Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w88 1/6 s. 21
  • Rigets budskab blomstrer på Sri Lanka

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Rigets budskab blomstrer på Sri Lanka
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Lignende materiale
  • Jeg har taget tilværelsens udfordringer op i det sydlige Asien
    Vågn op! – 1994
  • 8. del: Fra cirka 563 f.v.t. — Buddhismen — vejen fra oplysning til frigørelse?
    Vågn op! – 1989
  • En uddannelse der har varet hele livet
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • Indvielse af Afdelingskontoret i Sri Lanka
    Jehovas Vidners Årbog 2015
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
w88 1/6 s. 21

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Rigets budskab blomstrer på Sri Lanka

SRI LANKA, der betyder „det strålende land“, er det oprindelige navn på den smukke ø som mange stadig kender under navnet Ceylon, et navn den fik i kolonitiden. På grund af dens beliggenhed i Det Indiske Ocean er den også blevet kaldt „Indiens tåre“, men efter de senere års stridigheder i befolkningen, der gennem nyhedsmedierne er blevet kendt i hele verden, er det bestemt ikke kun glædestårer der er blevet udgydt.

Alligevel har Rigets budskab også fremgang her. Buddhister, hinduer, muslimer, parsere og medlemmer af kristenhedens kirker bliver undervist i at det kun er Jehovas rige ved Jesus Kristus der kan løse de smertefulde problemer af politisk eller etnisk art som splitter befolkningen. Følgende erfaringer viser hvordan Rigets budskab blomstrer i dette „strålende land“.

◻ Salimoon var blevet opdraget til at tro at Koranen er Guds ord. Men han havde aldrig rigtig kunnet acceptere at en barmhjertig Gud ville pine mennesker i et brændende helvede. En dag inviterede Jehovas vidner ham til et af deres møder, og med det samme forstod han at det var sandheden. Siden har han aldrig set sig tilbage, og nu tjener han som ældste i den kristne menighed.

◻ Harry havde været buddhist fra barndommen af og havde vist sin tro ved at gå på glødende kul; men han var ude af stand til at følge de principper buddhismens lære afstak. Det drejede sig om følgende otte punkter der dækker hele ens tilværelse: 1. Den rette forståelse. 2. De rette tanker. 3. Den rette tale. 4. De rette handlinger. 5. Den rette livsførelse. 6. Den rette indsats. 7. Den rette opmærksomhed. 8. Den rette koncentration. Skønt han betragtede sig selv som en god buddhist gav hans rygning, drikkeri og dårlige opførsel ham problemer i forholdet til familien. Til sidst besluttede han sig til at undersøge Bibelen. Det var svært at finde nogen der ville hjælpe ham, men så fik han at vide at Jehovas Vidner var villige til det. Derfor mødte han op i rigssalen, hvor han fik aftale om et bibelstudium med et af Jehovas vidner der havde en muslimsk baggrund. Endelig havde han fundet kilden til den styrke Jehova giver for at vi kan følge de rette principper. Han glæder sig over at virke som menighedstjener og planlægger at begynde i pionertjenesten.

Rigets budskab blomstrer altså på Sri Lanka, og der er nu 1086 Jehovas vidner i dette smukke land. Væksten betyder at man må bygge et større afdelingskontor, og derfor leder man efter en byggegrund. Brødrene bygger også nye rigssale. I Puttalam besluttede en menighed bestående af ti familier at bygge en rigssal som var stor nok til at den også kunne benyttes til kredsstævner. Man blev netop færdig til kredsstævnet, der blev overværet af 107. Siden er menigheden blevet næsten dobbelt så stor. Omkring 75 overværer møderne, som afholdes på både tamil og singalesisk, og der er stadig store muligheder for vækst.

Bibelprofetier der er ved at gå i opfyldelse peger på at alle tårer snart vil blive fjernet, sådan som Gud har lovet. Selv stridigheder på grund af etniske forskelle vil forsvinde. (Åbenbaringen 21:4; Esajas 65:17) Til den tid vil der kun udgydes glædestårer på denne skønne ø, og frugterne af den fred Guds rige indfører vil kunne nydes til evig tid.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del