Hvorfor Guds dom endnu ikke er blevet fuldbyrdet

ALLEREDE omkring to årtier efter Jesu død forventede nogle kristne at Jehova ville komme og holde dom. Det fik Paulus til at skrive følgende: „Først [før Jehovas dag] må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares.“ Paulus sagde ganske vist at „denne lovløsheds hemmelighed“ ’allerede var i virksomhed’ på hans tid, men det var tydeligvis ikke i det omfang som var en forudsætning for at Guds dom kunne fuldbyrdes. — 2 Tessaloniker 2:2, 3, 7, 8.

En tosidet indsamling

Frafaldet ville med sikkerhed komme, men det ville ikke hindre gennemførelsen af Guds hensigt, nemlig at udvælge 144.000 trofaste kristne der skulle herske sammen med hans søn, Jesus, i himmelen. (Se Åbenbaringen 14:1-5.) Først når tallet på dem var fuldt og de var blevet endeligt beseglet af Gud, kunne eksekveringen af Jehovas dom finde sted. Åbenbaringen 7:2, 3 forklarer: „Til de fire engle [blev der sagt]: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade [ved at slippe de ødelæggende vinde fra fuldbyrdelsen af Guds dom løs mod nationerne] førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ Som vi nu ved, var dette arbejde endnu ikke færdigt da Riget blev oprettet i 1914.

Selv om nogle håbede at eksekveringen af Guds dom ville ske dengang, kunne det altså ikke finde sted på det tidspunkt. Vagt-Taarnet for 1. februar 1914 gav rum for denne udvikling, idet det skrev at selv om „Aar 1914 [er] det sidste Aar af det, som Bibelen kalder ’Hedningernes Tider’ . . . er vi på ingen Maade sikre paa, at indeværende Aar, 1914, vil blive Vidne til saa gennemgribende og hurtige Forandringer, som vi har ventet“. Men, som bladet skrev i sin udgave for 1. marts 1914, var de kristne stadig taknemmelige for at Bibelens tidsregning havde gjort dem vågne for hvor nært forestående fuldbyrdelsen af Guds dom var. Der stod: „Vi tror at Tidsregningen er en Velsignelse. Om den har vækket os nogle Minutter eller nogle Timer tidligere om Morgenen, end vi ellers vilde være vaagnet, saa er det jo blot godt. Det er dem, der er vaagne, som faar Velsignelsen.“

Blandt dem der får en velsignelse er også de mennesker der i Bibelen beskrives som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Det var først i 1935 at man fuldt ud forstod at denne ’store skare’ skulle bestå af mennesker „der kommer ud af den store trængsel“, det vil sige mennesker der forlader Satans organisation og stiller sig på Guds side, så de kan overleve eksekveringen af Guds dom. I cirka fem årtier er arbejdet med at indsamle denne „store skare“ nu foregået i overensstemmelse med Jehovas hensigt. Vi kan glæde os over at Guds dom ikke vil blive fuldbyrdet før dette livreddende arbejde er tilendebragt. — Åbenbaringen 7:9, 14.

En politisk udvikling

Det var også forudsagt at en vis politisk udvikling ville finde sted før Guds dom blev eksekveret. Vi ser nu tydeligt at Daniels profeti om „to konger“ (kapitel 11) er ved at være endeligt opfyldt.a Når hele profetien er opfyldt, vil Gud fuldbyrde sin dom. — Jævnfør Daniel 2:44.

På trods af at de to supermagter og deres respektive blokke, „Sydens konge“ og „Nordens konge“, modstår hinanden, er de begge repræsenteret i den verdensomspændende politiske organisation der i dag får folk til at „undre sig og beundre [den]“. Hvilken passende beskrivelse af Folkeforbundet, der opstod efter den første verdenskrig, og dets efterfølger, De forenede Nationers organisation, der opstod efter den anden verdenskrig! — Daniel 11:40; Åbenbaringen 17:8.

