Spørgsmål fra læserne

◼ Kan den overenskomst man indgår når man underskriver en troskabserklæring, ophæves på et senere tidspunkt?

Dette spørgsmål har relation til en ordning der kun gælder i nogle få lande. Lad os derfor først opridse hvad denne højtidelige, men midlertidige foranstaltning går ud på.

Vagttårnet for 1. juli 1977 behandlede et problem der kan opstå i lande hvor loven gør det meget vanskeligt at opnå skilsmisse og det kan trække i langdrag i flere år, eller hvor regeringen slet ikke tillader skilsmisse, heller ikke skilsmisser der kan accepteres fra et bibelsk synspunkt. (Mattæus 19:9) Ovennævnte udgave af dette blad forklarede at Jehovas Vidner har en ordning der indbefatter en troskabserklæring, en ordning der kun gælder i sådanne lande. Lad os betragte et eksempel på denne ordnings anvendelse:

En kvinde lærer den kristne sandhed at kende mens hun bor sammen med (og måske har børn med) en mand der længe har levet adskilt fra sin lovformelige hustru. Den nyinteresserede kvinde er manden tro og ønsker at gifte sig med ham, men dette kan ikke lade sig gøre fordi loven ikke tillader ham at opnå skilsmisse fra sin lovformelige hustru. Hvis menighedens ældste er overbevist om at kvindens forhold til manden er af en sådan art at det kan godkendes af Gud, vil de give hende lov til at underskrive en troskabserklæring. Deri giver hun udtryk for at hun har gjort alt hvad hun kan for at legalisere forholdet, at hun erkender over for Gud at erklæringen er bindende, og at hun lover at få forholdet legaliseret så snart som muligt, hvorved troskabserklæringen, der har gjort det muligt for hende at blive en del af den kristne menighed, bringes til ophør.

Man kan imidlertid spørge: Kan noget andet være årsag til ophævelse af en sådan troskabserklæring, der har givet vedkommende mulighed for at blive optaget i menigheden?

I troskabserklæringen siges der at underskriveren ’erkender at hans eller hendes forhold er bindende over for Jehova Gud og alle mennesker, og at det må bevares og holdes i ære i nøje overensstemmelse med Guds ords principper’. Set fra menighedens synspunkt er denne erklæring derfor lige så bindende som en normal vielsesattest. Ægtefællens død ophæver imidlertid såvel et ægteskab som en troskabserklæring. (Romerne 7:2) Bibelen viser også at hvis en ægtefælle gør sig skyldig i porneiʹa (seksuel omgang med en anden end ægtefællen), kan den uskyldige part opnå skilsmisse. (Mattæus 5:32; 19:9) I et forhold der er omfattet af en troskabserklæring kan utroskab ligeledes give grundlag for at forholdet ophæves, hvis den uskyldige part ønsker det. Den kristne, uskyldige part må i så fald forelægge menighedens ældste beviser for at der er tale om utroskab. Dermed vil troskabserklæringen være ophævet, og den uskyldige part vil være fri i bibelsk forstand.

Den omstændighed at menigheden anser en troskabserklæring for at være lige så bindende som en normal vielsesattest, rejser endnu et spørgsmål. Dette opstår når den oprindelige hindring for ægteskabets indgåelse ikke eksisterer mere. I den førnævnte situation kunne man for eksempel forestille sig at mandens lovformelige hustru døde eller at regeringen legaliserede skilsmisse, og at manden var villig til at gifte sig med den kristne kvinde. I så fald vil søsteren ikke kunne fortsætte med at leve i et forhold der er omfattet af en troskabserklæring, uanset hvilke grunde hun måtte anføre; for eksempel at hun finder det pinligt at indgå ægteskab på det pågældende tidspunkt, eller at hun mister nogle materielle fordele ved det. I overensstemmelse med troskabserklæringen må hun nu tage skridt til at få forholdet legaliseret. Ellers vil menigheden betragte troskabserklæringen som ugyldig, og hun må ophøre med at leve sammen med manden, eller blive udstødt.

Hvordan stiller sagen sig da hvis den ikke-troende mand nægter at gifte sig med hende? Da hun underskrev troskabserklæringen betragtede menigheden forholdet som bindende og moralsk acceptabelt. Forholdet bliver ikke umoralsk nu, blot fordi hun ikke kan tvinge sin ikke-troende partner til at gifte sig med hende. Hun behøver ikke at flytte fra ham men kan blive hos ham idet hun fortsat er ham tro. Hun bør dog hele tiden arbejde på at få forholdet legaliseret. (Dette er en ændring i forhold til svaret på „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. november 1985.) — Jævnfør Dommerbogen 11:35; Lukas 18:1-5.

Situationen er naturligvis anderledes hvis begge parter har underskrevet troskabserklæringen og er blevet døbte kristne. I så fald har de begge aflagt et højtideligt løfte om at indgå et lovformeligt ægteskab så snart de juridiske hindringer var fjernet og troskabserklæringen dermed var ophævet. De er forpligtede til at gøre dette inden for et rimeligt tidsrum. I modsat fald må de ophøre med at leve sammen hvis de ønsker at forblive i menigheden. (Jævnfør „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. februar 1983.) Den moralsk bindende troskabserklæring ophæves imidlertid ikke ved at de flytter fra hinanden, og ingen af parterne er derfor fri til at indgå forbindelse med nogen anden. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:10, 11.

Selv om ovennævnte ordning kun gælder i nogle få lande, understreger denne vejledning den bibelske norm der gælder overalt: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ — Hebræerne 13:4.