Kan mennesker afværge en katastrofe?
„Det [står] ikke . . . til en mand at vandre og styre sine fjed.“ — Jeremias 10:23.
1, 2. Nævn noget af det mennesker har udrettet her i det 20. århundrede.
I VORT tyvende århundrede har menneskeheden udrettet forbløffende ting. Der er gjort store fremskridt inden for uddannelse, videnskab og teknik. Vi nyder godt af dette i hverdagen. I mange lande har man moderne bekvemmeligheder som elektrisk lys, sanitet og talrige nyttige hjælpemidler. Desuden har lægevidenskaben gjort sit til at sygdomme (såsom kopper) der engang hærgede menneskeheden, nu er overvundet.
2 Også inden for kommunikation og transport er der sket store fremskridt. Med telefoner, biler, tog og fly kan vi kommunikere eller rejse hurtigere end vore forfædre overhovedet kunne forestille sig. Ja, ved hjælp af rumsatellitter kan vi øjeblikkelig få besked om ting som sker på den anden side af kloden.
Uløste problemer
3, 4. Hvad har mennesker ikke kunnet gøre, som forudsagt i Bibelens profetier?
3 Alligevel hænger truslen om en atomkatastrofe til stadighed over hele menneskeheden, og der er ting — absolut livsvigtige ting — som mennesker ikke har kunnet udrette. Er der for eksempel parallelt med uddannelsen og teknologien sket lignende fremskridt hvad angår det at lære mennesker at have en god moral? Er folk blevet ærligere og mere sandhedskærlige? I De forenede Stater beløber skattesnyderiet sig årligt til mere end hundrede milliarder dollars. I et andet land blev der efter sigende i en enkelt storby afskediget 17.000 embedsmænd for korruption i løbet af syv år. En sådan uærlighed minder os om bibelprofetien i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, hvor der siges at folk i „de sidste dage“ ville være ’egenkærlige, pengekære, illoyale, uden kærlighed til godhed’.
4 Så er der den kønslige umoralitet. Ægteskabsbrud og utugt er blevet så almindeligt at det er sjældent man ser en familie med gode moralprincipper skildret på film, i fjernsynet, i teateret eller i bøger. Og umoraliteten bidrager til den kendsgerning at der hvert år er henved 55 millioner kvinder i verden der får abort! Det svarer til at man ville udslette en befolkning der er større end Argentinas, eller Canadas, eller Frankrigs, eller Polens eller 145 andre landes — alt sammen blot på et år! Mens én gren af lægevidenskaben priser de fremskridt der er gjort med hensyn til at redde nogle børns liv, slår en anden gren af lægevidenskaben millioner af børn ihjel. Som Bibelen har forudsagt om „de sidste dage“ er mange mennesker „uden selvbeherskelse“ og „uden naturlig hengivenhed“. — 2 Timoteus 3:3.
5. Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har vore dages udbredte umoralitet fået?
5 Den kønslige umoralitet forårsager epidemier af kønssygdomme. Mange af dem er nu blevet modstandsdygtige over for behandling med medikamenter. Endnu har man ikke fundet nogen kur mod den udbredte sygdom herpes genitalis. Og antallet af børn som fødes med herpes overført fra moderen, følger en stejlt stigende kurve. Halvdelen af de herpessmittede spædbørn dør. Af dem som overlever, er halvdelen fysisk eller mentalt skadede. Heller ikke mod AIDS, den dødelige kønssygdom der er en gåde for lægerne, har man fundet noget middel. I en meddelelse fra Associated Press hedder det at AIDS har vist sig i 33 lande og „nu udgør en verdensomspændende sundhedsfare“. Den omstændighed at sygdommen især rammer homoseksuelle, får os til at tænke på ordene i Romerbrevet 1:27.
6. Har lægevidenskaben kunnet dæmme op for sygdommenes fremmarch i verden?
6 Der er mange andre sygdomme som lægevidenskaben ikke er i stand til at dæmme op for. I Afrika lider millioner af malaria, sovesyge, spedalskhed eller andre sygdomme. I de mere udviklede lande er sygdomme som kræft, hjertelidelser, sukkersyge, skrumpelever og psykiske lidelser i tiltagende. Nogle af disse tilfælde forårsages eller forværres af det moderne industrialiserede samfunds stress og bekymringer. Andre er en følge af en principløs livsform.
