Udbredte misforståelser angående Bibelen
OVER 8.000.000 engelske pund! En svimlende pris for en bog! Men sådan lød det bud som køberen, der repræsenterede Forbundsrepublikken Tyskland, fik hammerslag på ved en auktion i London i december 1983. Hvilken bog var så meget værd? En samling bibelbøger fra det 12. århundrede, nærmere betegnet en illustreret udgave af evangelierne.
Hvad grunden end har været til at betale en så gigantisk sum for denne håndskrevne bog, er det interessant at en del af Bibelen kunne indbringe en så høj pris. Det viser at mange betragter Bibelen som uvurderlig. Andre betragter imidlertid Bibelen med mistanke eller ligefrem fjendskab. Hvorfor?
Udbredte misforståelser
Især i protestantiske lande hævder mange at Bibelen er som en gammel violin man kan spille en hvilken som helst melodi på. De mener at man, med Bibelen i hånden, kan „bevise“ mange modstridende lærepunkter. ’Det beror alt sammen på hvordan man fortolker den,’ siger de. Er det rigtigt?
Bibelen kan ganske vist citeres i forsøg på at underbygge modsatte synspunkter. Men kan enhver forfatters værk ikke se ud til at modsige sig selv hvis man tager forskellige citater ud af deres sammenhæng? Og ville det være ærligt? Jehovas Vidner fastholder at ingen der læser Bibelen ud fra et ærligt motiv, vil finde rum for modstridende fortolkninger af grundlæresætninger.
Bibelen selv siger: „For I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning.“ (2 Peter 1:20) Med andre ord var det ikke mennesker, med begrænsede evner, men intet mindre end Guds hellige ånd eller virkekraft, der foranledigede nedskrivningen af de profetiske Skrifter. Gud indtager førstepladsen blandt alle profeter og har inspireret al sand bibelprofeti ved hjælp af sin usynlige virkekraft.
En anden udbredt misforståelse går ud på at De kristne græske Skrifters (Det nye Testamentes) Gud er god og kærlig, mens De hebraiske Skrifters (Det gamle Testamentes) Gud er streng og hævngerrig. Den franske forfatter Stendhal lod en af sine personer sige at Gud „er despot og som sådan opfyldt af hævntanker; hans bibel taler ikke om andet end grusomme straffe“. At en mand der var kendt som ateistisk fritænker mener det, overrasker ikke. Men beklageligvis deles hans mening af mange som kalder sig kristne, deriblandt endog gejstlige.
Faktum er at både den del af Bibelen som oprindelig blev skrevet på hebraisk og den del der blev skrevet på græsk, uomtvisteligt fastslår at der kun er „én Gud“. (1 Korinther 8:6; 5 Mosebog 6:4) Begge fremstiller Gud som barmhjertig, retfærdig, kærlig og konsekvent. (2 Mosebog 34:6, 7; Salme 103:6-8; 1 Johannes 4:8; Hebræerne 12:28, 29) Nogle af Bibelens blideste passager findes i dens hebraiske del, for eksempel i Salmerne. Modsat indeholder „Det nye Testamente“ stærke beskrivelser af hårde domme over de onde. (2 Thessaloniker 1:6-9; Åbenbaringen, kapitlerne 18 og 19) Fra begyndelsen til slutningen fremholder Bibelen et vidunderligt håb for de retfærdige. (1 Mosebog 22:17, 18; Salme 37:10, 11, 29; Åbenbaringen 21:3, 4) Bibelen er altså fra først til sidst i overensstemmelse med sig selv.
En „protestantisk bog“?
En almindelig misforståelse blandt verdens hundredmillioner af katolikker går ud på at Bibelen er en „protestantisk bog“. Man kan ikke laste oprigtige katolikker for dette synspunkt. I århundreder forbød den katolske kirke at man læste Bibelen på andet end latin. Dermed blev Bibelen holdt uden for de fleste katolske lægfolks rækkevidde. Sandt nok har katolikker siden 1897, og især siden Det andet Vatikankoncil (1962-1965), haft ret til at læse bibeludgaver godkendt af Rom, på gængse sprog. Men traditioner er sejlivede. I de overvejende katolske lande forbindes bibellæsning derfor stadig med protestantismen.
Mange af de udøvende katolikker som i de senere år har skaffet sig en bibel, kan endnu ikke tage den frem uden visse betænkeligheder. Hvorfor? Fordi deres kirke stadig lærer at bibellæsning kan være farligt. Og hvorfor det? Fordi den katolske kirke siger at Bibelen ikke rummer den fuldstændige åbenbaring af den kristne sandhed; den må fuldstændiggøres af „traditionen“. I sin bog La Parole de Dieu (Guds ord) skrev Georges Auzou, en katolsk professor med speciale i De hellige Skrifter: „Traditionen går forud for, omslutter, ledsager og går videre end Skrifterne. . . . [dette] hjælper os til at forstå hvorfor Kirken aldrig har gjort bibellæsning eller bibelstudium til en udtrykkelig pligt eller en absolut nødvendighed.“
Hvorfor læse Bibelen?
Alligevel erhverver mange oprigtige katolikker alle vegne sig en bibel og søger hjælp til at forstå den. Det samme gælder mange skuffede protestanter og endda nogle som har sat deres håb til kommunismen, socialismen eller videnskaben.
I en analyse af den fornyede interesse for åndelige anliggender skrev religionskorrespondenten Alain Woodrow i den parisiske avis Le Monde: „Dette er fremfor alt en naturlig reaktion på den desillusion som er opstået ved at de store systemer inden for tænkning, ideologi, politik og videnskab er slået fejl.“ Som yderligere årsager angav han „skuffelse over de etablerede kirker og deres kompromis’er med de politiske og økonomiske magter i denne verden“, og sluttelig det han kaldte „apokalyptisk frygt“.
Du er måske en af dem som er begyndt at læse Bibelen. I så fald vil du have gavn af at vide hvordan du får udbytte af din bibellæsning.