„Af spædes og diendes mund“
DA JESUS KRISTUS i foråret år 33 e.v.t. red ind i Jerusalem for at fremstille sig som konge, råbte børnene i helligdommen: „Hosianna Davids søn!“ Ved således at anerkende Jesu kongeværdighed priste disse børn Jehova, ham der havde udpeget Jesus som konge. (Matt. 21:15, 16) I dag har børn blandt Jehovas vidner på lignende måde i ord og gerning ’beredt deres Skaber lovsang’.
I Japan var en lille pige på fem år trofast blevet undervist af sin moder om Guds hensigter. Hendes fader, som ikke var et Jehovas vidne, sendte imidlertid sin lille datter i en buddhistisk børnehave. Her nægtede den lille pige at bøje sig for Buddha når hun gik ind gennem skoleporten, og hun tilbad ikke afgudsbilledet. Lærerinden skældte hende ofte ud og prøvede at få hende til at holde op med at takke Jehova for maden hver dag. Til sidst prøvede lærerinden at tvinge hende til at deltage i den buddhistiske Tanabata-fest, men til ingen nytte. Så spurgte hun: ’Er det fordi din moder har sagt at du ikke må?’ Hvortil den femårige svarede: ’Nej, det er fordi Jehova Gud ikke vil synes om det.’ Hvilket godt vidnesbyrd fra sådan en lille størrelse!
En otteårig pige fra Bolivia fortæller om den forfølgelse hun måtte udstå fra sine klassekammerater: ’En dag i timen havde mine skolekammerater besluttet at tvinge mig til at tage med dem hen i den katolske kirke for at se hvor smuk den er med alle sine billeder og udsmykninger. Jeg sagde til dem at selv om kirken er smuk med alle de billeder, er det ingenting værd. Billederne har øjne men kan ikke se, fødder men kan ikke gå, ører men kan ikke høre og mund men kan ikke tale. Mine klassekammerater truede mig og sagde: „Når vi dør, vil vi trække dig i fødderne så du falder fordi du har sagt sådan.“ Jeg fortalte dem at jeg ikke var bange, for Bibelen siger at når et menneske dør, vender det tilbage til jorden og er uden bevidsthed.
Da timen var forbi begyndte de at slå mig og vælte mig omkuld, og når jeg ville rejse mig op spændte de ben for mig. De slæbte mig hen til kirkedøren. Jeg var bange og bad til Jehova. Så greb de mig i håret og trak mig ind i kirken og sagde: „Nu har du at se på vores billeder og gøre ligesom vi gør.“ I samme øjeblik kom en fremmed ind. Mine klassekammerater flygtede, men ikke før jeg havde rejst mig og råbt at jeg stadig var et Jehovas vidne og altid ville være det.’
Hvad hjalp denne pige til at modstå et sådant pres fra sine klassekammerater? Hun forklarer selv at det var det regelmæssige, ugentlige bibelstudium som hendes forældre havde holdt med hende der havde styrket hende i troen.
At børn kan være årsag til at andre hjælpes til nøjagtig kundskab om sandheden ses af følgende tilfælde med en lille canadisk pige. Hendes moder var begyndt at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner og blev opmuntret til at studere med sin lille femårige pige ved hjælp at bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis. Denne lille pige begyndte så at tale med sin barnepige om det hun havde lært. For eksempel sagde hun: ’Vi beder altid bordbøn før vi spiser’ hvorpå barnepigen begyndte at bede til jomfru Maria. Men den lille afbrød hende og sagde at hun og hendes moder kun bad til Jehova. Efter frokosten insisterede hun på at barnepigen skulle læse op fra ’Paradisbogen’. Jo mere den unge pige læste, jo mere interesseret blev hun. En dag begyndte hun at stille barnets moder spørgsmål. Senere talte barnepigen med en af sine veninder, som igen talte med sin familie. Dette gav uventede resultater. Inden for ét år blev ikke kun den lille piges moder døbt som et Jehovas vidne men også fire andre tog skridt til at tjene Gud.
Små børn tager også del i den offentlige forkyndelse af Bibelens budskab. I Sydafrika ledsager lille James på fire år sin moder i tjenesten fra hus til hus. Idet hun præsenterer ham siger hun: „Som Jehovas vidner lærer vi vore børn om Bibelen, ligesom vi lærer dem at tale med andre. Kunne De tænke Dem at høre hvad han har at sige?“ Indtil nu har alle villigt lyttet til ham når han fremfører sit ærinde enten på engelsk eller på afrikaans: „Mit navn er James. Jeg deltager i et bibelsk arbejde og fortæller folk den gode nyhed om Riget.“ Derpå viser han dem det første billede i bogen Sandheden der fører til evigt liv, og giver en kort forklaring.
Børn er aldrig for små til at lære om Bibelen og prise Jehova. Forældre kan derfor ikke gøre noget bedre end flittigt at give deres børn undervisning i Guds ord.