Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w82 15/11 s. 4-5
  • Hvor tryg kan man være?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvor tryg kan man være?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Lignende materiale
  • Hvor ender den vej verden følger?
    Vågn op! – 1974
  • Hvad sker der med pengenes værdi?
    Vågn op! – 1974
  • Din fremtid — er den i fare?
    Vågn op! – 1983
  • En tryg tilværelse søges
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
w82 15/11 s. 4-5

Føler du dig tryg?

Hvor tryg kan man være?

BESVAREDE du spørgsmålene på side 3? Hvor mange bekræftende svar havde du? Hvis du besvarede et eller flere af spørgsmålene med „ja“, så er du absolut ikke ene om at føle dig utryg. Langt størsteparten af jordens befolkning lever i en usikker nutid og har en meget uvis fremtid.

Den følgende korte oversigt kan måske hjælpe dig til at forstå hvordan disse problemer påvirker forholdene i hele verden.

ARBEJDSLØSHED: En stor del af Europa er plaget af omfattende arbejdsløshed, som betyder en usikker tilværelse for millioner af familier. Det står ikke bedre til i De forenede Stater, hvor mere end ni millioner mennesker mangler arbejde. Ivor Richard, EF-kommissionens medlem for sociale anliggender, advarer i forbindelse med den stadige stigning i arbejdsløsheden: „Dette vil blive en umådelig belastning for vore samfunds sociale struktur. . . . [Det] kan true selve rødderne af vore demokratiske og frie samfund.“ Kan man føle sig tryg hvis man mangler arbejde?

INFLATION: Er dine penge meget mindre værd end for ti år siden? Det sidste tiårs oliekrise har bevirket at næsten hvert eneste land er kommet til at lide af inflation. For eksempel må man i England nu betale næsten seks pund for varer der i 1961 kunne købes for ét pund. Mange lande har oplevet en langt værre inflation. Måske er dit land et af dem. Hvis pengenes købekraft er svingende, kan man så føle sig tryg ved fremtiden?

KRIMINALITET: Hvem går ikke i frygt for at blive offer for en forbrydelse? Det er en international plage. Avisoverskrifter i Japan henledte for nylig opmærksomheden på landets problem: „Regeringen bekymret over antallet af unge kriminelle,“ „Ny rekord i antal mindreårige indblandet i kriminalitet.“ I mange lande bringer eftergivende dommere og milde domme hurtigt de kriminelle tilbage til gaderne. En lederartikel i en spansk avis spurgte fortvivlet: „Findes der ikke længere nogen straffelov?“

DÅRLIGE BOLIGFORHOLD: Millioner af familier rundt omkring i verden lever stadig i rottebefængte boliger der myldrer af kakerlakker og ikke har rindende vand. Det vi sigter til er ikke bare det sædvanlige billede af slumbeboere i Bombay, eller dem der bor på kirkegårdene i Cairo. Hvad med de forfaldne ghettoer og byer af blikskure i mange af de „udviklede“ vestlige landes storbyer? En rapport fra et boligprojekt ved navn Cabrini-Green i Chicago, USA, siger: „Så snart beboerne ankommer til lejligheden, konfronteres de med en vældig bestand af gnavere og kakerlakker der hjemsøger de fleste bygninger i Cabrini-Green.“ For de fleste af de fattige er der ingen udvej. Fremtiden er trøstesløs.

SULT: En nyhedskilde udtaler at to tredjedele af verdens sultende befinder sig i ni lande der repræsenterer 27 procent af verdens befolkning. Under overskriften „De fattigste bliver fattigere,“ kunne man i Londonavisen Financial Times læse følgende kommentar: „Det mest kritiske er måske at Afrikas evne til at brødføde sin hurtigt voksende befolkning længe ikke har kunnet holde trit med forbruget, og kløften bliver stadig bredere.“ Selv i de udviklede lande hvor der tilsyneladende er rigeligt, er fattigdom og en utilstrækkelig løn årsag til at mange sulter. Er det daglige brød også din daglige bekymring?

STRIDIGHEDER I HJEMMET: Det forlyder at mere end 40 procent af ægteskaberne i USA opløses. I det samme land har omtrent tolv millioner børn under atten år fraskilte forældre. I mange dele af verden bor millioner af voksne sammen uden nogen sinde at have været gift. Her ses vidnesbyrdene om familielivets opløsning i antallet af forladte kvinder fra papirløse ægteskaber og børn født uden for ægteskabet. Kan voksne og børn føle sig trygge hvis familiebåndene rives over?

BEKYMRING FOR BØRN: Vold i skolerne er et onde der griber om sig. I 1981 ansatte New York for første gang 420 skolevagter i underskolerne som en bestræbelse for at forhindre overfald på lærere og elever. Skoler i England og Japan lider også under en bølge af vold. Kan man føle sig tryg ved sine børns uddannelse når discipliner således bryder sammen?

DEPRESSION: Den canadiske avis Toronto Star siger: „Millioner af mennesker i Nordamerika lider i stilhed under en sygdom der koster ægteskaber, stillinger — og liv. . . . Depression er en epidemi med enorme sociale omkostninger.“ Den samme avis citerer psykiateren Emmanuel Persad for at sige: „Mange forskere mener at depression er blevet mere udbredt i de senere år på grund af den økonomiske lavkonjunktur, familielivets opløsning og ensomheden i samfundet.“ Antyder den udbredte depression ikke en tryghedskrise?

NARKOTIKA: Narkotikamisbrug er blevet en krykke for millioner. Umådelige ressourcer spildes hver dag på tobak og misbrug af alkohol og narkotika. Tyder det på en følelse af tryghed?

EN NY STØRRE KRIG — MULIG, SANDSYNLIG ELLER UUNDGÅELIG? Nogle verdensledere er begyndt at mene at en atomkrig kan udkæmpes og vindes, i stedet for, som før, at tro at en krig automatisk vil betyde gensidig udslettelse. Er du sikker på at der ikke vil komme en ny større krig?

Hvad vidner dette negative billede om? Kan man virkelig føle sig tryg ved sin egen og sin families fremtid? Har vi andre muligheder end at stole på de politiske og militære ledere og de gejstlige trøstere? Findes der en pålidelig vej til tryghed? De næste artikler vil fortælle om Bibelens svar.

[Illustration på side 5]

Er du tryg ved dine børns fremtid? Deres daglige brød? Deres uddannelse? Deres chancer for at overleve?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del