7. Er det sandsynligt at vi kunne blive ved med at leve og være ved godt helbred hvis der skete yderligere fremskridt inden for lægevidenskaben?
7 Men hvis nu det var muligt at overvinde flere sygdomme, ville lægevidenskaben så være i stand til at holde os i live og ved godt helbred i én uendelighed? Nej, siger mange videnskabsmænd. De påviser at mens levealderen kunne øges med nogle få år, ville andre sygdomme simpelt hen kræve endnu flere dødsofre. En videnskabsmand konkluderer: „Der er ikke mange chancer for at vi kommer til at forlænge levetiden eller udskyde alderdomsprocessen ret meget inden for den nærmeste fremtid.“ Det der for længe siden blev nedskrevet i Salme 90:10 i Bibelen, gælder stadig: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“
Fattigdom er stadig et problem
8. Hvordan har Bibelen med nøjagtighed forudsagt at teknologien ikke vil kunne løse fattigdomsproblemet?
8 Teknologien har ganske vist gjort livet behageligere for nogle, men mange har ikke råd til at købe teknologiens produkter. Bogen World Military and Social Expenditures 1983 (Verdens militære og sociale udgifter 1983) oplyser: „2.000.000.000 mennesker har en indkomst på mindre end 500 dollars om året.“ Den fortsætter: „Mindst hvert femte menneske befinder sig i absolut fattigdom og er så fuldstændig nødlidende at det er stille folkemord.“ Den anfører derefter at der hvert år „dør 11.000.000 spædbørn før deres første fødselsdag“ på grund af underernæring eller sygdom. — Åbenbaringen 6:5-8.
9. Hvilken sørgelig situation råder i mange lande?
9 I nogle lande, meddeler The Detroit News, „har de fleste kvinder for mange børn og kan ikke sørge for dem. . . . Ofte må sådanne mødre simpelt hen sætte et uønsket barn . . . ud på gaden.“ Der er millioner af sådanne børn. Andre steder er det børnene der forskyder forældrene. En journalist i Asien skriver: „I tusindvis af gamle mennesker bliver jaget ud af deres hjem, fordi familien ikke kan skaffe føde til dem mere. Der er ingen velfærdsorganisationer til at hjælpe dem. Mange gange tager de ældre menneskers børn dem med i et tog og sætter dem af et eller andet sted, eller efterlader dem på en jernbanestation.“ Skribenten tilføjer: „Hvilken chokerende forandring i en kultur der før havde så stor respekt for de ældre.“ Vor generation erfarer den sandhed der kommer til udtryk i Ordsprogene 30:11: „Der findes en slægt, som forbander sin fader og ikke velsigner sin moder.“
10. Hvordan står det til med verdens økonomiske situation, og hvilken af Jesu profetier minder dette os om?
10 Menneskers regeringer kan ikke løse det verdensomspændende fattigdomsproblem. Udviklingslandene tynges af en voksende gæld som de ikke kan betale. Selv udviklede lande har enorme gældsposter. Meget betegnende gik snesevis af banker fallit i De forenede Stater i 1984. Da en af de største var truet af fallit var det kun regeringens bidrag på milliarder af dollars der reddede den fra katastrofen. Man frygtede at hvis en så stor bank gik fallit „ville smitten brede sig til andre banker, og true hele det økonomiske system,“ skriver The New York Times. Det bliver altså vanskeligere og vanskeligere at afværge katastrofen. For hvert år der går får den engelske avis Guardian’s advarsel større aktualitet: „Verden er på randen af menneskelig katastrofe og politisk ruin . . . Hele kontinenter har set deres fremtidshåb forsvinde.“ — Lukas 21:25, 26.
Teknologien og krig
11. Hvilket andet problem som regeringerne ikke kan løse, har teknologien forværret?
11 Der er også noget andet som teknologien kun gør værre, noget som regeringerne ikke kan standse. Det er krigen. Det var teknologien der gjorde den første verdenskrig til et sandt myrderi ved at indføre maskingeværer, undervandsbåde, krigsfly, tanks og flammekastere. Den engelske forfatter Richard Rees har sagt: „Krigen 1914-18 afslørede to kendsgerninger: For det første at teknologien var nået til det punkt hvor den ikke kunne fortsætte uden at føre til katastrofe, medmindre verden stod forenet; og, for det andet, at de politiske og sociale organisationer i verden umuliggjorde at verden blev forenet.“ Den anden verdenskrig beviste at han havde ret: Nyere våben dræbte cirka 55 millioner mennesker.
