Bed for hinanden
„Bliv ved med at bede for os.“ — 2 Tessaloniker 3:1.
1-3. (a) Hvorfor kan Jehovas folk tillidsfuldt henvende sig til ham i bøn? (b) Hvorfor bør Jehovas vidner ofte bede til Gud?
JEHOVA er den Gud „som hører bønner“. (Salme 65:2) Hans loyale tjenere kan derfor tillidsfuldt komme frem for ham i ydmyghed med deres anmodninger og taksigelser. Og Jehovas vidner har i sandhed mange grunde til ofte at henvende sig til Gud i bøn.
2 En af grundene er at Jesus Kristus lærte sine disciple at bede. Han sagde: „Når I beder, så sig: ’Fader, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Giv os vort brød for denne dag efter dagens behov. Og tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os; og før os ikke ind i fristelse.’“ (Lukas 11:2-4) Denne bøn omfattede personlige anmodninger, men som ret er, blev Gud nævnt først. Vi ser også af denne mønsterbøn at vi ikke bør undlade at nævne andre mennesker i vore bønner.
3 Også Jesu apostle tilskyndede andre til at bede. Apostelen Paulus gav for eksempel disse opfordringer: „Vær vedholdende i bønnen,“ og: „Bed uophørligt.“ (Romerne 12:12; 1 Tessaloniker 5:17) Og apostelen Peter sagde: „Alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Peter 4:7) Hvilken glimrende vejledning!
Hvad bønner kan udvirke for os
4. Hvilke krav må opfyldes for at Guds indviede tjenere kan blive bønhørt?
4 Den berømte digter Alfred Tennyson skrev: „Der udvirkes mere ved hjælp af bønner end denne verden drømmer om.“ Hvor er det sandt! Men hvis Guds indviede tjenere ønsker at blive bønhørt, må de henvende sig til Jehova gennem Jesus Kristus i tro, deres bønner må harmonere med Guds vilje, og de må komme til udtryk på rette måde. (Johannes 14:6; 1 Johannes 5:13-15) Interessant nok er det blevet sagt: „Gud ser ikke på den veltalenhed du viser i dine bønner, hvor elegant formulerede de end er; heller ikke på dine bønners udstrækning, hvor lange de end er; ej heller på dine bønners antal, hvor mange de end er; eller på logikken i dine bønner, hvor logisk opbyggede de end er. Det han ser på er den oprigtighed hvormed de bedes.“ — Den engelske puritanske præst Thomas Brooks, der levede i det 17. århundrede.
5. (a) Hvad kan bønnen udvirke for os? (b) Hvilket spørgsmål i forbindelse med bøn vil vi nu se nærmere på?
5 Hvis vi regelmæssigt og af et oprigtigt hjerte henvender os til Jehova i bøn, vil vi opnå et nærmere forhold til ham. Inderlige, ydmyge bønner hjælper os til at fuldføre vort forkynderhverv. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; 2 Korinter 2:17) Vore bønner hjælper os til at træffe afgørelser der behager vor himmelske Fader. De hjælper os også til at udholde forfølgelse og bevare vor integritet over for Gud. (Salme 109:3, 4, NW; 119:86) Bønnen giver os mulighed for at udtrykke inderlig taknemmelighed over for Jehova. Vi kan desuden bede for hinanden. Men hvordan kan disse bønner for andre gavne både os selv og vore medtroende?
Hvorfor bede for andre?
6. Hvem bad Jesus for, og hvem kan vi derfor bede for?
6 Jesus, vort forbillede, bad for sine disciple. Inderligt bønfaldt han Jehova: „Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem som du har givet mig; for de er dine.“ Jesus døde for menneskehedens verden, men han bad ikke for den „verden“ eller det menneskesamfund der ikke kender Gud. Han bad dog for dem der kom ud af denne verden og fik tro på ham. (Johannes 3:16, 17; 17:8, 9; se også Andet Petersbrev 2:5, 6; 3:6.) I betragtning af Jesu eksempel vil det derfor være rigtigt af os at bede for sådanne gudfrygtige enkeltpersoner.
