Tjenere for Riget tager udfordringen op
„Hvad er da Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende.“ — 1 Korinther 3:5.
1. (a) Hvad drages i tvivl i dag, og hvorfor? (b) Hvilket verdensimperium trues, og hvad vil der ske med det?
PRÆSTER i mange trossamfund oplever i dag at der sættes spørgsmålstegn ved deres bemyndigelse. Dette sker oftere og oftere efterhånden som denne verdens politiske elementer vender sig imod religion, også den ’kristne’ religion, fordi de betragter den som et svindelforetagende der kun drejer sig om penge. I lande der er ved at blive direkte antireligiøse anses end ikke de der er udgået fra teologiske fakulteter for at være bemyndiget til en særlig tjeneste og underlægges forbud. Ja, den falske religions verdensimperiums stilling vakler, og snart vil det blive udsat for et verdensomspændende angreb der vil betyde dets endelige udslettelse. Gud, som har grundlagt den sande tilbedelse, har forudsagt dette og fastsat det tidspunkt hvor denne profeti vil gå i opfyldelse. Alle hans skabninger i hele universet vil høste gavn af denne enestående begivenhed!
2. Når det drejer sig om religion, hvad vil da bestå og hvad vil forsvinde?
2 Ja, irreligiøsitet vil ikke få lov at dominere jorden ret længe, hvorimod universets Skaber vil bestå, ligesom den sande tilbedelse af denne udødelige og allerhøjeste Gud vil bestå! Skønt størstedelen af jordens milliarder ikke vil bøje sig for kendsgerningerne, findes der allerede nu nogle der tilbeder Gud i sandhed. Den følgende århundredgamle udtalelse er stadig sand: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Romerne 1:20.
3, 4. (a) Hvad viser at Jehova har nogle tjenere på jorden? (b) Hvordan kan vi vide at de der i religiøs forstand tjener Babylon den Store, snart vil blive arbejdsløse?
3 Da disse ord blev skrevet i det første århundrede havde Jehova nogle tjenere på jorden. Derfor kunne apostelen Paulus skrive: „Hvad er da Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende, sådan som Herren gav hver enkelt. Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ — 1 Korinther 3:5-9.
4 Også i dag må Jehova have nogle tjenere på jorden, men han gør ikke brug af dem der i religiøs forstand tjener Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. De vil blive arbejdsløse når Babylon den Store om kort tid udslettes, som det forudsiges i Åbenbaringen 16:19: „Den store by deltes i tre dele, og nationernes byer faldt sammen; og Babylon den Store blev husket for Guds øjne, så han gav hende bægeret med sin vredes harmes vin.“
5. Hvad skete der i det gamle Babylon i år 539 f.v.t., og hvordan vil det gå præster og andre der støtter religionssamfund inden for Babylon den Store?
5 Hvordan vil det da gå dem der bliver ved med loyalt at følge de religiøse organisationer som Babylon den Stores tjenere står i spidsen for? Tænk på hvad der skete den nat i år 539 f.v.t. da kong Belsazzar og hans indbudte stormænd tilbad babyloniske guder ved en stor fest, uden at tage sig af medernes og persernes belejring. Først fik festdeltagerne en mirakuløs advarsel: De så en hånd der skrev på væggen i festsalen og hørte Jehovas profet Daniel tyde skriften. Da Babylon samme nat faldt blev kongen og efter alt at dømme også de andre afgudsdyrkende festdeltagere dræbt af de indtrængende erobrere. (Daniel, kapitel 5) En lignende katastrofe truer præsteskabet i de religiøse organisationer inden for Babylon den Store, samt dem der bliver ved med loyalt at støtte dem.
Et stort behov for Guds tjenere
6. (a) Hvorfor er det logisk at slutte at Gud nu har et budskab til menneskeheden? (b) Hvornår udløb hedningernes tider, og hvad sagde Jesus om dette?
6 Ingen kan med rimelighed bestride at vi nu lever i den mest kritiske periode i menneskehedens historie siden den jordomspændende vandflod på Noas tid. (2 Timoteus 3:1-5) Det er derfor vigtigt at der nu findes sande tjenere for Noas Gud. Eftersom Jehova advarede folk på Noas tid og deltagerne i Belsazzars banket, må han siden 1914, da den første verdenskrig udbrød, have haft et vigtigt budskab til menneskeheden. Guds tjenere havde i virkeligheden i omkring 40 år før 1914 forkyndt vidt og bredt at dette år ville markere afslutningen på hedningernes tider, om hvilke Jesus havde sagt: „Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ — Lukas 21:24, da. aut.
