Et dyrebart forhold der fører til lykke

„LEVENDE hund er bedre faren end død løve.“ (Prædikeren 9:4) Med disse få ord udtrykte fortidens kong Salomon den grundlæggende sandhed at livet er vigtigere end noget som helst andet vi kan eje eller sætte os som ambition eller mål. Uden livet er disse ting intet værd. Ja, vor stræben efter lykke er betinget af liv.

Noget der er „bedre end livet“

Så værdifuldt livet end er, overgås det dog af noget endnu bedre. ’Er det muligt?’ tænker du måske. ’Hvad kunne være mere dyrebart end selve livet?’

Vi finder svaret hos kong David af Israel. Han henvendte disse ord til Skaberen, Jehova Gud, som udtryk for dyb værdsættelse: „For din loyale hengivenhed er bedre end livet; mine læber priser dig.“ (Salme 63:3, NW) Davids inderlige ord viser at det at få del i Guds loyale hengivenhed ved at stå i et godt forhold til ham, er mere værdifuldt end selve livet. Hvorfor forholder det sig sådan?

Livets årsag

Forestil dig at du får en gave som du bliver virkelig glad for. Du får måske stor fornøjelse af den. Men det ville være utaknemmeligt hvis du kun havde tanke for gaven og ikke for giveren. Fik du ikke netop gaven fordi der bestod et personligt, nært forhold mellem dig og giveren? Hvis dette forhold ikke fandtes, ville du ikke have fået nogen gave og dermed heller ingen fornøjelse af den.

Det samme kan siges om livet. Så værdifuldt det er, må vi også huske hvor vi har det fra og hvorfor vi stadig har det. Vi har jo ikke selv skabt det, og kan heller ikke opretholde det uafhængigt af alt det forunderlige Jehova har frembragt på jorden. (Salme 100:3; Apostelgerninger 14:17) Selve den omstændighed at vi er i live og utvivlsomt nyder livet til en vis grad, er et udtryk for vor store Skabers, Jehova Guds, loyale hengivenhed. Er det derfor ikke tydeligt hvorfor kong David af hele sit hjerte følte at ’Guds loyale hengivenhed var bedre end livet’?

Af endnu en grund er et godkendt forhold til Skaberen af større betydning end selve livet — vor fremtid afhænger af det. Lad os se hvorfor det forholder sig sådan.

Er det ikke rigtigt at livet er kort og usikkert? Man arbejder måske hårdt i mange år for at realisere et eller andet materialistisk mål som man synes er værd at stræbe efter. Men snart berøver døden én alt hvad man har anskaffet sig. Det forholder sig præcis som den vise kong Salomon har sagt: „Hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed.“ — Prædikeren 2:22, 23; jævnfør 2:3-11.

Sådan forholder det sig nu, men det er vor kærlige Skabers hensigt at alle som elsker og adlyder ham, skal befries for den følelse af skuffelse og tomhed som vi i dag må affinde os med. Det forsikrer Jehova os om med dette vidunderlige løfte: „De bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.“ — Esajas 65:22.

Giver dette udtryk for Guds loyale hengivenhed ikke løfte om noget der er bedre end vort nuværende begrænsede og usikre liv? Det vil være alle anstrengelser værd at få del i hans loyale hengivenhed, leve i den nye orden og dér glæde sig over et liv fyldt med hensigt og mening. Skal det blive til virkelighed, må man vinde Jehovas godkendelse nu og bevare et nært forhold til ham og hans folk.

Udbytte på langt og kort sigt

I betragtning af det foregående ville det være yderst uklogt af os kun at tænke egennyttigt, hvad enten det drejede sig om berømmelse, rigdom, karriere, uddannelse, selvrealisering eller noget andet som i denne tingenes ordning anses for eftertragtelsesværdigt. Mens disse mål ikke er forkerte i sig selv, kan vi ved at sætte dem over alt andet i tilværelsen meget vel tilsidesætte vort ansvar over for Skaberen. I yderste konsekvens kunne vi miste hans godkendelse og gå glip af „det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:19; Lukas 9:24.

Det kunne sammenlignes med at en ung mand går meget tidligt ud af skolen og tager arbejde som ufaglært, blot for at få penge mellem hænderne. Han synes måske at tilværelsen er skøn, nu hvor han omsider er blevet befriet for skolegangens begrænsninger. Men sætter han ikke, på længere sigt, sin velfærd over styr for at få et kortsigtet udbytte? Er man da ikke også kortsynet når man tilsidesætter sit forhold til Skaberen for at virkeliggøre sine egne mål?

Så travlt vi end har, lykkes det os normalt at finde tid og kræfter til det vi betragter som vigtigt, ikke sandt? Med sikker sans for den menneskelige natur påpegede Jesus kort og godt: „For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:21.

Hvilken slags „værdier“ hænger dit hjerte da ved? Denne verdens glimmer og pynt kan se meget tillokkende ud. Men spørg dig selv: Hvor varigt er det formodede udbytte af disse ting? Bringer de sand lykke eller, i lighed med et rusmiddel, blot en midlertidig lykkefølelse hvis pris er uønskede og smertelige efterveer?

Træf et klogt valg

Det er lærerigt for os at betragte folk på Lots tid. „De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede,“ sagde Jesus. De havde med andre ord travlt med at skaffe sig det de anså for vigtigt, uden at give agt på Guds vilje. Hvad blev følgen? „Den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ Til gavn for os tilføjede Jesus: „På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ — Lukas 17:28-30.

Alt tyder på at „den dag“ er her nu. Med vor evige velfærd i tanke har Jehova Gud fremsat gentagne opråb gennem sit ord og sit organiserede folk blandt alle nationer. Han indbyder os til at vende os fra selvisk stræben og blive forligt med ham. Det vil være meget uklogt af os at lade vore personlige interesser optage al vor tid og alle vore kræfter så vi sidder hans kærlige opråb overhørigt. Som apostelen Paulus sagde det, bør vi i stedet erkende tidens alvor: „Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Korinter 5:20; 6:2.

Vil du være blandt dem der velsignes med den glæde at kunne se frem til at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning og komme ind i den retfærdige nye orden Gud har lovet? Det afhænger af hvad du mener betyder mest for dig nu, og af hvad du gør for at få et godkendt forhold til Gud. Valget er dit!

[Illustrationer på side 5]

Hvis du er taknemmelig mod en giver . . .

. . . skulle du da ikke være taknemmelig mod den der har givet dig allermest, Jehova Gud?