7. Hvilket eksempel som en af apostlene satte, tilskynder Jehovas tjenere til at bede for hinanden?
7 Apostelen Paulus bad for sine medtroende. Til de kristne i Efesus skrev han for eksempel: „Heller ikke jeg, efter at have hørt om den tro I har på Herren Jesus og over for alle de hellige, holder op med at takke for jer. Jeg nævner jer fortsat i mine bønner.“ (Efeserne 1:15, 16) Paulus tøvede desuden ikke med at opmuntre sine medtroende til at bede for ham selv og andre. Efter at have tilskyndet efeserne til at ’iføre sig den fulde rustning fra Gud’ og tage imod „åndens sværd, det vil sige Guds ord“, tilføjede han: „Mens I med enhver form for bøn og anråbelse fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed. Og med det for øje skal I våge med al vedholdenhed og med anråbelse for alle de hellige, også for mig, at der må blive givet mig evne til at tale når jeg åbner min mund, for med al frimodighed i tale at gøre den gode nyheds hellige hemmelighed kendt.“ (Efeserne 6:11-19) Dette apostolske eksempel tilskynder ligeledes Jehovas tjenere til at bede for hinanden.
8. Hvorfor er det på sin plads at både salvede kristne og de der tilhører den store skare, beder for hinanden?
8 Jehovas vidner udgør et verdensomfattende broderskab. Kristi åndsavlede disciple har et særligt „fællesskab“ eller „samfund“ med Gud, hans søn og andre salvede kristne. (1 Johannes 1:3, 7; jævnfør Kalkar.) Jesus gjorde det imidlertid klart at alle hans disciple skulle have kærlighed til hinanden, og apostelen Peter sagde: „Elsk hele brodersamfundet.“ (1 Peter 2:17; Johannes 13:34, 35) Det vil derfor være godt og rigtigt hvis de salvede kristne såvel som deres medarbejdere i den store skare beder for hinanden. (Åbenbaringen 7:9) Hvad kan man passende nævne i sådanne bønner?
Enhed, vejledning og visdom
9. Hvorfor bør vi bede for enheden inden for vort kristne broderskab?
9 Vi bør bede om kærlig enhed inden for vort kristne broderskab. Jesus bad om at hans disciple måtte være i samhørighed med ham og hans Fader, og Paulus tilskyndede sine medtroende til at være „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Korinter 1:10; Johannes 17:20, 21) Et ægte broderskab har altid været et særkende for Jehovas hengivne tjenere. „Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ (Salme 133:1-3, NW) En af de måder hvorpå vi kan bidrage til denne enhed er ved at bede om den.
10. Hvorfor bør vi bede om den hellige ånds ledelse og støtte?
10 Vi bør bede om at Jehova med sin ånd vil lede og støtte sit folks arbejde. Nogle varetager måske meget vanskelige opgaver i tjenesten for Gud — opgaver de på ingen måde kunne klare i egen kraft. Disse loyale kristne har derfor brug for Jehovas hjælp gennem hans hellige ånd, ligesom vi også selv har. — Zakarias 4:6; se også Lukas 11:13; Apostelgerninger 8:14, 15.
11. Hvad vil det være på sin plads at vi beder om i forbindelse med visdom?
11 Vi kan bede om at Gud vil skænke vore brødre visdom. Paulus bad om at de kristne i Kolossæ måtte „blive fyldt med den nøjagtige kundskab om [Guds] vilje i al visdom og åndelig forståelse, så [de kunne] vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserne 1:9, 10) Det vil også være på sin plads at bede om at de der leder forkyndelsesarbejdet og udarbejder vore publikationer må have ’visdoms ånd’. (Efeserne 1:15-17) Beder du for dem der fører tilsyn med forkyndelsesarbejdet og udarbejdelsen af de publikationer hvorigennem vi modtager åndelig „mad i rette tid“? — Mattæus 24:45-47.