12. Hvilken trussel står menneskeheden nu over for?
12 I dag er krigsvåbnene langt mere uhyggelige, og regeringerne er endnu længere fra at være forenede. Angående atomvåben har forfatteren Herman Wouk sagt: „Al den opfindsomhed, alt det arbejde og alle de penge der er gået til dette . . . vanvid, er i sandhed forbløffende. Hvis nationerne ophørte med at lære krig, ville der ikke være grænser for hvad menneskeheden kunne gøre.“ Om virkningen af en atomkrig har astronomen Carl Sagan sagt: „Der er næppe tvivl om at vor verdensomfattende civilisation ville blive tilintetgjort.“ Mens menneskeheden har denne trussel om en verdensomspændende katastrofe hængende over hovedet, dør utallige i forskellige konflikter. Et amerikansk center for forsvarsoplysning meddeler at der i 1984 var 42 forskellige krige og oprør under udvikling på samme tid! Jordens regeringer kan ikke engang standse den lokale kriminalitet og vold der skyller hen over dem som en flodbølge; hvor meget mindre vil de da være i stand til at oprette verdensfred!
13. Er den globale vold forudsagt i Bibelens profetier?
13 Alt dette stemmer overens med profetien i Åbenbaringen 6:4. Heri skildres en af ’Apokalypsens fire ryttere’ og hans ridt siden 1914: „Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“
Hvorfor mislykkes menneskers bestræbelser?
14, 15. Hvad er en væsentlig årsag til at menneskene ikke kan fuldføre deres hensigter nu i tiden?
14 Hvorfor er der grund til at frygte at det ikke vil være menneskeligt muligt at afværge katastrofen? Ja, hvorfor er menneskene ikke i stand til at gennemføre deres hensigter? En væsentlig årsag finder vi beskrevet i Bibelen: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Vore første forældre, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne på sind og legeme. Men deres fuldkommenhed var betinget af at de holdt sig inden for Guds gavnlige loves grænser. Inden for disse love havde de frit valg blandt mange udfoldelsesmuligheder. Men som det tredje kapitel af Første Mosebog viser, valgte vore første forældre at gå et skridt for vidt. De ville være uafhængige af Gud og hans love. De ønskede selv at bestemme hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, noget som kun Gud har ret til. Da de havde truffet dette valg, stod de alene. I Bibelen læser vi: „[Jehova] er med eder, når I er med ham; . . . men forlader I ham, forlader han også eder!“ (2 Krønikebog 15:2) Da Adam og Eva havde taget afstand fra Gud, begyndte deres sind og legeme at forfalde. De blev overmandet af sygdom, sorg og død. — 1 Mosebog 2:16, 17.
15 Da vore første forældre var blevet ufuldkomne, medførte arvelighedsloven at alle deres efterkommere arvede ufuldkommenheden. Salmisten erkendte dette: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ (Salme 51:7) Der er overhovedet ingen mulighed for at lægevidenskaben kan overvinde de fysiske følger af nedarvet ufuldkommenhed. At håbe på et eller andet lægevidenskabeligt gennembrud som skal fjerne sygdom og død, er at håbe på noget som mennesket aldrig vil kunne virkeliggøre — aldrig nogen sinde.
16. På hvilken måde har ufuldkommenheden indvirket på menneskenes sindstilstand?
16 Den nedarvede ufuldkommenhed påvirker ikke alene vor fysiske tilstand, men også vor åndelige. Vi er alle født med en tilbøjelighed til at fejle. Men det betyder ikke at mennesker ikke er herrer over hvad de gør. Det kan de være, hvis de vil gøre en indsats for det. I Ordsprogene 3:5, 6 antydes det med ordene: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Men når mennesker ignorerer den hjælp som Gud giver, kommer de i store vanskeligheder. Og jo længere enkeltpersoner såvel som nationer fjerner sig fra Guds love, jo mere ødelæggende handler de. De dyrker den medfødte tendens til selviskhed. Herom udtaler en lederartikel i The New York Times: „Man kan dårligt nok kaste et strejfblik på dagens overskrifter uden at komme til at spekulere på hvor verden er på vej hen. . . . Se bare hvad der sker når mennesker, institutioner og nationer sætter deres egne selviske interesser over alt andet. . . . Det er en simpel kendsgerning i hvert eneste land at selviskhed ingen steder fører hen.“
Satans indflydelse
17, 18. Hvilken anden vigtig faktor er med til at forklare hvorfor mennesker ikke kan virkeliggøre deres planer?