7. (a) Indtil hvornår blev det jordiske Jerusalem nedtrådt af ikke-jødiske nationer? (b) Hvad hentydede Jesus i sidste instans til da han sagde at Jerusalem skulle „nedtrædes af hedninger“?
7 I 53 år efter 1914, indtil Seksdages-krigen i 1967, blev det jordiske Jerusalem fortsat nedtrådt af ikke-jødiske nationer. Det var tydeligvis ikke vore dages jødiske Jerusalem Jesus i sidste instans hentydede til, men til det byen symboliserede indtil 607 f.v.t., nemlig Jehova Guds rige ved hans salvede konge af Davids kongelige slægtslinje. — Lukas 1:32; 1 Krønikebog 29:11.
8. Til hvem ville Jehova give Davids rige, og hvad er grunden til at mennesker ikke kunne se Kongens forudsagte indsættelse på tronen?
8 Jehova Gud havde besluttet at give Jesus Kristus hans forfader Davids rige. Da Jesus skulle dømmes af Pilatus, forklarede han at hans rige ikke var af denne verden, hvormed han mente at det ville blive et himmelsk rige. (Johannes 18:36) Det er derfor logisk at Jesu indsættelse på Rigets trone ved afslutningen af hedningernes tider foregik i de usynlige himle. Denne begivenhed var usynlig for det menneskelige øje, og det er grunden til at hverken vi eller de hedenske nationer i bogstavelig forstand så ham blive indsat på tronen i sit retmæssige, gudgivne rige i 1914. De hedenske nationer nægtede endda at tro at denne begivenhed havde fundet sted, på trods af at Jehovas folk siden 1870erne havde forkyndt om den.
9. (a) Hvad gjorde nationerne, uden at ænse budskabet om Riget? (b) Hvad blev nødvendigt, i betragtning af det der skete i 1914?
9 Nationerne ignorerede budskabet om Riget og styrtede sig i efteråret 1914 ud i en krig. Som forudsagt i Salme 2:1-12 viste de sig at være Jesu fjender, idet de nægtede at ’kysse’ den nyindsatte konge som tegn på underkastelse og troskab. Det blev derfor nødvendigt at lade ordene i Salme 110:1, 2 ske fyldest. Vi læser her: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’“
10. (a) Under hvilke omstændigheder begyndte Jesus at herske i 1914? (b) Hvem repræsenterer Jehova nu i det tyvende århundrede?
10 Da Jesus satte sig ved Guds højre hånd for at afvente den tid hvor han skulle begynde at herske midt blandt sine fjender, lod hans jødiske modstandere deres fjendskab gå ud over hans apostle. (Apostelgerninger 4:24-26) Og da den herliggjorte Jesus Kristus begyndte at herske ved slutningen af hedningernes tider i 1914, skete det ligeledes blandt fjender. Ligesom i fortiden har det altså her i det tyvende århundrede været midt blandt fjender at Jehova har ladet sine sande tjenere for Riget, sine vidner, forkynde sit budskab. — Esajas 43:10-12.
Vi forsvarer vor bemyndigelse til at være ordets tjenere
11. Hvem har rejst tvivl om hvorvidt Jehovas vidner er bemyndiget til at være ordets tjenere?
11 Det har altid været nødvendigt for sande, indviede forkyndere af Riget at forsvare deres bemyndigelse til at være ordets tjenere. Dette gælder også Jehovas vidner nu i det tyvende århundrede. Der er blevet rejst tvivl om hvorvidt de er behørigt ordinerede tjenere for Gud, og nogle har draget den slutning at de ikke er det. Hvem? Navnlig de der er udgået fra kristenhedens teologiske fakulteter, som har fået papir på deres ordination og bliver betalt for at arbejde som præster. De mener selv at de er behørigt oplærte og tilstrækkelig egnede til at være de eneste professionelle tjenere for Bibelens Gud.
12. Hvilken fremtrædende kristen i det første århundrede kom ud for at der blev rejst tvivl om hans bemyndigelse, og hvordan skulle man betragte nogle der forkyndte en anden slags god nyhed?
