En verden fuld af trængsler
ALDRIG før i historien har mennesker været udsat for så megen lidelse og undertrykkelse som nu. Katastrofer er næsten blevet hverdagskost. Et blad har om perioden siden året 1914 skrevet: „Det har været en tid med usædvanlig vold og uro, både på tværs af grænserne og inden for dem.“
Noget der virker særlig sindsoprivende er tendensen til ubændig brutalitet i vore dages krigsførelse. Én krig i et lille afrikansk land varede i syv år og kostede over 20.000 mennesker livet. Der forekom bortførelser, voldtægter og lignende overgreb. Ældre mennesker og små børn blev ofre for landminer, bomber — og ren og skær grusomhed.
Hvis man tænker over hvordan brutaliteten virker på den enkelte, står den forfærdelige situation endnu mere klart for en. Prøv for eksempel at sætte dig i denne kvindes sted: Hun blev med magt tvunget til at synge og klappe i hænderne mens en bande mænd langsomt hakkede hendes mand til døde. Under alt dette var hendes børn til stede. Hvordan ville du reagere i den situation? Der er virkelig „angst blandt nationerne“, og grusomhederne går ud over enkeltpersoner. — Lukas 21:25.
Ved at være strengt neutrale og holde sig borte fra de steder hvor voldshandlinger kunne tænkes at finde sted, kan kristne ofte undgå vanskeligheder. (Johannes 17:16) De kan dog ikke undgå alle vanskeligheder, og fra tid til anden lider de ondt ligesom de der er en del af verden. Gennem vold og bedrag kan Djævelen forårsage for tidlige dødsfald. Da det budskab som Jehovas vidner forkynder i hele verden indbefatter en afsløring af Djævelens gerninger, kan vi kun forvente at han vil bruge sin „magt til at forårsage død“ i en bestræbelse på at rydde disse forkyndere af vejen. — Hebræerne 2:14, 15; Åbenbaringen 2:10; 12:12, 17.
Kristne vil blive udsat for flere lidelser
Foruden de lidelser som folk i almindelighed udsættes for, må trofaste disciple af Jesus Kristus udholde den forfølgelse som bringes over dem på grund af deres faste standpunkt for universets Suveræn, Jehova Gud, og hans rige. Efter at have beskrevet de rystende begivenheder der skulle indvarsle afslutningen på menneskers herredømme under Satan, sagde Jesus: „Da vil man overgive jer [Jesu disciple] til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ Ifølge Markus tilføjede Jesus: „I vil blive pryglet.“ — Mattæus 24:3, 7-9; Markus 13:9.
Ja, på grund af deres faste beslutning om at forkynde „denne gode nyhed om riget“ i hele verden og under alle forhold, har Jehovas tjenere måttet udholde forfølgelse — de er blevet underlagt forbud, slået, fængslet, og mishandlet på anden vis. (Mattæus 24:14) Nogle kristne hvis eneste „forbrydelse“ bestod i at de havde forkyndt at Guds rige er menneskehedens eneste håb, er endda blevet dræbt af forfølgerne.
Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Markus 13:13) Men er det overhovedet muligt at holde ud og ikke give tabt? Findes der nogen kilde til trøst under selv de største trængsler? Har vi eksempler på at nogen har holdt ud under forfølgelse?