Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 15/7 s. 22
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Bibelår“ i USA
  • Hjernen er bedst
  • ’Religion en trussel mod livet’
  • Hvorfor USAs biskopper er imod den nu
    Vågn op! – 1984
  • Den største dræber verden har oplevet
    Vågn op! – 1971
  • Hvad siger Bibelen om atomkrig?
    Flere emner
  • Atomkrig — Hvem udgør en trussel?
    Vågn op! – 2004
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 15/7 s. 22

Nyheder på nært hold

„Bibelår“ i USA

USAs præsident, Ronald Reagan, erklærede for nylig 1983 for et nationalt „bibelår“, idet han underskrev en resolution der var godkendt af begge kamre i Kongressen. Resolutionen nævnte et „landsomfattende behov for at studere og give agt på Bibelens lære“. „Kan vi beslutte at nå, lære og forsøge at efterleve det største budskab der nogen sinde er skrevet, Guds ord, Bibelen?“ spurgte præsidenten. „På dens sider findes løsningerne på alle de problemer mennesker nogen sinde har haft.“

Med disse ord gav præsident Reagan udtryk for det samme som bibelskribenten Paulus, der sagde: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, . . . så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Kongresresolutionens yderligere ønske om at Bibelen måtte blive brugt til at „styrke os som nation og som folk“ vil dog næppe blive opfyldt. Det fremgår af Bibelen selv at kun Guds rige kan bringe evigvarende velsignelser til menneskeheden. Bibelens budskab er ikke beregnet på blot at styrke ’en nation og et folk’, men vil forene alle nationer under Guds riges herredømme. — Esajas 2:2-4.

Hjernen er bedst

Efter 37 års udvikling har datamaten revolutioneret videnskaben, forretningslivet og industrien. Man mener nu at kunne nærme sig noget der minder om virkelig intelligens — „kunstig intelligens“. Forskere ser hen til at man en dag vil kunne fremstille „meget store integrerede kredsløb“ („very large-scale integrated circuits“, eller VLSI) med hundredtusinder eller millioner af transistorer. Disse vil „begynde at nærme sig selve de biologiske neuroners kapacitet,“ siger Tom Alexander i en artikelserie med titlen „Tænkemaskinerne“ i bladet Fortune.

Før man drager den slutning at menneskehjernen snart er sejlet agterud, siger Tom Alexander, må man dog huske på at hjernen indeholder omkring 100 milliarder neuroner, nerveceller som hver især er en enestående „VLSI“ og kan behandle og oplagre ufattelige informationsmængder. Der er ingen fare for at datamater i nogen overskuelig fremtid vil kunne erstatte hjernen.

Æren for menneskets enestående hjerne tilkommer naturligvis hjernens opfinder og skaber, Jehova Gud, som har ’skabt os underfuldt’. — Salme 139:14.

’Religion en trussel mod livet’

„Burde man ikke indse at religion i lighed med imperialisme, racisme og militarisme er blevet en vedvarende og endnu større trussel mod menneskelivet?“ spørger C. L. Sulzberger i International Herald Tribune. Han henviser til de væbnede konflikter i Mellem-østen, Nordirland og Vietnam. „Religionen er noget helligt og nævnes derfor kun i forsigtige vendinger i politiske samtaler. Men menneskeheden kan aldrig glemme det nazistiske ragnarok, den spanske inkvisition, buddhisternes sekteriske krige, korstogene, og kampen mellem protestanter og katolikker i Trediveårskrigen, hvis sidste slag udkæmpes i Nordirland i dag.“ Sulzberger fremhæver de stærke bånd mellem religion og politik i mange lande som en årsag til megen blodsudgydelse, og tilføjer: „Flere af de ateistiske kommunist- og socialistpartier er endda ikke helt så uforsonlige [som kirkerne] i deres indbyrdes stridigheder.“

Fejlen ligger ikke i den sande religion, men hos dem om hvem Gud siger: „[De] ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.“ (Markus 7:6) Bibelen godkender ikke at man efter forgodtbefindende slår andre ihjel. Den siger: „Jag efter fred med alle.“ — Hebræerne 12:14.

Hvad bør man gøre hvis man bliver provokeret? „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker,“ er det råd Guds ord giver. Og videre: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova,’“ (Romerne 12:17-19) Sande kristne ser altså hen til at Gud ved sit rige vil gøre alle uretfærdigheder gode igen, i tillid til at han har magt til at gøre det. Kristne er ikke ’en trussel mod livet’, men forholder sig i ét og alt strengt neutrale med hensyn til verdslige konflikter.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del