Ideologisk og politisk delte, og dog samtidig „forenede“, har disse „to konger“ meget at sige i forbindelse med bevarelsen af „fred og sikkerhed“ i verden. Dette er også bemærkelsesværdigt, for bibelprofetien meddeler: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ I hvilken udstrækning disse „to konger“ hver for sig, og sammen med De forenede Nationers organisation, vil være i stand til at løse verdens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale problemer så de føler sig berettiget til at komme med denne udtalelse, ved vi i øjeblikket ikke noget om. — 1 Tessaloniker 5:2, 3.

Vi ved imidlertid at De forenede Nationers organisation, sammen med alle dens medlemsnationer — deriblandt først og fremmest disse „to konger“ — på et tidspunkt vil blive dømt af Gud og ’gå bort til ødelæggelse’. Vi ved også at generationen fra 1914 nu er højt oppe i årene, hvilket betyder at der kun er kort tid tilbage hvori denne profeti endnu kan opfyldes. Men vi ved også — for det har Jesus selv lovet — at ’denne generation afgjort ikke skal forsvinde før alt dette sker’. — Åbenbaringen 17:11; Markus 13:30.

Jehova vil ikke tøve — vil du?

Hvis du studerer Bibelen og er ved at lære om Jehovas hensigter, da tøv ikke med at flygte til Guds symbolske tilflugtssted. „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed“, så du kan „blive skjult på Jehovas vredes dag“. — Zefanias 2:1-3, NW.

Tænk på de kristne i det første århundrede der flygtede fra Jerusalem i år 66, da de så det tegn Jesus havde givet på den nært forestående fuldbyrdelse af dommen over byen. De der eventuelt havde udskudt flugten — hvad grunden så end kunne være — blev sandsynligvis lullet ind i en falsk følelse af sikkerhed da romerne, der havde omringet byen og så pludselig ophævede belejringen, ikke kom tilbage. Ugerne gik. De blev til måneder, der igen blev til år. Nogle har måske tænkt at Jehova tøvede med at fuldbyrde sin dom. Men pludselig, ganske uventet, kom romerne tilbage i år 70. For dem der befandt sig inde i byen var det nu umuligt at flygte. — Lukas 21:20-22.

De der i dag allerede har indviet sig til at gøre Guds vilje og som er flygtet til hans tilflugtssted, bør ikke tøve med at opfylde deres kristne forpligtelser. De må ikke undlade at forkynde Jehovas budskab om den kommende dom, sådan som Jonas prøvede at gøre da han fik befaling om at advare Nineves indbyggere om Guds dom. De bør heller ikke synke tilbage i uvirksomhed og selvmedlidenhed som han gjorde, blot fordi begivenhederne ikke har udviklet sig som de havde forventet eller ikke er sket så hurtigt som de havde håbet. — Jonas 1:1, 2; 4:2, 5, 10, 11; 2 Peter 3:15.

Meget passende sagde The Watch Tower for 1. juni 1906 følgende om eksekveringen af Guds dom: „Tiden vil til fulde vise den guddommelige visdom i det der for kortsynede mennesker ser ud som ubarmhjertig tøven . . . Gud har kærligt ført os derhen hvorfra han ser tingene og budt os at spejde ind i den herlige fremtid . . . og i samme forhold som vi er i stand til at forstå den og tro på den, kan vi hvile i tillid til den og glæde os over den. Men i mellemtiden må vi, forfriskede af de glædelige udsigter, tålmodigt vente på enden, hvor pinefuld denne venten end måtte være.“

Og vente vil vi, i fuld forvisning om dette: „Det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3, NW.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Hvad der må gå forud for fuldbyrdelsen af Guds dom

Frafaldet — 2 TESSALONIKER 2:2, 3

Beseglingen af de 144.000 — ÅBENBARINGEN 7:2, 3

Indsamlingen af ’den store skare’ der skal overleve — ÅBENBARINGEN 7:14

Oprettelsen af Folkeforbundet, efterfulgt af De forenede Nationer — ÅBENBARINGEN 17:8

Den sidste konfrontation mellem de to store blokke af nationer — DANIEL 11:40, 44, 45

Det verdensomspændende råb om „fred og sikkerhed“ — 1 TESSALONIKER 5:2, 3

[Illustration på side 7]

Peter betragtede Guds tålmodighed som et udtryk for frelse, hvorimod Jonas beklagede sig. Hvis eksempel vil du følge?