Guds navn i „Det nye Testamente“
DE FLESTE oversættelser af „Det nye Testamente“ bruger ikke noget egennavn for den almægtige Gud. Hvorfor ikke? Er det fordi oversætterne samvittighedsfuldt følger den græske tekst? I mange tilfælde er dette øjensynlig ikke deres væsentligste bekymring, for de bruger heller ikke navnet Jehova i „Det gamle Testamente“. Men foruden ordene for Herren og Gud, findes Guds personlige navn næsten 7000 gange i den oprindelige hebraiske tekst.
Nogle oversættere er imidlertid blevet klar over at Guds navn også hører hjemme i „Det nye Testamente“, i det mindste når der er tale om direkte citater fra steder i De hebraiske Skrifter hvor navnet er brugt. Det er derfor interessant at der på tysk findes mindst fem oversættelser af „Det nye Testamente“ som indeholder Guds navn.
Vagttårnsselskabets publikationer har tidligere henvist til en af disse, nemlig oversættelsen af Dominikus von Brentano fra 1796, som bruger Guds navn to gange i hovedteksten. To andre oversættelser bruger navnet i Markus 12:29 — det er en oversættelse af Stolz, udgivet i Zürich i 1781, og en oversættelse af professor dr. Johann Babor, udgivet i Wien i 1805. Der er også den såkaldte Bonnerbibel, der er oversat af professor D. P. Dausch og udgivet i Bonn i 1932; den bruger „Jahve“ i Lukas 20:37.
En anden tysk oversættelse bruger navnet Jehova ti gange i „Det nye Testamente“. Det er en tobinds oversættelse af „De hellige Skrifters Nye Testamente“ der udkom i München i 1789 og 1790. Oversætterens navn er ikke angivet, men bogen Die Bibel in Deutschland (Bibelen i Tyskland) siger på side 281: „Den er oversat af [Sebastian] Mutschelle. Han er født den 18. januar 1749 i Allershausen ved Freising, og han sluttede sig i en ung alder til jesuiterordenen.“
Guds navn findes ikke kun i tyske oversættelser af „Det nye Testamente“, men også på cirka halvtreds andre sprog, deriblandt hebraisk.
[Ramme på side 6]
Hvorfor det betyder noget for dig
’Men hvilken forskel gør det om man bruger Guds navn eller ej?’ spørger du måske. Det gør en stor forskel! Tænk over dette: I „Det nye Testamente“ står der at Gud vil ’vende sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn’. (Apostelgerninger 15:14) Hvis man ikke kender og bruger navnet, kan man da høre med til det folk Gud udvælger som sit eget? Vi bør ikke blot kende Guds navn, men også gøre det kendt for andre, sådan som Jesus Kristus gjorde mens han var på jorden. — Mattæus 6:9; Johannes 17:6, 26.