En advarsel der blev ignoreret

DEN 18. maj 1980 brød Mount St. Helens i De forenede Stater 123 års tavshed. Et kraftigt udbrud rev 400 meter af toppen, ødelagde cirka 600 kvadratkilometer smukt landskab og dræbte over 60 mennesker.

Udbruddet indtraf ikke uden varsel. Næsten to måneder i forvejen havde et anseligt jordskælv rystet området, og flere jordskælv var fulgt efter med stigende hyppighed. Den 27. marts udspyede bjerget en søjle af aske og damp der rejste sig seks kilometer i vejret. Skønt bjerget i april var blevet forholdsvis roligt, dannede der sig på nordsiden en betragtelig udbulning som blev halvanden meter større for hver dag.

For videnskabsfolk var dette et klart tegn på et forestående udbrud. Folk blev advaret mod at opholde sig på bjerget. Men mange ignorerede advarselen.

Harry Truman, der ejede et hus ved Spirit Lake ved foden af bjerget, nægtede at lade sig evakuere. Han havde boet på stedet i 50 år og kunne ikke tro at hans afholdte bjerg ville bryde den vante stilhed. Andre kørte uden om vejspærringer på afsidesliggende tømmerveje for at slå lejr og tage bjerget i øjesyn fra de bedragerisk fredfyldte skove.

Da den kæmpemæssige sprængning endelig indtraf, blev varme luftarter og aske slynget ud fra bjerget med en hastighed på over 300 kilometer i timen! Millioner af grantræer blev mejet ned, og de folk der ikke havde givet agt, mistede livet. Nogle døde med et kamera for øjnene. Et lag på over ti meter kogende mudder begravede Harry Truman og hans hytte.

Fra bjerget flød der mudderstrømme med en hastighed af helt op til 80 kilometer i timen. Da en helikopterpilot advarede dem der befandt sig dér hvor en mudderstrøm ville komme, nægtede nogle at tage ham alvorligt. Han fortæller: „Jeg kunne ikke tro det. Jeg fortalte dem hvad der var på vej, og de lo bare og vinkede mig bort.“ Kort efter veg latteren for panik.

Det er ikke ualmindeligt at folk afviser pålidelige advarsler, især når det drejer sig om noget de aldrig har været ude for før. De skønner at når forholdene har holdt sig uforandrede gennem flere slægtled, vil heller intet forandre sig nu. Denne holdning vil vise sig katastrofal hvis den får én til at tilsidesætte en fortidig advarsel om en kommende katastrofe der i omfang langt vil overstige udbruddet af Mount St. Helens. Hvilken katastrofe er det? Og hvordan forholder du dig til advarselen? Vil du afvise den som utrolig, eller er du villig til at lytte efter for at bevare livet? Læs om katastrofen i næste artikel.

[Kildeangivelse på side 3]

H. Armstrong Roberts