Afslutningshøjtideligheden for Gileads 83. klasse — en sand glædesfest
„SIG tak til Jehova, for han er god: for hans loyale hengivenhed varer evindelig.“ (Salme 136:1) Disse ord udtrykker følelserne hos enhver af de 4391 som overværede afslutningshøjtideligheden for den 83. klasse ved Vagttårnets Bibelskole Gilead. Foredragene, erfaringerne og det bibelske skuespil der blev vist — alt dette begejstrede tilhørerne ved denne afslutningshøjtidelighed, som fandt sted den 6. september 1987 i den smukke Jersey City-stævnehal, tidligere kendt som Stanley Theater.
Efter den indledende sang, og efter at John Booth fra Det Styrende Råd havde bedt en bøn, bød Albert Schroeder, også fra Det Styrende Råd, alle velkommen til denne festlige begivenhed. De 24 missionærelever var kommet fra fem lande, og skulle nu sendes ud til otte forskellige lande. Broder Schroeder understregede den tillid der præger Jehovas tjenere fordi de har en tro som bygger på noget absolut. De ved for eksempel at Jehova er universets Suveræn og at hans ord, Bibelen, er den absolutte sandhed. Helt anderledes er det med menneskers teorier, der er forbundet med uvished og formodninger.
Det første foredrag blev holdt af Martin Pötzinger, som også er medlem af Det Styrende Råd og har tilbragt ni år i nazistiske koncentrationslejre. Hans tema var: „Hvem stoler du på?“, hentet fra Ordsprogene 3:5, 6. Han understregede over for eleverne hvor vigtigt det er at stole fuldt ud på Jehova og hans synlige organisation, foruden at vi personligt må vise at vi er til at stole på. Elevernes oplæring på Gilead er kun en grundvold; nu må de bygge videre på grundvolden, ved at følge Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 5:15, 16. ’Stå ikke stille,’ formanede taleren. ’I jeres missionærdistrikt får I jeres problemer i form af sprog, klima, kost og så videre; men ved at stole på Jehova kan I løse disse problemer. Kærlighed til mennesker er nøglen til at det går jer godt. Alt hvad der opmuntrer jer, er fra Gud; alt hvad der gør jer mismodige, er fra Satan.’
Den næste taler var Eldor Timm, som er medlem af trykkeriudvalget. Han gik ud fra ordene i Andet Korintherbrev 13:5: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen.“ Nu var eleverne færdige med skriftlige prøver, sagde han, men de ville komme ud for mange andre prøver i deres missionærdistrikter. Hvor godt det vil gå dem som missionærer, afhænger af hvordan de klarer disse prøver. De må vogte sig for at blive overmodige, og i stedet lytte til rådet: „Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:12) Hvis de bevarer en god indstilling, vil de stadig gå fremad.
Derefter blev ordet givet til Joel Adams, der er medlem af tjenesteafdelingens udvalg. Hans tema var: „Tænk som Jesus — vis personlig interesse for andre.“ Jesus var et enestående eksempel heri. Hans forbilledlige uselviskhed og ydmyghed understreges for os i Filipperbrevet 2:3-5. Hvis et andet menneske bliver en prøve for os på grund af taktløshed eller andre fejl, lad os da gøre noget ekstra for at vise venlighed. Under opholdet på Gileadskolen har mange vist venlighed mod eleverne; nu er det elevernes tur til at vise venlighed mod andre. De missionærer der klarer sig bedst, er dem der interesserer sig for andres forhold, deres sprog og skikke, deres behov og så videre.
Derefter hørte eleverne nogle opmuntrende ord af en mangeårig missionær, Lloyd Barry, der også er medlem af Det Styrende Råd. Han talte over temaet „Syng for Jehova“. (Salme 96:1) Jehovas folk holder af at synge. Sang er et udtryk for glæde, og taleren opfordrede eleverne til aldrig at miste glæden ved at bringe sandheden ud til andre. ’Hvis I må lære et nyt sprog, så læg hele jeres hjerte i det lige fra første færd. Djævelen vil prøve at gøre jer mismodige, give jer hjemve, eller volde splid iblandt jer. I må aldrig vige så meget som en tomme for ham!’ Lloyd Barry omtalte ’missionærernes grand old man’, Edwin Skinner, som har været i sit distrikt i Indien i 60 år, og som nu, 93 år gammel, stadig yder en fuld dags arbejde. Ifølge broder Skinner kan hemmeligheden ved at få gerningen som missionær til at lykkes for én opsummeres i disse ord: „Nøglen er ydmyghed!“
Efter disse taler oplæste programmets ordstyrer en række telegrammer med lykønskninger og velkomsthilsener til eleverne. De var fra Bolivia, Canada, Ecuador, Honduras, Spanien, Sverige og Trinidad.
