Storbritannien, blod og AIDS

FOR knap tre år siden (15. september 1983) indeholdt Vagttårnet en artikel med overskriften: „Jehovas normer er til gavn for os.“ (Salme 20:4) Som eksempel på den hjælp vi kan få ved at følge Guds sikre og pålidelige vejledning pegede artiklen på den beskyttelse kristne opnår ved at adlyde hans lov mod at anvende blod. På det tidspunkt var man i De forenede Stater netop begyndt at rette opmærksomheden mod en ny sundhedstrussel — AIDS. Man havde mistanke om at denne dødelige sygdom kunne spredes gennem blodtransfusioner. Dengang havde læsere i Europa og andre steder opfattelsen af at denne fare ved at bryde Guds lov var begrænset til visse fjerntliggende områder. Derfor er det nu interessant, nogen tid efter, at betragte følgende oplysninger, der er fra Storbritannien men stemmer med hvad man har erfaret i andre lande.

„MIN søster må opereres, men hun er angst for at pådrage sig AIDS. Vi er ikke Jehovas vidner, men kunne I ikke alligevel være os behjælpelige ved at anbefale en kirurg der vil operere uden brug af blod?“ Dette er blot én af mange åbenhjertige forespørgsler Jehovas Vidners afdelingskontor i London har modtaget i den senere tid. Hvad ligger der bag disse henvendelser?

De britiske blodbanker har helt fra begyndelsen rost sig af at deres blodforsyninger stammer fra frivillige donorer. I deres reklamefolder lyder opfordringen: „Giv blod, hvil dig lidt, få lidt at drikke og et par kiks — og så tilbage til arbejdet. Hvorfor ikke prøve det selv?“ Dette har medført at tre procent af befolkningen frivilligt afgiver to millioner portioner blod om året.

„Blod der tappes fra ubetalte frivillige, som det foregår i Storbritannien, er kvalitativt bedre end det der tappes fra folk som får betaling for det,“ hedder det i avisen The Guardian. Med andre ord har man i lang tid ment at Storbritannien havde undgået de infektioner man risikerer at få gennem blod der er købt af alkoholikere eller andre der ikke har meget andet at sælge. Men den senere tids hændelser har afsløret alvorlige mangler ved systemet, hvilket for første gang har medført offentlighedens mistillid. Efter to bløderes død sagde en talsmand for bløderforeningen i Storbritannien at sundhedsstyrelsens ’blodforsyninger ikke længere kan anses for at være sikre’. Hvad var der sket?

Selv om man i flere år har vidst at det er umuligt at undersøge donorblod for alle sygdomme og at alvorlige infektioner som hepatitis og malaria kan overføres ved blodtransfusion, har disse faremomenter ikke været almindeligt omtalt i Storbritannien. Det har altid heddet sig at donorblod ikke frembyder nogen grund til uro. Men to chokerende forhold har nu rystet briterne og fået The Daily Telegraph til at konkludere: „Storbritannien har tabt slaget for at forhindre at AIDS-virus infiltrerer blodforsyningerne.“

Det første chok kom da avisartikler afslørede at Storbritannien gennem flere år faktisk havde købt blod fra udlandet. „Blodet købes af mennesker i fattige lande hvor der er en voldsom stigning i omfanget af blodoverførte sygdomme,“ har en fagforeningsrepræsentant ved et laboratorium for blodprodukter indrømmet. Dertil kommer at omtrent 70 millioner enheder Faktor VIII-koncentrat er blevet importeret fra De forenede Stater til anvendelse i behandlingen af britiske bløderpatienter. Hver enhed af Faktor VIII er fremstillet af plasma som er udvundet af op til 2500 portioner blod. Noget tyder på at importen af dette blodprodukt har forårsaget at AIDS-virus er blevet overført til de britiske forsyninger.

Det næste chok kom da man konstaterede at hele systemet var blevet inficeret med AIDS fra homoseksuelle bloddonorer inden for Storbritannien. De homoseksuelle var blandt de grupper man, på grund af den større risiko for at de er inficerede med AIDS, havde bedt om ikke at afgive blod. Men denne advarsel har ikke været så klart formuleret som den burde, indrømmer sundhedsministeriet. Advarselen i brochuren om AIDS henvendte sig kun til „homoseksuelle mænd der har mange forskellige partnere“. Folderen A.I.D.S. and how it concerns blood donors (AIDS og hvordan det berører bloddonorer) har nu fået påtrykt en rettelse der tydeligt gør opmærksom på at „aktive mandlige homoseksuelle og biseksuelle“ er „særlig modtagelige“ for AIDS. Men advarselen kom for sent. I begyndelsen af 1985 var flere end 40 personer blevet inficeret, deriblandt et nyfødt barn. Dertil kommer den foruroligende omstændighed at AIDS-viruset har en inkubationstid på op til to år. Så hvor mange flere er allerede blevet smittet? Det er som en „tidsindstillet bombe“, hedder det i The Sunday Times. Derfor har de britiske blodbanker truffet forberedelse til at udsende en ny folder til alle potentielle bloddonorer i Storbritannien, med titlen Some Reasons Why You Should Not Give Blood (Nogle grunde til ikke at give blod).

I Storbritannien er der ud af mere end 100 rapporterede AIDS-tilfælde allerede indtruffet omkring 50 dødsfald. Antallet af personer der lider af denne sygdom fordobles hver ottende måned. En medicinsk korrespondent ved The Sunday Times har beregnet at antallet af tilfælde kan nå op på over 12.000 inden for de nærmeste fem år. En endnu mere opsigtsvækkende beregning, foretaget af Royal College of Nursing, antyder at én million mennesker i Storbritannien kan være ramt af AIDS i 1991, hvis der ikke træffes forholdsregler mod spredningen af sygdommen.

Spørgeren der blev nævnt i begyndelsen skrev: „For mig at se har det vist sig at Jehovas vidner har ret i spørgsmålet om blodtransfusion.“ Det er dog snarere Jehova Gud der gennem sit ord Bibelen har vist sig at have ret. For mange hundrede år siden påbød han kristne at ’afholde sig fra blod’. (Apostelgerninger 15:29; 21:25) Hans vejledning og normer har afgjort vist sig at være til beskyttelse for hans folk, og det vil de fortsat være.

[Ramme på side 15]

Hvad er AIDS?

AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome (erhvervet immundefekt-syndrom). Sygdommen AIDS er ikke i sig selv dødelig. Men som navnet antyder ødelægges AIDS-offerets immunforsvar mod sygdomme. Uden denne beskyttelse vil den der har AIDS-sygdommen almindeligvis dø af andre infektioner, for eksempel en sjælden form for lungebetændelse, eller en sjælden form for hudkræft kaldet Kaposis Sarkom. Når det gælder om at spore og diagnosticere AIDS befinder forskningen sig endnu på begynderstadiet, og man har hidtil ikke fundet noget middel mod denne sygdom.