Er du retfærdig i Guds øjne?
MANGE kan ikke se nogen mening med det spørgsmål. De mener det er vigtigere at have det godt med sig selv. ’Gør hvad der passer dig’ er en populær leveregel i dag. ’Føl dig ikke skyldbevidst’ er en anden.
Dette er ikke kun en indstilling der besjæler nogle få unge mennesker der har jeg-dyrkelsen som livsfilosofi. I Frankrig, for eksempel, hvor 82 procent af befolkningen er døbte katolikker, afslørede en undersøgelse i 1983 at kun 4 procent accepterer tanken om synd. I De forenede Stater følte dr. Karl Menninger, der kaldes „den amerikanske psykiatris fader“, sig for flere år siden tilskyndet til at skrive en hel bog om emnet Whatever Became of Sin? (Hvad blev der af synden?) Han skrev: „Som nation betragtet ophørte vi officielt med at ’synde’ for omkring tyve år siden.“ På bogens omslag stod der: „Ordet ’synd’ er næsten faldet ud af vort ordforråd.“
Begrebet synd er så afsvækket i dag at selv mange af dem der hævder at være kristne, ville have svært ved at definere hvad synd virkelig er.
Betænkeligheder i dag
Til trods for denne devaluering af begrebet synd, har flere nye situationer på verdensscenen sat tanker i gang hos mange. Det store antal aborter der foretages i de mest udviklede lande, giver stof til eftertanke. Nogle af disse lande er overvejende „kristne“, men har en meget liberal abortlovgivning. Denne overflod af fosterdrab har medført reaktioner som de der afviser begrebet synd må finde det svært at forklare.
Hvorfor bliver for eksempel nogle af de kvinder hvis livsfilosofi tillader dem at få en abort, bagefter grebet af skyldfølelse? Og hvorfor bliver nogle af dem ligefrem psykisk syge? Endog i det kommunistiske Jugoslavien „viser undersøgelser at en stor del af de kvinder der får foretaget abort, får visse tilpasningsvanskeligheder“. (The New Encyclopædia Britannica) Professor Henri Baruk, der er medlem af Det franske Lægeakademi, forklarer at dette forhold skyldes vold mod „et fundamentalt princip som står skrevet i alle menneskers hjerte“. Skrevet af hvem?
Noget andet som har fået mange til at tænke, er den verdensomspændende spredning af seksuelt overførte sygdomme. AIDS (erhvervet immundefekt-syndrom), der har en høj dødelighed, har udløst en bølge af tvivl og de frygteligste kvaler blandt mange af dem som har forventet at tilfældige seksuelle forbindelser ville frigøre dem fra forældede tabubegreber. Den høje pris mange betaler for deres seksuelle „frihed“ får nogle af dem til at spørge sig selv om de i grunden ikke bliver straffet. Straffet af hvem?
Sådanne nutidige påmindelser om at man ikke ustraffet kan lade hånt om moralprincipper, bevirker at nogle begynder at nyvurdere deres holdning til synd og til ansvarlighed over for Gud.
Kirkerne og synd
„Dette århundredes synd består i tabet af enhver følelse af synd.“ Pave Pius XII fremsatte allerede i 1946 denne stærke udtalelse. Åbenbart har situationen siden da ændret sig til det værre. I pave Johannes Paul II’s seneste dokument om synd og skriftemål, der hedder „Forsoning og bod“, citerer han disse ord af sin forgænger og beklager det han kalder „fordunklingen“ af syndsbegrebet i vore dages verdsliggjorte samfund.
Paven minder også de katolske præster og katolikkerne i almindelighed om at kollektiv bekendelse og syndsforladelse, som praktiseres af mange katolske kirker i dag, ikke er godt nok. Han fastslår at individuelt skrifte er „den eneste ordinære og normale måde“ hvorpå man kan modtage bodens sakramente. I den katolske dogmelære er det bod forbundet med gode gerninger der forsoner synderen med Gud.
De fleste protestantiske kirker benægter behovet for privat bekendelse over for en præst. De mener det er tilstrækkeligt at bekende sine synder over for Gud for at opnå tilgivelse, men nogle foretrækker almindelig syndsbekendelse gennem deltagelse i nadveren. Mange protestanter holder på at med tro alene kan den kristne blive retfærdiggjort af Gud.
Når de såkaldt kristne kirker har modstridende læresætninger om bekendelse, bod og retfærdiggørelse og om hvordan man får et godt forhold til Gud, efterlades mange mennesker forvirrede. De har en vag fornemmelse af at de bør gøre noget, men de ved ikke hvad de skal gøre.
Den følgende artikel forklarer hvorfor det er nødvendigt at få et godt forhold til Gud og gennemgår den katolske og protestantiske kirkes syn på „retfærdiggørelse“. To andre artikler vil forklare hvad Bibelen lærer om at opnå et retfærdigt forhold til Gud og hvordan dette påvirker en.