12 En lignende situation herskede i det første århundrede. I den romerske provins Galatien kom endog den inspirerede skribent af omkring halvdelen af bøgerne i De kristne græske Skrifter ud for at der blev sat spørgsmålstegn ved hans kvalifikationer som en Jesu Kristi apostel, idet man tvivlede på om det var den sande kristendom han forkyndte. Han måtte derfor skrive til galaterne: „Jeg undrer mig over at I så hurtigt lader jer føre bort fra ham som kaldte jer ved Kristi ufortjente godhed, hen til en anden slags god nyhed. Men det er ikke en anden god nyhed; blot er der nogle som foruroliger jer og ønsker at forvanske den gode nyhed om Messias. Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet. Som vi har sagt ovenfor, siger jeg også nu igen: Hvis nogen forkynder jer noget som en god nyhed afvigende fra det I har modtaget, så lad ham være forbandet.“ — Galaterne 1:6-9.
13. Hvorfor burde galaterne ikke have tvivlet på om Paulus var en sand ordets tjener?
13 Denne skribent, apostelen Paulus, havde ganske vist ikke lært sandheden at kende gennem personlig kontakt med Jesus Kristus eller hans tolv apostle. Senere tilbragte han dog nogen tid sammen med apostelen Peter, Kefas. (Johannes 1:42; Galaterne 1:18, 19) Men som bevis på at han virkelig var kvalificeret til at forkynde den gode nyhed fra Gud ved Kristus kunne Paulus til de ustadige kristne galatere skrive: „Ja, da Jakob og Kefas og Johannes, de som ansås for at være søjler, fik kendskab til den ufortjente godhed der var givet mig, gav de mig og Barnabas højre hånd som tegn på fællesskab, for at vi skulle gå til nationerne, men de til de omskårne.“ (Galaterne 2:9) Galaterne burde have spurgt sig selv: Hvis Jesu apostle, Peter, Jakob og Johannes mente at Paulus forkyndte den sande gode nyhed, hvilket grundlag har vi da for at sætte spørgsmålstegn ved hans budskab og tage afstand fra det?
14. Hvorfor skulle det ikke forbavse os at der rejses tvivl om Jehovas vidners status som Guds ords tjenere?
14 Hvordan forholder det sig da med Jehovas folk i dag? I betragtning af at Paulus var nødt til at bevise at han var kvalificeret til at virke som en Guds og Kristi tjener, skulle det da overraske os hvis vi, som indviede og døbte vidner for Jehova, bliver nødt til at forsvare vor stilling som forkyndere af Riget? Men naturligvis vil det, ligesom i Paulus’ tilfælde, være helt ubegrundet hvis vor bemyndigelse drages i tvivl.
Selv Jesu bemyndigelse blev draget i tvivl
15. Hvis bemyndigelse til at undervise blev også draget i tvivl, og af hvem sagde han at han havde fået denne bemyndigelse?
15 Selv Herren Jesu Kristi bemyndigelse til at være en Guds tjener blev draget i tvivl, oven i købet af hans eget folk. Vi læser for eksempel: „Da højtiden nu var halvt omme gik Jesus op til templet og begyndte at undervise. Så undrede jøderne sig og sagde: ’Hvordan har denne mand fået sin lærdom, når han ikke har studeret ved skolerne?’“ Jesus tog denne udfordring op med det samme og sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig. Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mine egne ideer. Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære; men den der søger hans ære som har sendt ham, han er sandfærdig, og der er ikke uretfærdighed i ham.“ — Johannes 7:14-18.
16. Hvorfor mente jødernes religiøse ledere at de havde grund til at sætte spørgsmålstegn ved Jesu evne til at undervise?
16 Jødernes religiøse ledere betragtede Jesus Kristus som en ganske almindelig galilæer. Det de mente var naturligvis ikke at Jesus ikke var i stand til at læse fordi han ikke havde studeret ved en skole, for eksempel en slags teologisk fakultet, for han havde ved en tidligere lejlighed bevist at han kunne læse højt fra De hebraiske Skrifter. (Lukas 4:16-21) Det disse jøder fra Judæa og Jerusalem ikke kunne acceptere var at denne tidligere tømrer, der ikke havde studeret teologi og ikke rangerede lige så højt som de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne, offentligt vovede at hævde at han forstod De hebraiske Skrifter og vidste hvordan de skulle fortolkes, og at han desuden talte med myndighed. Det var dette der gjorde disse jøder så åndeligt døve at de ikke kunne genkende den guddommelige sandhed. De var for stolte til at acceptere noget der kom fra en mand som ikke var udgået fra en teologisk læreanstalt.
