Er du taknemmelig for det Jesus har gjort?
FINDES der et mere enkelt og direkte udtryk for taknemmelighed end ordet „tak“? Ganske vist er det ikke alle der siger tak som virkelig påskønner det de har modtaget. Nogle siger tak af andre grunde, for eksempel for at reagere høfligt på noget en anden har gjort. Det er „noget man gør“, men ofte kun mekanisk.
Men når man modtager en gave, især en man sætter højt, er det på sin plads af hjertet at udtrykke ægte taknemmelighed. En gave kan gøre os lykkelige, og den kan dække et behov. Når den tjener begge formål er den af overordentlig stor værdi. Men hvis gaven derefter ignoreres eller misbruges, har takken været indholdsløs. Værdsættelse af en gave, eller mangel på samme, viser vi ofte ved vores holdning til den og vores brug af den.
Menneskehedens Skaber, Jehova, skænkede os som gave det mest værdifulde han havde — sin Søn. Johannes 3:16 siger: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Denne gave vil gøre os lykkelige og dække vore behov hvis vi viser ægte taknemmelighed. Men hvorfor bør man være taknemmelig mod Jesus, når det er Jehova der er Giveren?
Hvad Jesus har gjort for dig
’Hvad har Jesus gjort for mig?’ spørger du måske. Allerede før du blev født, gjorde han noget for dig. Hvilket? Han gav afkald på sin himmelske, førmenneskelige tilværelse for at lade sig føde af jomfruen Maria som menneske. (Lukas 1:26-33) Det var ingen ringe gerning. Ville du være villig til at flytte fra et hjem hvor du nød fred, tryghed og sundhed og var omgivet af loyale venner, for at bo et sted hvor kamp, fare og sygdomme uophørligt truede, og hvor fjender planlagde din død? ’Udelukket,’ ville de fleste svare. Men det var hvad Jesus gjorde. — Johannes 17:5; Filipperne 2:5-8.
Jesus havde Jehova Gud og ikke et menneske til fader, og var derfor syndfri. (Lukas 1:34, 35) Ikke én eneste gang begik han overtrædelser i tanke, ord eller gerning. Trods den synd han var omgivet af på alle sider og trods den modstand han mødte, kunne han alligevel sige til sine modstandere: „Hvem af jer beviser at jeg er skyldig i synd?“ Det kunne ingen! Som apostelen Peter udtrykker det: „Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund.“ (Johannes 8:46; 1 Peter 2:22) Lad os på den baggrund yderligere belyse hvordan dette berører os.
Mange føler det ubehageligt at besøge syge på hospitalet, for slet ikke at tale om at bo sammen med dem. Jesus var fysisk fuldkommen og havde altså et fuldkomment helbred. Dog afsondrede han sig ikke fra andre og prøvede heller ikke på at leve i et sterilt miljø. Nej, af kærlighed spiste, sov og færdedes han af egen fri vilje sammen med almindelige, ufuldkomne mennesker, syge og syndige som de er. — Mattæus 15:30-37; Markus 1:40-42.
Senere opgav Jesus frivilligt dette fuldkomne menneskeliv til menneskehedens gavn. Som fuldkommen havde han ret til evigt liv som menneske, men ofrede dette for at give os en storslået mulighed, nemlig, som han selv sagde: „Menneskesønnen . . . er kommet . . . for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Hans apostle bevidnede det samme: „Jesus, som var gjort lidt ringere end engle, ser vi . . . for at det ved Guds ufortjente godhed kunne være for ethvert menneske han smagte døden.“ (Hebræerne 2:9) Det at Jesus ofrede sit menneskeliv for os, var det stærkest tænkelige udtryk for kærlighed noget menneske kunne give. Derved tilvejebragte han den største gave vi som ufuldkomne mennesker kan modtage, nemlig muligheden for evigt liv. — Johannes 3:16; 15:13.
’Ja, Jesus har gjort meget for mig,’ indser du måske, ’men hvordan kan jeg da vise min taknemmelighed?’