Nyheder på nært hold
Blodtransfusioner og AIDS
„Jeg mener ikke at man bør lade sig påvirke af bekymringer om AIDS når man skal træffe en beslutning angående operation eller andet der kan medføre blodtransfusion,“ hævder en talsmand for Det amerikanske center for Sygdomskontrol i Atlanta. Men det er ikke sikkert at den 60-årige patient der fik foretaget en operation og blev smittet med AIDS-virus efter at have modtaget donorblod der var blevet testet for AIDS, er enig med ham.
Avisen The New York Times skriver at patienten modtog blod fra en donor der havde givet blod „så hurtigt efter et homoseksuelt forhold at han endnu ikke havde udviklet de antistoffer som AIDS-blodtesten skulle afsløre“. Tre måneder senere gav donoren igen blod. Denne gang „viste der sig tegn på AIDS-antistoffer i blodet, og det blev derfor afvist,“ skriver Times.
Med indførelsen af den nyligt udviklede AIDS-blodtest har autoriteter inden for lægeverdenen følt sig overbevist om at USAs blodforsyning var blevet renset for inficeret blod. Men eftersom det ikke har været muligt at udskille inficeret blod som endnu ikke har udviklet antistoffer og derfor ikke opdages i testen, udsætter folk der modtager blodtransfusioner sig stadig for en reel risiko. Siden 1977 er der rapporteret mere end 21.000 AIDS-tilfælde i De forenede Stater, hvoraf 2 procent tilskrives transfusioner med AIDS-inficeret blod.
De der overholder Guds lov undgår faren for at modtage blodtransfusioner med inficeret blod. Hvordan det? Fordi de „afholder [sig] fra . . . blod og fra kvalte dyr“, som blodet ikke er løbet fra. Når man afholder sig fra blod af religiøse årsager, medfører det også andre fordele. Den første kristne menigheds styrende råd tilføjede nemlig: „Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ — Apostelgerninger 15:28, 29.
Katolikker støtter evolutionsteorien
Ved en kollektiv audiens Vatikanet afholdt i april 1986, udtalte pave Johannes Paul II: „Hvad angår troslæren volder det os ingen problemer at forklare menneskelegemets oprindelse ved hjælp af hypotesen om en evolution.“ Hvorfor ikke? Fordi den katolske „troslære“ hævder at mennesket har en udødelig sjæl, der er adskilt fra legemet. Kirken hævder at det var denne sjæl, og ikke legemet, der blev skabt direkte af Gud.
Ifølge Første Mosebog 2:7 dannede Gud imidlertid mennesket af støv og blæste livsånde ind i dets næsebor, hvorefter „mennesket blev en levende sjæl“. Mennesket fik altså ikke en sjæl men blev til en sjæl, et levende væsen. (Jævnfør Første Korintherbrev 15:45.) I Ezekiel 18:4 læser vi: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ Dette tilkendegiver at sjælen er hele personen, ikke en immateriel del af personen der lever videre efter at legemet dør.
Umiddelbart synes der måske ikke at ligge noget problem i at acceptere at menneskelegemet er blevet til ved en evolution. Men i og med at den katolske kirke gør dette, fornægter den skabelsesberetningen i Første Mosebog, en beretning som Jesus Kristus selv antog som sand. (Mattæus 19:4-6) Hvis synspunkt bør den kristne støtte?
Ubibelsk kompromis
Pave Johannes Paul II’s besøg i en romersk synagoge den 13. april 1986 er blevet beskrevet som „en historisk begivenhed“ der indvarsler begyndelsen til ’en ny æra’. Hvorfor? Fordi det er første gang en pave har aflagt et officielt besøg ved et jødisk tilbedelsessted. Ifølge den romerske avis La Repubblica søger den katolske kirke ved hjælp af denne gestus at „rette op på historiens fejltrin“, eftersom kirken „ikke altid har levet op til sine forpligtelser og vist Kristi kærlighed over for sine jødiske brødre“.
Pavens besøg havde til hensigt at understrege den „fælles åndelige arv“ som katolikker og jøder har. Men det som Johannes Paul definerede som „den fundamentale forskel“ mellem disse to religioner, består stadig, nemlig at jøderne ikke accepterer Jesus som Messias. Hvilken løsning har paven på dette problem? I sin tale gav han udtryk for at man bør vise „respekt for hinandens inderste overbevisninger“ og undgå på nogen måde at presse sin egen tro ned over den modsatte part. La Repubblica bemærker at sådanne udtalelser bekræfter at „paven har opgivet at hverve proselytter“ blandt jøder.
Apostelen Peter sagde imidlertid til de jødiske præster og ældste i Jerusalem, at der „ikke [er] frelse i nogen anden“ end Jesus Kristus. Desuden svarede Peter og Johannes da de fik ordre til at holde op med at forkynde på grundlag af Jesu navn: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apostelgerninger 4:8, 12, 18-20) Burde Kristi disciple i dag ikke have den samme indstilling?