Spørgsmål fra læserne

■ Hvad menes der når der i Anden Samuelsbog 18:8 står: „Skoven fortærede . . . flere af folkene end sværdet gjorde den dag“?

Kong Davids kønne søn Absalom tilranede sig tronen og tvang sin fader til at flygte fra Jerusalem. Derefter blev der i Efraims skov (som muligvis lå øst for Jordanfloden) udkæmpet et slag mellem Absaloms hær og de styrker der var loyale mod David, Jehovas salvede konge. Beretningen fortæller i Anden Samuelsbog 18:6, 7 at Davids mænd i den bitre kamp slog 20.000 af oprørerne ihjel. I den sidste del af det følgende vers står der så: „Skoven fortærede desuden flere af folkene end sværdet gjorde den dag.“

Nogle har fremsat den teori at dette betyder at de oprørske krigere blev fortæret af nogle af skovens vilde dyr. (1 Samuel 17:36; 2 Kongebog 2:24) Men ordene betyder ikke nødvendigvis at krigerne bogstaveligt blev fortæret af dyr, lige så lidt som „sværdet“ bogstaveligt fortærede dem der faldt i kampen. Beretningen siger: „Kampen dér spredte sig efterhånden over hele landets flade.“ En mere sandsynlig forklaring er derfor at Absaloms besejrede mænd, der flygtede i panik gennem det skovbevoksede klippeterræn, måske faldt i skjulte gruber eller klippespalter, eller sad fast i den tætte underskov. Interessant nok nævnes det senere i beretningen at Absalom selv mødte sit endeligt i skoven. Øjensynlig på grund af sit lange hår er han kommet til at hænge fast i et stort træ, så han ikke kunne forsvare sig da Joab og hans mænd kom og tildelte ham dødsstødet. Absaloms lig ’blev kastet i en stor grube i skoven og der blev rejst en meget stor stendysse over ham’. — 2 Samuel 18:9-17.