Bibelen — er den blot menneskers ord?

WILLIAM TYNDALE mistede livet i forsøget på at gøre Bibelen tilgængelig for alle. Martin Luther gjorde en kæmpemæssig indsats for at oversætte den til tysk. Johannes Calvins tilhængere betragtede den som „målestok og norm for al sandhed“. Ja, der var engang hvor kun få betvivlede at Bibelen er Guds ord. Dette har også været en trossætning inden for den katolske kirke.

I dag er det imidlertid anderledes. Bibelen, historiens mest solgte bog, læses af få og efterleves af færre. Forfatteren James Barr har givet udtryk for manges mening med ordene: „Historien om bibeltraditionens tilblivelse er, sådan som jeg fortæller den, historien om et menneskeskabt værk. Det er menneskers redegørelse for deres tro . . . Bibelens rette benævnelse ville være Israels ord, eller nogle af de første kristnes lederes ord.“ — The Bible in the Modern World af James Barr.

Hvad er årsagen til denne forandring? Er Bibelen Guds ord eller er den menneskers ord? Har spørgsmålet overhovedet nogen betydning nu i det tyvende århundrede?

Har spørgsmålet nogen betydning?

For at tage det sidste spørgsmål først: Ja, det har betydning. Hvorfor? Fordi Bibelen beskrives som ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105) Der er ingen tvivl om at vi har brug for et sådant lys i dag. Vor smukke planet er ved at blive ødelagt. Millioner af mennesker sulter. Kun få ser lyst på fremtiden — menneskehedens hele eksistens er truet. Bibelen tilbyder at vise os vejen gennem disse usikre tider til en tryg og lykkelig fremtid. Hvis den virkelig er Guds ord, er den derfor netop hvad vi har brug for.

Hvad er da grunden til at så mange mennesker er begyndt at tvivle på Bibelen? Svaret på dette spørgsmål vil hjælpe os til at finde ud af om den er Guds ord eller ikke.

Hvad er der sket med troen?

I det 17. og 18. århundrede blev den almindeligt udbredte tro på Bibelen offer for en holdningsændring. Folk i Europa blev efterhånden mere skeptiske og fik en mere verdslig indstilling. Regeringsformerne, økonomien, naturopfattelsen, religionen — alt blev draget i tvivl. Bibelen var ingen undtagelse.

I det 17. århundrede gav Pierre Bayle, der for en tid var katolik, åbenlyst udtryk for tvivl angående Bibelen. Han satte spørgsmålstegn ved dens historiske og kronologiske korrekthed. Hans anskuelser dannede skole, og i det 19. århundrede gav den højere bibelkritik skepticismen dens endelige gennembrud. Tilhængerne af den højere bibelkritik hævder at Bibelen ikke er hvad den giver sig ud for at være. Efter hvad de siger er de fem Mosebøger ikke skrevet af Moses — de blev derimod sammensat forholdsvis sent i jødernes historie af flere forskellige kilder der var skrevet flere hundrede år efter Moses’ død. Hvis en profeti gik i opfyldelse måtte det skyldes at den var blevet skrevet efter sin „opfyldelse“. Esajas’ bog skulle for eksempel være blevet skrevet af flere forskellige mennesker i løbet af et tidsrum på hundreder af år. Og Daniels bog, hævder de, blev skrevet omkring år 165 f.v.t.

Den højere bibelkritiks virkninger kan ses i den tyske bibelforsker David Friedrich Strauss’ tilfælde: „Er vi stadig kristne? Nej, sagde Strauss, i det mindste ikke de af os der har antaget den højere bibelkritik, for vi kan ikke længere acceptere Bibelen som Guds ord.“ — Religion and the Rise of Scepticism af Franklin L. Baumer.

Denne nye, irreligiøse tid bragte også nye videnskabelige opdagelser, hvoraf nogle underbyggede Bibelen mens andre syntes at være i strid med den. Mange blev derfor forledt til at tro at Bibelen var forældet. Denne anskuelse fandt støtte i midten af det 19. århundrede da udviklingsteorien blev almindeligt udbredt — en teori der er i direkte modstrid med skabelsesberetningen i Første Mosebog. Den højere bibelkritiks tilhængere og de fleste videnskabsmænd tog snart teorien til sig, og i dag accepteres den af mange præster og fremholdes som en kendsgerning i skolerne.

Vil dette nu sige at videnskaben på en eller anden måde har modbevist Bibelen, og at den højere bibelkritik har påvist at Bibelen ikke er Guds ord?