Gode resultater i forkyndelsen trods forfølgelse
12. Hvilken forbindelse er der mellem Andet Tessalonikerbrev 3:1 og det at bede for hinanden?
12 Vi bør også bede om at vore medtroende vil få gode resultater når de forkynder budskabet om Riget. Paulus tilskyndede: „Brødre, bliv ved med at bede for os om at Jehovas ord fortsat må have hurtig fremgang og blive herliggjort, sådan som det også sker hos jer.“ (2 Tessaloniker 3:1; se også Efeserbrevet 6:18, 19.) Ja, Paulus opfordrede sine medtroende til at bede om at han og hans ledsagere måtte få gode resultater når de forkyndte „Jehovas ord“. Vi bør også bede om at Jehovas ord hurtigt må blive udbredt og om at Rigets interesser må have fremgang. I sådanne bønner vil vi naturligvis nævne andre mennesker — nemlig alle dem der nidkært gør Jehovas vilje i disse „sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1-5.
13. (a) Hvad viser Første Timoteusbrev 2:1, 2 angående bønner for myndighedspersoner i verden? (b) Hvad kan vi bede om hvis vi forfølges som forkyndere af Riget?
13 Jehovas folk kan bede angående øvrighedspersoner i verden. Paulus sagde: „Jeg tilskynder derfor først af alt til at der fremføres anråbelser, bønner, forbønner, taksigelser for alle slags mennesker, for konger og alle dem som er i høje stillinger.“ Det Paulus videre siger viser at disse bønner til syvende og sidst drejer sig om Guds folk, nemlig „så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor“. (1 Timoteus 2:1, 2) Det er interessant at bemærke at de jøder der var i landflygtighed i Babylon blev opfordret til at bede for denne bys fred, ’for i dens fred ville de få fred’. (Jeremias 29:7, NW) Det vil derfor være passende at vi som Jehovas vidner har øvrighedspersonerne i verden med i vore bønner, idet vi beder om at vi og vore åndelige brødre må kunne føre et roligt og stille liv der gør det muligt for os at udføre den opgave vi har fået som forkyndere af Riget. Men hvis vi forfølges kan vi tillidsfuldt bede om at vi og vore medtroende må få den nødvendige hjælp fra Gud til at kunne tale hans ord med frimodighed under vore omstændigheder. Og vi kan være sikre på at vore bønner vil blive besvaret. — Apostelgerninger 4:29-31; 5:29.
14. Hvilket bibelsk grundlag har vi for at bede om at Jehova vil hjælpe og trøste dem af vore brødre der bliver forfulgt?
14 Det vil afgjort være på sin plads at bede om at de af vore brødre der forfølges må modtage trøst og hjælp fra Jehova. I provinsen Asien, hvor byen Efesus lå, var apostelen Paulus ’under et pres der langt oversteg hans kræfter, så at han var meget usikker endog med hensyn til sit liv’. Måske har han også kæmpet med vilde dyr i en arena i Efesus! Til de kristne i Korint skrev han: „I kan også hjælpe til med jeres bøn for os, for at mange må sige tak på vore vegne for det der så venligt er givet os som følge af mange bedende ansigter.“ (2 Korinter 1:8-11; Apostelgerninger 19:23-41; 1 Korinter 15:32) I betragtning af dette kan der ikke herske nogen tvivl om at vi bør bede Jehova om at hjælpe og trøste dem af vore brødre og søstre der lider ondt. — 2 Korinter 1:3-7.
