Et barn bringer Jehova pris

NÅR børn og unge nærer et stærkt ønske om at tjene Jehova, åbner der sig mange muligheder for at aflægge vidnesbyrd. En femårig dreng fra den vestlige del af Kenya har haft en erfaring der underbygger dette. — Prædikeren 12:1.

En dag spurgte hans moder ham: „Hvad vil du gerne være når du bliver stor?“ Drengen kendte en specialpioner fra menigheden og svarede: „Jeg vil være specialpioner ligesom broder F.“ Hertil svarede moderen: „Det går nok ikke, for du kan ikke engang blive almindelig pioner når du ikke har et bibelstudium.“ (Dette er dog ikke længere et krav.) „Hvad skal jeg så gøre?“ spurgte drengen. Hans moder foreslog ham at han kunne prøve at studere med sine legekammerater ved hjælp af Min bibelhistoriebog.

Drengen tog så sin bibelhistoriebog og gik ud for at besøge sine venner, og han foreslog dem at de kunne studere Bibelen sammen. Hvad blev resultatet?

Han samlede en gruppe på ti som han kunne studere med. Under studiet gjorde han god brug af billederne, stillede mange ransagende spørgsmål, heriblandt repetitionsspørgsmål ved slutningen af studiet. Hvis de ikke kunne svare, gennemgik han stoffet med dem en gang til. Moderen fortæller hvor glad hun blev når hun så alle disse børn sidde på jorden foran hendes hus og studere sammen! Dér sad hendes femårige dreng og stillede spørgsmål, mens alle de andre børn rakte hånden i vejret for at svare.

Det var også en stor glæde for moderen og for menigheden da otte af disse børn begyndte at overvære møder i rigssalen. De to andre var for små. Alt dette fandt sted på grund af en femårigs ønske om at lovprise Jehova og hjælpe andre.