17 Endnu en vigtig faktor der hjælper til at forklare hvorfor mennesker ikke kan virkeliggøre deres planer og afværge en katastrofe, omtales i Andet Korinterbrev 4:4. Her bruges udtrykket: „Denne tingenes ordnings gud.“ Hvis man nu ikke er kendt med Bibelen, kan det være at man tror at den gud der her omtales, er Gud den Almægtige. Men så læser vi videre at denne gud „har forblindet de ikke-troendes forstand“. Det ville en kærlig Skaber bestemt ikke gøre. Den her omtalte gud nævnes også i Første Johannesbrev 5:19, hvor vi læser: „Hele verden ligger i den ondes magt.“
18 Den gud der behersker vor nuværende verden, omtales i Åbenbaringen 12:9, hvor han kaldes „Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Navnet „Satan“ betyder „modstander“, og navnet „Djævel“ betyder „falsk anklager“ eller „bagvasker“. Det er meget passende betegnelser, for det var denne oprører i det himmelske som stod bag vore første forældres oprør. Det var i virkeligheden ham der sagde til Eva: ’Det er ikke nødvendigt at du adlyder Guds love. Du kan selv afgøre hvad der er ret og uret, og være som Gud.’ Ved at vende Gud og hans love ryggen, blev Satan imidlertid mentalt formørket. Det kan man se af hvad han gør. Se bare på verden som den er! Menneskehedens onde, grufulde historie bekræfter at en ond, grufuld påvirkning står bag den.
Har vi noget håb?
19. Hvad har nogle kommentatorer anbefalet som løsning på denne verdens problemer?
19 Folk der opmærksomt følger vor kaotiske verdens gang, kommer med interessante forslag til hvordan problemerne kan løses. The Montreal Gazette skriver: „Der er cirka 150 forskellige politiske grupperinger i verden som trækker i hver sin retning og styrer jordkloden mod kaos. Men de fleste af menneskehedens større problemer er verdensomspændende, fordi transport- og kommunikationsteknikken har reduceret verden til ét stort samfund. Det bliver derfor nødvendigt med en eller anden form for verdensregering.“ Sociologen Eric Fromm har sagt at denne verdens genvordigheder kun kan overvindes „hvis hele det [sociale og politiske] system, som det har været i de sidste 6000 år, kan erstattes af et system der i bund og grund er anderledes“. — Kursiveret af os.
20. (a) Hvorfor vil målene aldrig blive nået ved menneskers indsats? (b) Hvem bør vi stole på når det gælder fremtiden?
20 Disse kommentatorer er ikke klar over det, men hele det sociale og politiske system vil blive erstattet af noget som „i bund og grund er anderledes“. Det forholder sig i virkeligheden sådan at hele menneskeheden om kort tid kun vil have én regering. Men dette skyldes ikke en menneskelig indsats. Mennesker kan ikke afværge en katastrofe, eller erstatte denne tingenes ordning med noget bedre, som historien viser. De kan ikke befri sig for nedarvet ufuldkommenhed, sygdom og død, lige så lidt som de kan befri sig for Satan og hans dæmoner. Begivenhederne her på jorden har derimod bevidnet sandheden i de inspirerede ord: „Det [står] ikke . . . til en mand at vandre og styre sine fjed.“ (Jeremias 10:23) I Guds ord finder vi denne vejledning: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ (Salme 146:3) Hvem bør vi da sætte vor lid til? Ordsprogene 3:5 tilskynder: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.“ Har vi nogen grund til at stole på Jehova? Ja, for han har magt til at gøre hvad mennesket ikke formår, som det vil fremgå af den følgende artikel.
Spørgsmål til repetition
■ Hvilke vigtige ting har mennesker ikke kunnet udrette?
■ På hvilken måde har teknologien forværret virkningerne af krigene?
■ Hvorfor slår menneskers bestræbelser så ofte fejl?
■ Hvad vil det være klogt at gøre i betragtning af alt det mennesker ikke formår?
[Illustration på side 11]
Lægevidenskaben har ikke kunnet dæmme op for den flodbølge af sygdom og død som skyller hen over jorden
[Illustration på side 12]
Jordiske regeringer kan ikke fjerne fattigdommen i verden