Hvorfor ’sukker hele skabningen’?

DEN første mand og den første kvinde vendte Gud ryggen. Nu da de havde opnået den „frihed“ de ønskede, måtte de klare sig selv så godt de kunne. Men de fandt hurtigt ud af at selv når de gjorde deres bedste var det langtfra nok. Deres manglende erfaring og begrænsede viden medførte problemer.

Det er grunden til at mange i dag er blevet ofre for diskriminering eller uretfærdig behandling. Det er også grunden til at vi alle er blevet trælle af den menneskelige ufuldkommenhed, og grunden til at vi bliver syge og må døje med fysiske og mentale lidelser foruden alt det andet der volder os sorg. Eller udtrykt med Bibelens ord er det den egentlige årsag til at „hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“. — Romerne 8:22.

Menneskets første forsøg på at frigøre sig førte ikke til frihed men til trældom. I 6000 år har man nu prøvet at frigøre sig fra de sørgelige resultater af dette forsøg. Men er det lykkedes?

Politisk frigørelse

Mennesket har forsøgt sig med alle styreformer. Man har afsat eller endog med voldelige midler omstyrtet og erstattet de regeringer der har handlet undertrykkende eller uretfærdigt, eller som har undladt at dække folks grundlæggende behov — men ofte uden at opnå væsentlige forandringer.

Om politiske revolutioner har journalisten Lance Morrow bemærket: „Historien har fremvist en alt for lang parade af dramatiske og utopiske forsøg på at omskabe bestående systemer, forsøg der blot er endt med styreformer der har vist sig lige så totalitære og morderiske som de foregående — den forhåbningsfulde fanatismes sejr over erfaringen.“

At erstatte ét ufuldkomment styre med et andet kan næppe anses for den fuldendte måde at skabe frigørelse på. Den vise kong Salomon skrev under guddommelig inspiration: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Det er således indlysende at ’hele skabningen fortsat vil sukke sammen og være i veer sammen’ indtil den fuldkomne regering vil frigøre mennesker fra ethvert ufuldkomment styre.

Frigørelse fra national og racemæssig diskriminering

Racemæssige eller nationale fordomme er i direkte modstrid med de bibelske sandheder at Gud „af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“ og at „Gud ikke er partisk, men [at] i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. (Apostelgerninger 17:26; 10:34, 35) Men de der har søgt efter et sted hvor mennesker bliver behandlet ens har som oftest ikke fundet det, selv ikke i lande der kalder sig kristne.

Betragt for eksempel den sorte race. Nogle såkaldt kristne hævder at den sorte hudfarve skyldes at Gud har forbandet Kana’an og hans efterkommere og at de af den grund har måttet tjene andre. Men her tager de fejl. Den sorte race nedstammer nemlig ikke fra Kana’an men fra Kusj og muligvis fra Put, og ingen forbandelse blev udtalt over nogen af dem. — 1 Mosebog 9:24, 25; 10:6.

Til trods for dette er sorte ofte blevet undertrykt både socialt og økonomisk, endog af folk fra deres egen race. De har længtes efter frigørelse. Men deres frihedsbevægelser har, trods besættelsesaktioner og protestmarcher, kun medført delvise forbedringer. De har ikke formået at ændre hjertetilstanden hos mennesker til fulde, og har derfor ikke kunnet udrydde al racefordom, religiøs uvidenhed og mangel på næstekærlighed.

Derfor vil ’hele skabningen [fortsat] sukke sammen og være i veer sammen’ — indtil Guds rige ved Kristus fjerner enhver form for racediskriminering.

Kvindefrigørelsen

I århundredernes løb er kvinder blevet mishandlet og ofte betragtet som andenrangsmennesker. Dette er dog ikke Skaberens skyld. Han skabte ikke kvinden for at manden skulle betragte hende slet og ret som et sexobjekt. Manden fik heller ikke besked på at tyrannisere hende. Som hustru til manden skulle hun være hans „medhjælp“ og være „som et modstykke til ham“, og de skulle blive „ét kød“. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:18-24.

Evas ønske om at være uafhængig af Guds kærlige ledelse resulterede ikke i frihed men i hård underkuelse. Dette kunne Gud forudse, og han udtalte derfor følgende profeti: „Din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) For mange kvinder har den ufuldkomne mands herredømme været yderst ubehageligt, og adskillige kvindebevægelser har forsøgt at sætte en stopper for det.

Men selv om kvindebevægelsen har kunnet indføre nogle forandringer til det bedre, er den alligevel slået fejl fordi den strider imod den afbalancerede frigørelse som Gud lover. ’Hele skabningen sukker sammen og [vil være] i veer sammen’ indtil den dag hvor Guds rige vil lære alle mænd at „elske deres hustruer som deres egne legemer“ og at behandle „ældre kvinder som . . . mødre, [og] yngre kvinder som . . . søstre i al renhed“. — Efeserne 5:28; 1 Timoteus 5:2.

Inden vi forklarer hvordan den dag vil komme, vil vi behandle endnu et vigtigt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om hvordan kristne bør betragte vore dages frihedsbevægelser.

[Tekstcitat på side 4]

At erstatte ét ufuldkomment styre med et andet ufuldkomment styre kan ikke føre til sand frigørelse

[Tekstcitat på side 5]

Passiv modstand, besættelsesaktioner og protestmarcher ændrer ikke hjerterne

[Tekstcitat på side 5]

Kvindebevægelsen har slået fejl fordi den strider imod den afbalancerede frigørelse som Gud lover