Tøver Gud med at fuldbyrde sin dom?
FORESTIL dig at du venter en gæst fra en anden by. Han har sagt hvilken dag han kommer, men ikke hvornår på dagen. Tiden går, og han er stadig ikke kommet, så du begynder at spekulere på om han er blevet forsinket. Var det nu i dag han havde sagt han ville komme? Eller er der tale om en misforståelse? Langsomt begynder det der først blot var utålmodighed at vige for noget mere foruroligende, noget man kunne kalde tvivl.
Dette kan udmærket illustrere hvordan nogle har det i forbindelse med tiden hvor Gud vil opfylde sit løfte om at eksekvere dommen over det onde. De der tilbeder ham har jo ventet så længe på det. Tag for eksempel den trofaste kong David. For over 3000 år siden sagde han: „Herren ved din højre knuser konger på sin vredes dag, blandt folkene holder han dom.“ Kan man da bebrejde nogen i dag for at stille spørgsmålet ’hvornår’? — Salme 110:5, 6.
Ved at sammenholde verdensforholdene med Bibelens profetier, og ved at tage Bibelens kronologi i betragtning, er seriøse bibellæsere blevet overbevist om at fuldbyrdelsen af Guds dom nu er nær. Men har mange ikke også før i tiden ment det samme, for så blot senere at finde ud af at de havde taget fejl? Findes der nogen sikker måde hvorpå man nøjagtigt kan afgøre hvornår Guds domstime er inde?
Til Guds „fastsatte tid“
Jesus påpegede at dommen ville blive fuldbyrdet på et bestemt tidspunkt. I en advarsel til sine disciple sagde han: „Våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ — Markus 13:33.
Habakkuk, der seks hundrede år tidligere var blevet bemyndiget af Gud til at skrive om eksekveringen af Guds dom, sagde også at det ville ske „til den fastsatte tid“. Og som en advarsel mod at blive utålmodig, eller måske endda begynde at tvivle, gav han under Guds ledelse dette løfte: „Det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:2, 3, NW.
Men hvis Guds dom fuldbyrdes „til den fastsatte tid“, og hvis det „ikke [vil] være forsinket“, hvorfor siger Habakkuk da „hvis det tøver“? Åbenbart for at vise at nogle blandt Guds folk ville forvente at det skete før tiden virkelig var inde. Hvorfor? Fordi det nøjagtige tidspunkt for dommens fuldbyrdelse ville forblive ukendt for dem.
Da Jesus var på jorden kendte han ikke engang det nøjagtige tidspunkt; for han sagde: „Om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen.“ (Markus 13:32) Men han vidste i hvilken tidsperiode dommen ville blive fuldbyrdet. På disciplenes forespørgsel gav han dem derfor et tegn der ville sætte dem i stand til at kende denne tidsperiode når den først var begyndt. De første vidnesbyrd ville, ifølge Jesu ord, være „som de første fødselsveer“. En gravid kvinde der begynder at få veer, ved selvfølgelig ikke nøjagtig hvornår barnet vil blive født. Men hun ved at fødselen er nært forestående. — Mattæus 24:3-8, Today’s English Version.
„Denne generation skal afgjort ikke forsvinde“
Foruden at vide i hvilken tidsperiode Guds dom ville blive fuldbyrdet, kunne Jesus også sige noget om hvor længe den ville vare. Idet han brugte billedet med et figentræ, sagde han: „Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Mattæus 24:32-34.
Guds dom ville altså blive fuldbyrdet på et tidspunkt hvor nogle, der havde set de første tegn på den tidsperiode som Jesus havde forudsagt, stadig levede. Når denne tidsperiode begyndte, ville det markere begyndelsen på enden for Satans verden, som Guds nyligt oprettede rige i himmelen ville eksekvere dommen over. Bibelens kronologi og opfyldelsen af dens profetier har til overflod bevist at denne tidsperiode begyndte i vort århundrede, i 1914.a
Guds dom må således fuldbyrdes før generationen fra 1914 dør helt ud. Der er stadig mange tilbage af den generation. I 1980 var der for eksempel i Forbundsrepublikken Tyskland stadig 1.597.700 der var født i 1900 eller tidligere. Tallet ville have været endnu større hvis ikke millioner af landets indbyggere havde lidt en for tidlig død under de to verdenskrige. Og alene i Danmark var der i 1980 over 142.000 som var 80 år gamle eller derover.
Da Jesus lovede at ’denne generation afgjort ikke ville forsvinde’, brugte han de to græske nægtelser ou og mē. The Companion Bible forklarer denne sprogbrug således: „Når de to nægtelser bruges sammen, udgør de tilsammen ét udtryk og danner da den stærkeste og mest eftertrykkelige“ form for benægtelse. Først nu, på et tidspunkt hvor det kunne se ud som om den generation ville forsvinde før alt var sket, får Jesu ord „afgjort ikke“ virkelig betydning.
En trosprøve
Habakkuks advarende ord viser at det ville se ud som om Jehova tøvede med at fuldbyrde sin dom, og at dette ville være en prøve på troen. Logisk nok kunne denne prøve ikke komme før man nåede meget langt hen i den generations levetid som Jesus talte om. Lad os gå tilbage til det eksempel der er nævnt i indledningen til denne artikel og spørge: Hvornår ville du for alvor begynde at tvivle på om din gæst kom? Ikke klokken ni om morgenen, eller ved middagstid, måske ikke engang sent på eftermiddagen. Men din tro ville måske nok blive prøvet når det først var blevet aften. Husk imidlertid på at selv klokken 23.30 ville din gæst stadig kunne nå at komme inden for den dag han havde lovet!
Der er ingen grund til at være bekymret for at Guds ord ikke vil blive opfyldt. Det er aldrig sket. Josuas ord til israelitterne for over 3000 år siden er nu mere sande end de var dengang: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Josua 23:14.
„Med hensyn til opfyldelsen af profetierne synes det at være naturligt for os, og for alle mennesker, at være utålmodige og at forvente at tingene sker hurtigere end de plejer at gøre.“ Sådan sagde The Watch Tower i udgaven for 1. maj 1910, og det tilføjede: „Dette er en tøven i forhold til vore forventninger, men vi kan være sikre på at der ikke er nogen tøven hvad angår Guds forsæt . . . Vi tvivler ikke på at resultaterne vil blive nået når tidens fylde — Guds tid — er inde.“
Når trofaste kristne der lever i dag tager et tilbageblik, kan de se gode grunde til at Guds dom endnu ikke er fuldbyrdet. Ja, de glæder sig over at den ikke er blevet det. Den efterfølgende artikel vil forklare hvorfor.
[Fodnote]
a En detaljeret forklaring findes i kapitlerne 16 og 18 i bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, udgivet i 1982 af Vagttårnets selskab.
[Illustration på side 4]
Mange der tilhører generationen fra 1914, håber at se ’alt dette ske’