„Oplært af Jehova“
17. Hvilken lærer glemte de jødiske religiøse ledere at tage i betragtning i forbindelse med Jesus, og i hvilken „skole“ var Jesus elev?
17 Disse verdsligvise jøder overså ham som havde undervist Jesus Kristus, Jehova Gud. „Hvor er der en lærer som han?“ (Job 36:22) Om dette sagde Jesus: „Når I får hævet Menneskesønnen op, da vil I vide at jeg er den jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Jesus var altså elev i den universelle skole hos den bedste Lærer der findes, og han kastede glans over sin Lærer. Det er ikke så mærkeligt at nazaræerne om deres tidligere bysbarn sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra?“ — Mattæus 13:54.
18. (a) Hvilken slags lærer bør det være vort ønske at blive undervist af? (b) Hvad sagde Jesus om den største Lærer og om dem der oplæres af ham?
18 For at forstå Bibelen har vi brug for den bedste Lærer der findes, nemlig ham der har inspireret denne uforlignelige bog. Mens Jesus levede på jorden sagde han til nogle der var medlemmer af denne Lærers synlige, jordiske organisation: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig.“ (Johannes 6:44, 45) Jesus citerede her Esajas 54:13, hvor der står: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“
19. Hvis „sønner“ er det der skal være oplært af Jehova?
19 Vi må imidlertid spørge: Hvis „sønner“ var det der skulle „være oplært af Jehova“? Dette profetiske løfte blev givet til en symbolsk kvinde der i fremtiden skulle blive moder til visse „sønner“ eller børn. Det er denne „kvinde“ ordene i Esajas 54:1 er henvendt til. Der siges her: „’Råb af glæde, du ufrugtbare som ikke har født! Bryd ud i glædesråb og opløft jubelskrig, du som ikke har haft fødselsveer, for den forladtes sønner er flere end ægtehustruens sønner,’ har Jehova sagt.“
20. Hvad må indviede kristne fortsat gøre i betragtning af ordene i Andet Korintherbrev 13:5, og hvilken betydning har dette for deres kvalifikationer som Guds ords tjenere?
20 Da det er Jehova der henvender sig til denne „kvinde“ og som skal undervise hendes „sønner“, må det være ham der er hendes symbolske ægtemand, og hun må være hans hustrulignende himmelske organisation. Hendes „sønner“ eller børn er elever af universets bedste lærer. Det er naturligvis livsvigtigt at disse „sønner“ — Jesu salvede disciple — og deres medarbejdere i ’den store skare’ til stadighed følger Jehova Guds instruktioner. (Åbenbaringen 7:9) Dette er en af de måder hvorpå man kan følge Paulus’ vejledning: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Hvis indviede og døbte kristne fortsat gør dette og bliver ved med at være opmærksomme elever af den bedste Lærer der findes, vil de have de nødvendige kvalifikationer til at være ordets tjenere, der er ordineret af Jehova. I den næste artikel vil vi se på hvordan Guds tjenere kan bevise at de er tilstrækkelig egnede.
Hvad vil du svare?
■ Hvad viser at Jehova har nogle tjenere på jorden?
■ Hvad symboliserede det Jerusalem der blev ’nedtrådt af hedninger’?
■ Hvad måtte Jesus gøre fordi nationerne lod hånt om Riget?
■ Hvorfor skulle det ikke forbavse os at Jehovas vidners status som ordets tjenere drages i tvivl?
■ Hvad glemte de jødiske religiøse ledere der satte spørgsmålstegn ved Jesu evne til at undervise?
[Illustration på side 17]
Gennem Daniel advarede Jehova deltagerne i Belsazzars banket. Også i dag har han tjenere der fremholder et vigtigt budskab fra ham
[Illustration på side 19]
De stolte religiøse ledere kunne end ikke acceptere Jesus Kristus som en Guds tjener