Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w87 1/1 s. 3
  • Udråb frihed!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Udråb frihed!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Lignende materiale
  • Forkynd Frihed ud over Hele Landet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1951
  • Jehova gør det muligt for dig at blive fri
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Frihedsgudinden — har hun holdt sine løfter?
    Vågn op! – 1986
  • Kongres om religionsfrihed „efterlader en dårlig smag“
    Vågn op! – 1978
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
w87 1/1 s. 3

Udråb frihed!

MAN mener at menneske nummer fem milliarder blev født den 7. juli 1986. Hvilken fremtid har dette menneske? Ja, hvilken fremtid har hver enkelt af os? Vil det nogen sinde blive muligt for milliarder af mennesker at nyde sand frihed? Hertil kan vi tillidsfuldt svare ja. Men hvad mener vi med „frihed“? Er det ensbetydende med at man får lov til at gøre alt hvad man har lyst til? Nej, det forholder sig som den engelske romanforfatter fra det 19. århundrede Charles Kingsley skrev: „Der findes to former for frihed. Den falske form består i at man har lov til at gøre hvad man lyster, og den ægte frihed består i at man har lov til at gøre det man bør gøre.“

Med andre ord: ’Den er fri som gør, ikke hvad han vil, men hvad han bør.’ Hvad bør man da gøre? Da Jesus var på jorden udtrykte han det meget enkelt: Der er to store bud — det første siger at man skal elske Gud af hele sit sind og hjerte, og af hele sin sjæl og styrke, og det andet at man skal elske sin næste som sig selv. (Markus 12:29-31) Kun de der udviser en sådan sand kærlighed til Gud og til medmennesket, vil opnå ægte frihed. — Johannes 8:31, 32.

Kan man sige at verden i dag udviser en sådan kærlighed? Desværre ikke. Uden kærlighed blomstrer den falske form for frihed der fremmer selviskhedens og uafhængighedens ånd. Folk med denne ånd insisterer på at ’gøre hvad de vil’, uden hensyntagen til Gud eller næsten. Denne ånd præger ikke blot enkeltpersoner men har bredt sig til samfund, racer og nationer. Så længe denne mig-selv-først-indstilling eksisterer, er grundlaget for enhver form for frihed, fred og lykke på denne jord særdeles skrøbeligt. Husk hvad Jesus sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ En sådan næstekærlighed er yderst vigtig hvis man skal opnå sand frihed.

De forenede Nationer blev oprettet for at frigøre menneskeheden ved at erstatte krigens svøbe med „fred og sikkerhed“. På 40-årsdagen for sin oprettelse udråbte FN 1986 til internationalt fredsår. Men har dette resulteret i en proklamation af frihed med sikre garantier for fred? Er de rystende våbenudgifter (der nu beløber sig til mere end 8 billioner kroner om året) blevet skåret ned? Er terrorismen og bombeattentaterne aftaget? Er de religiøst betonede myrderier i Nordirland, Mellemøsten og Asien aftaget? Religiøse ledere lader sig involvere i politik og taler meget om fred. Men den sande fredsdue synes at være fløjet uden for FNs og verdens religioners rækkevidde.

Findes der i dag en gruppe mennesker der afholder sig fra verdens voldelige mig-selv-først-ideologi? Ja, det gør der! Den forudsagte „Fredsfyrste“, Jesus Kristus, har indsamlet fredselskende mennesker blandt „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Esajas 2:3, 4; 9:6, 7; Åbenbaringen 5:9; 7:9) De glæder sig over at Guds rige ved Kristus snart vil fjerne al ondskab og indføre et verdensomspændende paradis hvor der vil herske sand frihed og fred. De er kendt som Jehovas vidner. (Daniel 2:31-35, 44; Esajas 43:10, 12; 65:17-25) Disse kristne er jublende glade for i forening at kunne forkynde et budskab der er forudskildret ved omstændighederne omkring ordningen med jubelåret i det gamle Israel. I over 200 lande over hele kloden efterkommer de villigt Guds befaling om at „udråbe frihed i landet for alle dets indbyggere“. (3 Mosebog 25:10) Har du hørt og givet agt på dette jubelråb?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del