Kampen for at opnå succes
I EN nigeriansk tv-reklame opfordres seerne til at opnå succes og blive betydningsfulde ved at bruge en bestemt tandpasta. Skønt alle ved at man næppe bliver betydningsfuld blot fordi man bruger en bestemt tandpasta, er annoncørerne altså alligevel klar over at folk gerne vil identificeres med noget der har prædikat af succes.
Det er et naturligt ønske at man gerne vil opnå succes og vinde andres anerkendelse. Men dette ønske har fået både mænd og kvinder til at lægge så stor vægt på præstationer at de konstant føler sig pressede til at holde trit med andre. Kan en sådan tendens være farlig? Er du selv præget af den?
Det pres folk udsættes for
Ens eget ønske om at blive rig kan være en stærk ambition. Faktisk vil mange gerne kunne ’prale med de midler de har at leve af’, i håb om at blive fremtrædende og opnå anseelse i samfundet. — 1 Johannes 2:16.
Også familien kan øve et pres. I mange familier må manden hele tiden være på tæerne for at avancere og få mere i løn for på den måde at øge familiens sociale status. Eller det forventes måske at hustruen stræber efter at blive en succesrig karrierekvinde. Børnene presses måske til at yde urimelige præstationer i skolen, hvilket især er et problem i udviklingslandene hvor mange er af den opfattelse at nøglen til en bedre tilværelse er en højere uddannelse.
Hele stemningen i det lokale samfund kan presse én til at stræbe efter rigdom, en højere uddannelse eller en stilling der giver anseelse og indflydelse. Succes, der ofte bliver gjort op i penge, kan hjælpe én til at opnå en fremtrædende stilling og vinde andres ros og respekt. I en lederartikel i den nigerianske avis Daily Times hed det: „Man kan være nok så retskaffen og besidde nok så gode egenskaber, men uden penge vil det være svært at vinde andres respekt og anerkendelse.“
Hvad er prisen?
Succes kan give én en vis glæde, men man bør aldrig glemme hvilken pris den ofte kræver. Spalteredaktøren Achike Okafo siger således: „Hver dag er der veletablerede familier . . . der bryder sammen, ofte på grund af penge eller det man kan få for penge. . . . Og de ægtefæller der klarer skærene taler sjældent om deres forpligtelser som forældre . . . de har alt for travlt med at skaffe sig de materielle ejendele der skal sikre familiens levestandard.“ Føjer man hertil problemerne med forsømte børn der løber hjemmefra, tyer til stoffer eller kommer ud i kriminalitet, forstår man at succesens pris kan være meget høj.
Kampen for at opnå succes har desuden ført nogle ambitiøse mennesker ud i uærlighed og umoralitet. Unge kvinder har endog prostitueret sig for gode eksamenskarakterer eller et godt job. Og selv om man opnår succes på ærlig vis, vil andre som det ikke er gået så godt, måske blive misundelige eller ligefrem hadefulde. Nogle foregiver måske hyklerisk at være ens venner fordi de tiltrækkes af den rigdom og prestige man har opnået. (Prædikeren 5:11) Men kan dette egentlig kaldes succes?
Den vise forfatter til Prædikerens bog i Bibelen svarer nej. Efter at have betragtet den store rigdom, magt og berømmelse han havde opnået, og den glæde der var forbundet dermed, nåede han frem til den konklusion at det alt sammen var „tomhed og jag efter vind“. — Prædikeren 2:3-11.
Vil det sige at enhver form for stræben er formålsløs? Hvordan kan man bevare den rette balance i tingene? Hvad har ifølge erfaringen vist sig at være det bedste mål man kan sætte sig?