Missionærerne fra Gileadskolen er anderledes
JEHOVAS VIDNER er anderledes! Dette blev gang på gang understreget søndag den 11. september sidste år, da Vagttårnets bibelskole Gilead holdt afslutning for sin 75. klasse. Højtideligheden blev overværet af 2023, der spændt lyttede til mens dagens talere opfordrede de afgående missionærelever til at holde fast ved deres enestående stilling som loyale repræsentanter for Jehova Gud.
Ordstyreren, Karl F. Klein, understregede i sin indledning at Jehovas vidner virkelig er anderledes. „Det er meget få trossamfund i De forenede Stater der udsender missionærer sådan som Jesus sagde at vi skulle,“ erklærede han. (Mattæus 28:19, 20) Og de få der gør det, tilføjede han, lader som oftest deres missionærer koncentrere sig om økonomiske, sociale eller andre ikke-religiøse forehavender; nogle rejser ud som lægemissionærer, og nogle bliver politiske aktivister. „De meget får der faktisk forkynder, fortæller intet om betydningen af Jehovas navn eller om Rigets gode nyhed,“ sagde Klein. „Der kan imidlertid ikke rejses tvivl om at alle Jehovas vidner oplæres til at forkynde Guds rige, og denne undervisning gives i særlig grad på missionærskolen Gilead,“ tilføjede han.
L. A. Swingle, der ligesom Klein er medlem at Jehovas Vidners styrende råd, fortalte hvor smukt et syn klassen frembød — især i åndelig forstand. „I vore øjne og i Jehovas øjne,“ sagde broder Swingle til eleverne, „udgør I en smuk gruppe af vidner, i dag hvor I fuldfører jeres kursus og tager imod opgaver i jordens fjerneste egne.“
Lærerne ved skolen havde også nogle afskedsråd at give deres elever med på vejen. Broder U. V. Glass henviste til at profeten Esajas i Esajas 49:2 sammenligner sig selv med „en sleben pil“, og mindede eleverne om at de, efter nu at være blevet oplært og beredt, kunne udgøre et stærkt våben i hænderne på kongen Jesus Kristus. En anden af lærerne, J. Redford, gav klassen denne formaning: „I kan leve op til det gode navn I har — missionærer fra Gileadskolen — ved at aflægge ’en dynge af vidnesbyrd’ i de lande I bliver sendt til.“ Han hentydede her til at navnet Gilead sædvanligvis oversættes med „vidnedysse“.
C. W. Barber fra det styrende råd understregede over for eleverne at de måtte tage deres tildelte opgave alvorligt. R. Wheelock pegede på at deres forgængere som missionærer havde fået gode resultater når de fulgte Jesu Kristi eksempel.
L. K. Greenlees, medlem af det styrende råd, sammenlignede eleverne med gibeonitterne i fortiden, og gav dette råd: ’Beslut jer til at være som disse gibeonitter. Værn om jeres tildelte opgave som en skat, og tag jer af den med største flid og omhu.’
Formiddagens program blev afrundet af et foredrag af F. W. Franz, der både er præsident for Vagttårnsselskabet og for Gileadskolen. Han talte over emnet „En tid til at skinne“, og henledte opmærksomheden på at eleverne allerede havde ’skinnet’ som pionerforkyndere. „I kraft af undervisningen på Gileadskolen,“ sagde han, „er de nu bedre udrustet, ja, bedre end nogen sinde før, til at gå ud og lade deres lys skinne og visse hvor stærkt et redskab for Gud Gileadskolen er.“ Derefter fik eleverne overrakt deres diplomer, under begejstret bifald.
Om eftermiddagen var det elevernes tur til at fremføre et program. Efter at have besvaret spørgsmålene i ugens vagttårnslektie fremførte de et musikprogram med temaet „Syng Jehovas pris på hele jorden“. De opridsede hvordan Jehovas Vidner i de forløbne hundrede år har gjort brug af musik, og viste at vi også med hensyn til melodier og tekster har skilt os ud fra denne verden.
Programmet sluttede med at eleverne opførte et bibelsk skuespil. De 38 elever var fyldt med glæde over at kunne benyttes af Jehova på denne særlige måde, og dagen sluttede med en bøn om at Jehova ville velsigne dem alle. Eleverne var nu ivrige efter at rejse ud til de sytten lande hvor de havde fået tildelt tjeneste.