15. Hvad kan vi gøre for dem af vore medtroende der forfølges, selv om vi sidder i fængsel?
15 Vore medtjenere for Jehova har afgjort brug for vore bønner når de udsættes for forfølgelse, er i nød eller i fare. Ved sådanne lejligheder er vi måske adskilt fra dem og ude af stand til at hjælpe på nogen anden måde. Måske sidder vi endda selv i fængsel! Alligevel kan vi udrette meget godt ved at bede for vore medtroende. Så længe vi er i live kan vore fjender ikke forhindre at vi beder for hinanden. Vore bønner er måske uhørlige for andre, men de virker. — Jævnfør Nehemias 2:4-6.
Åndelig sundhed
16. Hvad kan vi bede om i forbindelse med vore medkristne, ifølge Andet Korinterbrev 13:7?
16 Det vil også være rigtigt af os at bede om at vore medkristne ’intet uret gør, men gør hvad der er godt’. (2 Korinter 13:7) En sådan kærlig, uselvisk bøn viser at vi har et inderligt ønske om at de fortsat må have Guds velbehag. Apostelen Paulus skrev: „Vi [beder] også altid for jer om at vor Gud må anse jer for værdige til kaldelsen fra ham og fuldføre alt hvad han har behag i af godhed og troens gerning med kraft.“ (2 Tessaloniker 1:11) Epafras bad om at de kristne i Kolossæ ’til sidst måtte stå fuldendte og med en fast overbevisning om hele Guds vilje’. (Kolossenserne 4:12) Disse ord var henvendt til salvede kristne, men i vore bønner i dag kan vi med god ret give udtryk for lignende følelser i forbindelse med alle Jehovas hengivne tjenere.
17. Hvordan kan vi bede for vore brødres åndelige sundhed?
17 Vi kan nævne vore brødres og søstres åndelige sundhed i vore bønner. Hvis en bliver åndeligt syg vil de udnævnte ældste bede for ham og sammen med ham, idet de søger at hjælpe ham til at genvinde sin åndelige sundhed. Disciplen Jakob skrev: „Troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op.“ (Jakob 5:13-16; 1 Samuel 12:18-25) I vore personlige bønner kan vi nævne vore medtroende ved navn og give udtryk for et ønske om at de må forblive „sunde i troen“. (Titus 1:13; 2:1, 2) Det vil naturligvis være forkert at bede for dem der med vilje forkaster Guds frelsesforanstaltning. — Hebræerne 10:26-29.
De gavnlige virkninger
18, 19. Hvordan vil det gavne os selv at bede for andre?
18 Vi kan være sikre på at det vil få mange gavnlige virkninger hvis vi beder for hinanden. Det vil for eksempel gøre vore bønner endnu mere indholdsrige. Uden tvivl vil vi også få en bedre indstilling til vore medtroende når vi beder for dem. Ja, sådanne bønner vil sandsynligvis gøre os mere tålmodige, mere uselviske, mere kærlige og mere interesserede i andre. Desuden vil bønner for vore åndelige brødre og søstre vise Jehova at vi er interesseret i hans organisation, i dens virksomhed og i at den får fremgang.
19 Der ligger en stor trøst i at vide at vore åndelige brødre og søstre beder for os, ligesom vi beder for dem. Det er vidunderligt at tænke på at den Gud „som hører bønner“ også hører det når vi beder for vore medtjenere for Jehova. Lad os da bede for hinanden for at fremme Rigets interesser og for at opdyrke kærlighed og enhed inden for vore egne rækker.
Hvad vil du svare?
■ Hvorfor bør vidner for Jehova ofte bede til ham?
■ Hvad kan bønnen udvirke for os?
■ Hvorfor bør vi bede for hinanden?
■ Hvad kan vi bede om i forbindelse med vore medtroende?
■ Hvilke gavnlige virkninger har det at vi beder for hinanden?
[Illustration på side 14]
Beder du om at andre vidner for Jehova må få gode resultater når de forkynder budskabet om Riget?
[Illustration på side 15]
Hvor ofte beder du for de kristne der forfølges?