Jack Redford, en af Gileadskolens lærere, talte så over emnet „Fortsæt med at være ven af Jehova“. Først nævnte taleren at mange virksomheder tilbyder at uddanne folk til succes i forretningslivet ved at lære dem at ’vinde venner og påvirke andre’. Missionæreleverne har også lært at vinde venner og påvirke andre, men ikke med et selvisk formål — kun for at gøre andre til venner af Gud. ’Lev jeres liv i selvopofrelse,’ sagde taleren. ’Det I har fået, har I fået for intet — giv det for intet. Ingen tilfredshed eller glæde overgår den man føler når det lykkes at hjælpe andre til at blive venner af Gud. Venskab med Gud er den største ære nogen skabning kan opnå. I Jakob 2:23 læser vi at Abraham blev Jehovas ven fordi han troede på Gud. Han rejste til et fremmed land og så sig ikke tilbage; I missionærer skal heller ikke se jer tilbage, men se fremad — fremad til velsignelserne i Guds nye verden.’
Nu talte Ulysses Glass, som er lærer ved Gileadskolen og samtidig skolens registrator, over emnet: „Den sidste lektion“. Han mindede eleverne om at de havde lært hvor nøjagtige og vidtrækkende Jehovas love er. Og som eksempel pegede han på de mange detaljer i forbindelse med forsoningsdagens ofre. (3 Mosebog, kapitel 16) Han roste eleverne for den dybe, oprigtige værdsættelse de havde vist, og erklærede at deres indstilling stemte med ordene i Salme 145:7: „De vil lade ord vælde frem til minde om din godheds overflod, og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.“ I sin afslutning citerede han også Ordsprogene 3:5-7 og betonede at eleverne måtte ’stole på Jehova af hele deres hjerte’.
Broder F. W. Franz, Gileadskolens 94-årige præsident, som også er præsident for Watch Tower Bible and Tract Society, holdt formiddagens afsluttende foredrag. Heri gengav han Selskabets historie fra C. T. Russells, den første præsidents, tid til oprettelsen af Gileadskolen. Hans begejstrede og kraftfulde fremholdelse blev mødt med megen værdsættelse. Efter hans foredrag modtog de 24 elever deres diplomer og nogle gaver, hvorefter en af eleverne oplæste et brev som smukt udtrykte elevernes taknemmelighed for al den hjælp de havde modtaget fra Det Styrende Råd og fra betelfamilien.
Efter en pause på omkring to timer holdtes et forkortet vagttårnsstudium under ledelse af Phil Wilcox, som er medlem af udvalget på Watchtower Farms. Det var de kommende missionærer der besvarede spørgsmålene. Derefter fulgte elevernes eget program, hvori de først gengav oplevelser som de havde haft når de havde deltaget i forkyndelsen hver onsdag eftermiddag i New York. Denne forkyndelse var en del af deres oplæring. De gav også nogle levende demonstrationer af hvilke problemer de kunne komme ud for når de ankom til deres tildelte distrikt i fremmede lande.
Som en passende afslutning på hele programmet fremførte eleverne et bibelsk skuespil i to dele, hvori det blev understreget hvor alvorlig en tid vi lever i. Vor tid blev sammenlignet med forskellige domsperioder i fortiden. Klokken 16.15 blev denne glædesfest afsluttet, idet forsamlingen sang sangen „Teokratiets vækst“ og Milton Henschel, som er medlem af Det Styrende Råd, bad den afsluttende bøn.
[Illustration på side 23]
Vagttårnets Bibelskole Gilead, 83. klasse
Fra venstre til højre. Første række: D. Melin; M. Goode; M. Ramos; N. Chow; A. Hermanson; D. Dagostini. Anden række: E. David; A. DiPaolo; D. Neiman; J. Shephard; M. Foster; R. Ramos. Tredje række: W. Foster; D. Melin; D. Fristad; R. Fristad; L. White; F. Dagostini. Fjerde række: D. Neiman; S. Ness; D. Shephard; J. Goode; K. White; L. Hermanson.