Nyheder på nært hold

Et splittet hus

„Hvis et hus kommer i splid med sig selv, kan det hus ikke bestå,“ sagde Jesus. (Markus 3:25) Canadas Forenede Kirke, landets største protestantiske trossamfund, befinder sig imidlertid i en sådan situation i spørgsmålet om homoseksualitet og ordination af homoseksuelle mænd og kvinder.

En resolution vedtaget på kirkens 32. hovedbestyrelsesmøde giver nu praktiserende homoseksuelle tilladelse til at virke som præster. Ifølge den canadiske avis The Globe and Mail fastslår resolutionen at alle „som bekender at de tror på Jesus Kristus og er lydige mod ham, kan være fuldgyldige medlemmer af kirken“ uanset deres seksuelle orientering, og at „alle medlemmer af kirken kan komme i betragtning hvad ordineret tjeneste angår“. En 125-siders rapport fra kirken siger endvidere: „Man kan være seksuelt orienteret i flere retninger: Homoseksuelt, biseksuelt og heteroseksuelt. Hver af disse bør betragtes som naturlige og som en Guds gave.“

Avisen The Globe and Mail siger vedrørende Canadas Forenede Kirkes beslutning om at acceptere homoseksuelle præster at „det først og fremmest var et spørgsmål om kirkens overlevelse“. Rapporter har nemlig afsløret at kirken lige siden 1972 har mistet medlemmer og at den har økonomiske problemer. Hvorfor? Præsten John Tweedie siger at der sker „en stadig udvandring fra kirken fordi folk kan se at den fjerner sig mere og mere fra kristendommens rødder“. Den canadiske avis The Post tilføjer: „Kirkens accept af for eksempel abort, skilsmisse, homoseksualitet og kønsligt samliv uden for ægteskabet er derfor et frieri til de yngre generationer.“

Men er man lydig mod Kristus hvis man går på kompromis når det gælder Bibelens principper? Nej, for Bibelen siger udtrykkeligt: „Tag ikke fejl! Mennesker, der lever i hor . . . eller udfolder sig i homoseksuelle aktiviteter . . . skal ikke arve Guds rige.“ — 1 Korinther 6:9, 10, Ny Testamente — på hverdagsdansk.

Korporlig afstraffelse

„Spar kæppen og se følgerne,“ lød overskriften til en artikel i den sydafrikanske avis The Natal Mercury. Artiklen beklagede den modvilje der er i skolerne og hjemmene mod at straffe børn korporligt. Hvem bærer ansvaret for denne holdningsændring? Professor Smythe, der er børnelæge ved Natals universitet i Sydafrika, giver helt og holdent børnepsykologerne skylden. „Når man kulegraver et følelsesladet stridsspørgsmål,“ forklarer professor Smythe, „finder man sædvanligvis at en holdningsændring fostres af et psykologisk dogme. Først heftig modstand mod al korporlig afstraffelse, og så bestyrtelse over den respektløshed der bliver en følge af trosbekendelsen: ingen hæmninger, ingen frustrationer.“

Professor Smythe er fortaler for en afbalanceret holdning. „At være for eftergivende er lige så skadeligt som at være for streng,“ bemærker han, „men eftersom det er lettere at hjælpe et barn der er for strengt opdraget end omvendt, er der noget der taler for at man skal tugte i tvivlstilfælde.“ Professoren understreger imidlertid at motivet til at afstraffe barnet korporligt bør være kærlig interesse for dets nuværende og fremtidige velfærd.

Disse råd er ikke nye, men blot en tilbagevenden til Bibelens vejledning: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ — Ordsprogene 13:24; se også Ordsprogene 23:13, 14.

Er hasardspil syndigt?

Et katolsk sogn har som den første religiøse institution i den amerikanske stat Wisconsin ansøgt om tilladelse til at sælge lotterisedler, oplyser avisen The Sheboygan Press. Officielt hedder det at ansøgningen om salg af lotterisedler er et forsøg på at supplere den ugentlige kollekt, men ovennævnte avis mener at hovedmotivet er at „øge deltagelsen ved kirkens bingospil“. Kirkens bingospil giver et overskud „på mellem 5700 og 7200 kroner“ pr. aften.

Da en sognepræst ved navn Robert Fleishman blev spurgt om hasardspil ikke er syndigt, svarede han: „Det ved jeg ikke.“ Han indrømmede at kirkens bingospil og salg af lotterisedler „måske er lidt ude af sammenhæng med vores vigtigste åndelige kald,“ men tilføjede at „hvis de ikke kommer her, vil de gå andre steder hen“ og lægge deres penge.

Er det rigtigt af en religiøs leder som hævder at være en discipel af Jesus Kristus at gå ind for hasardspil? Bestemt ikke, for al form for hasardspil appellerer til en af de kedeligste egenskaber i mennesker, nemlig havesyge. De der fremmer hasardspil tilskynder derfor andre til at tro at det er rigtigt at tjene på andres tab. Guds inspirerede ord siger rent ud at ingen havesyge vil arve Guds rige. — 1 Korinther 6:9, 10; Efeserne 4:19; 5:3.