Overtroens lænker

ER DU overtroisk? Du er i så fald ikke ene om det. En forsker har fundet mere end fire hundrede tusind eksempler på overtro i forskellige dele af verden. At overtroen lever i bedste velgående også i den vestlige verden ses af at mange hoteller ikke har en trettende etage, at folk helst ikke går under en stige, og at mange prøver at forhindre at sorte katte krydser deres vej. I Afrika har overtroen ligeledes en usund indflydelse, som det følgende eksempel illustrerer.

For omtrent tyve år siden døde Wawas mand efter at have været syg i lang tid. I tre dage efter hans død lå Wawa på jorden ved siden af hans dødsleje og græd og klagede sig, mens snesevis af klynkende, klagende, dansende og drikkende mennesker omkring hende holdt en slags gravøl for den døde. Mange af de sørgende var så opslugte at de glemte både at arbejde og at sove. Hvorfor? De ville gerne vise den døde mands ånd og hans familie at de var hans venner.

Et liv i frygt for de døde

På tredjedagen blev liget båret til begravelsespladsen, og hele flokken fulgte med. Kisten blev sænket ned i jorden, og småsten og jordklumper blev kastet ovenpå. Hvorfor? „For at sige farvel til min mands ånd,“ forklarer Wawa. Endnu før graven var kastet til, svor Wawa for øjnene af dem alle at hun altid havde været trofast mod sin mand. „Og hvis ikke,“ bekendtgjorde hun, „så lad da hans ånd slå mig ihjel.“ Fra nu af skulle Wawas liv være styret af frygten for hendes døde ægtefælles ånd.

Wawas svigerfamilie blev ved med at sige til hende: „Hvis du gør noget som helst kirikiri [„ufornuftigt“, på sproget sango], kommer hans ånd tilbage og slår dig ihjel!“ For at demonstrere at hun virkelig havde elsket sin mand, badede hun sig kun delvis i tre måneder, bar et simpelt stykke stof om kroppen og sov på en stråmåtte på jordgulvet. Wawa troede at hendes døde mand holdt øje med hvert eneste skridt hun tog. Alt tydede på at den mand hun havde elsket var blevet hendes værste fjende.

Visse stammer forlanger at den sørgende enke bærer kniv, så hun kan forsvare sig mod angreb fra den døde ægtemands ånd. Når hun tænder et bål undgår hun at kigge ind i ilden af frygt for at se ham. Hun står op klokken tre eller fire hver morgen og græder og jamrer for at vise at hun stadig elsker ham. Og hun byder ham først af hvert eneste måltid ved at hælde noget af det ud på jorden.

Efter tre måneder blev Wawa af sin mands familie bragt til bredden af den nærmeste flod, og smidt i vandet. Det tjente som et tegn på at hun, for så vidt som hun havde gennemført sørgetiden tilfredsstillende, var renset for alle onde ånder. Nogle mener at skikken også skal tilkendegive at hun ikke havde nogen del i sin mands død.

Hvorfor døde han?

For mange mennesker i denne del af verden er det utænkeligt at man bare kan gå hen og dø. Hvis en mand dør, må enten menneskelig eller overnaturlig ondskab være skyld i det. Derfor hjalp Wawas svigerfamilie hende ikke gennem prøvelsen. Lige efter hendes mands død, råbte hans lillebroder efter hende: „Du gav ham medicin for at han skulle elske dig, men du lavede den for stærk, og det slog ham ihjel!“ Fra andre lød beskyldningen: „Du øvede trolddom på ham så han døde af det!“

Efter den tredje måneds „renvaskelse“, tiltog svigerfamiliens plagerier. Hele tiden blev hun tvunget til at give dem penge, mad eller spiritus. Stakkels Wawa beklagede sig i sit stille sind: „Det er mig der lider nød. Hvorfor skal jeg så blive ved med at forsyne min mands familie med alt dette?“ Men hun turde ikke undslå sig, af frygt for sin mands ånd.

Efter to angstfyldte år sluttede Wawas sørgetid langt om længe. Hun blev tilbudt ægteskab med sin mands ældste broder, og dernæst med hans yngre brødre. Da hun afslog alle tilbud, kunne hun frit vende tilbage til sin egen familie. Men selv da troede Wawa at hendes døde mand ledte efter lejligheder til at gøre hende fortræd.

Det triste er at der ikke var noget virkeligt grundlag for nogen af Wawas bekymringer. De døde har ingen „ånder“ der kan komme tilbage for at skade de efterladte. Bibelen fortæller os at de døde ’stiger ned i det tavse’. Ja, de døde „ved ingenting . . . Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte“. — Salme 115:17; Prædikeren 9:5, 6.

Det er Wawa heldigvis siden blevet klar over. Nu ved hun at hendes forfærdelige angst var ulogisk, overtroisk og savnede ethvert grundlag. Men millioner af mennesker er stadig plaget af frygt. Hvorfor? Hvad er det der lænker så mange til overtro? Kan lænkerne brydes?

[Tekstcitat på side 4]

Da Wawas mand var død, råbte hans lillebroder efter hende: „Du gav ham medicin for at han skulle elske dig, men du lavede den for stærk, og det slog ham ihjel!“

● „Der må ingen findes hos dig, som driver . . . spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde, thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ — 5 Mosebog 18:10-12.