Astrologi i synagoger?

Tidsskriftet Biblical Archaeology Review berettede i nummeret for maj/juni 1984 om fundet af et velbevaret mosaikarbejde i forbindelse med en arkæologisk udgravning på et sted hvor der i fortiden har ligget en synagoge. Stedet er kendt som Hammath Tiberias, og ligger ved Galilæas sø. Det lag hvor man har foretaget udgravningen dateres til et sted mellem det andet og det femte århundrede e.v.t. Som der siges i artiklen: „Der hersker en usædvanlig forvirring blandt de lærde angående dateringen af gamle synagoger.“

Men hvad er det der gør mosaikarbejdet så usædvanligt? „Det forestiller den græske Helios [solguden] omgivet af en dyrekreds. . . . De tolv måneders tegn er afbildet i et bånd omkring Helios’ kreds.“ Artiklen kommer nu ind på om arbejdet er blevet udført af en jøde eller af en ikke-jøde, og siger videre: „Det største problem er dog: Hvad har en dyrekreds og en græsk gud at gøre i en synagoge? . . . Problemet kompliceres af at dyrekredsen og Helios udgør et tema der gentages i flere gamle synagoger, hvoraf Hammath Tiberias blot er blandt de ældste.“

Men er dette første gang at fortidens jøder blandede hedenske symboler og guder ind i deres gudsdyrkelse? Nej. Bibelen viser at astrologien allerede var trængt ind i jødernes tilbedelse på kong Manasses tid. (716-661 f.v.t.) I den bibelske beretning står der: „Han byggede således igen de offerhøje som hans fader Ezekias havde ødelagt, og rejste altre for Ba’al og lavede en hellig pæl, sådan som kong Akab af Israel havde gjort, og bøjede sig for hele himmelens hær og dyrkede den.“ — 2 Kongebog 21:3.

Den nidkære reformator, kong Josias, udryddede senere disse afguderiske skikke. „Kongen gav derpå ypperstepræsten Hilkija og underpræsterne og dørvogterne befaling om at alle de redskaber som var lavet til Ba’al og den hellige pæl og hele himmelens hær, skulle bringes ud af Jehovas tempel, hvorpå han brændte dem uden for Jerusalem på Kedrons terrasser, og støvet fra dem bragte han til Betel. Og han afsatte afgudspræsterne, som Judas konger havde indsat til at bringe røgofre på offerhøjene i Judas byer og i Jerusalems omegn, og også dem der bragte røgofre til Ba’al, til solen og til månen og til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himmelens hær.“ — 2 Kongebog 23:4, 5.

Hvad kan vi lære af disse historiske begivenheder? For det første at der ikke er rum for astrologi, horoskoper og andre spiritistiske skikke i tilbedelsen af den sande Gud, Jehova. For det andet at det er meget let at blive optaget af disse skikke hvis man forsømmer sit forhold til Jehova og lytter til menneskers filosofi og såkaldte visdom. Så vil det falde én let at ’dyrke skabningen og yde den hellig tjeneste fremfor Skaberen’. En beskyttelse mod sådanne skikke er „at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab“, at lære universets suveræne Herre, Jehova, og hans søn, Kristus Jesus, godt at kende. — Romerne 1:20-25, 28; Johannes 17:3.