 til han var 14.
„Det var meget vanskeligt at komme til de kristne møder. Jeg kunne kun komme om søndagen, og hvis det skulle lykkes, måtte jeg snige mig bort mens de andre stillede op på række for at gå i kirke. Jeg var aldrig glad, for derhjemme var jeg vant til at komme til alle møderne og gå i tjenesten lørdag og søndag. Det var ikke spor opbyggende at gå på skolen. Der var mange ting jeg savnede.“ — Esther, som rutinemæssigt blev pryglet af lærerne fordi hun ikke ville være med til gudstjenesterne i skolen.
„Det var ikke let at forkynde for de andre elever på kostskolen. Det var heller ikke let at skille sig ud. Jeg ønskede at være som de andre. Måske ville jeg have været mere frimodig hvis jeg havde kunnet komme til møderne og kunnet være med i forkyndelsen. Men det kunne jeg kun når jeg havde ferie, hvilket var tre gange om året. Hvis man har en lampe som ikke bliver efterfyldt med olie, bliver lyset svagt. Sådan var det i skolen.“ — Lara, der gik på kostskole fra hun var 11 til hun var 16.
„Nu hvor jeg ikke længere er på kostskolen, glæder jeg mig over at kunne overvære alle møderne, tage del i forkyndelsen og drøfte dagens tekst sammen med resten af familien. Der var visse fordele ved at være på skolen, men intet er vigtigere end mit forhold til Jehova.“ — Naomi, som fik overtalt sin far til at tage hende ud af kostskolen.