Spørgsmål fra læserne

■ Kan en kristen købe lotterisedler for underholdningens skyld, hvis pengene går til velgørende formål?

Bibelen taler ingen steder imod passende former for underholdning, for Jehova er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Hans folk kan finde stor glæde ved at nyde musik, ærbar dans, at spise og drikke med måde samt ved at have et afbalanceret syn på leg og sport og andre former for adspredelse. (Salme 150:4; Prædikeren 2:24) Hasardspil, derimod, er klart i modstrid med Guds vise vejledning, og det samme gælder lotterispil.

Hvad omfatter lotterispil? Det omfatter køb af lodsedler der giver én en chance for at vinde en præmie. Vinderne vælges ved en eller anden form for lodtrækning.a Ofte kan man vinde et enormt pengebeløb, måske millioner af kroner, mark eller pund. Chancen for at vinde et sådant kæmpemæssigt beløb virker så tiltrækkende på folk at lotterispil er blevet „den mest udbredte form for hasardspil“. (The World Book Encyclopedia) Hundreder af millioner af mennesker deltager i lotterispil.

Nogle har ræsonneret som så at der ikke kan være noget forkert ved at deltage i et lotteri eftersom det er frivilligt om man vil være med og udgiften til en lotteriseddel ofte er minimal, foruden at noget af overskuddet går til velgørende formål. Men hvor godt er et sådant ræsonnement?

Selv om nogle hævder at det at købe en lodseddel er en enkel og billig form for adspredelse, kan man ikke komme uden om at der også er begærlighed med i spillet. Folk køber lodsedler i håb om at vinde mange penge. Dette strider mod Guds bud om at undgå havesyge, der kan være en så alvorlig last at den kan hindre et menneske i at „arve Guds rige“. Hvis en kristen vedblivende lader en sådan havesyge komme til udtryk ved at spille i lotteriet, kan det derfor medføre at vedkommende udelukkes fra menigheden. (1 Korinther 5:11; 6:10) Bibelen siger: „Først får man en arv ved begærlighed, men den velsignes ikke til sidst.“ (Ordsprogene 20:21) Hvis en kristen føler sig fristet til at ’prøve chancen’ i lotteriet, bør han tænke på at lotteri appellerer til folks havesyge. Når det i Efeserbrevet 5:3 hedder at ’havesyge end ikke bør nævnes iblandt os’, siger det sig selv at en kristen må være endnu mere imod at give efter for den.

I mange lande er flertallet af lotterideltagerne desuden fattige. Så selv om udgiften til en lodseddel er lille, tages pengene ofte fra de midler der ellers skulle have været brugt til at dække familiens behov — mere mad og tøj samt bedre lægehjælp. Den der hævder at være kristen men som forsømmer sin families behov, „er værre end én uden tro“. — 1 Timoteus 5:8.

Selv i de tilfælde hvor det ikke har den store indflydelse på økonomien eller på familiens elementære behov at man køber en lodseddel, er det ikke ensbetydende med at det ikke skader andre. Alle der køber en lodseddel ønsker selvfølgelig at vinde. Men hvor kommer gevinsten fra? Hvis en lodseddel for eksempel koster 10 pesos og gevinsten er på 1.000.000 pesos, betyder det at pengene må komme fra 100.000 andre mennesker. Harmonerer dette med Guds bud om at man ikke må begære andres ejendom? (5 Mosebog 5:21) I virkeligheden vil gevinsten omfatte penge fra betydeligt flere mennesker eftersom der skal sælges langt over 100.000 lodsedler. Mange af pengene går nemlig til administration samt til det velgørende formål lotteriet bruger som reklame. Så selv om vedkommende måske har råd til at betale ti pesos for en lodseddel, er det ikke sikkert at alle de andre har. Desuden vil vinderen sandsynligvis få sit navn offentliggjort, hvilket vil bevæge mange til at begynde at spille i lotteriet eller købe flere lodder, selv om de måske ikke har råd.

Det er heller ingen hemmelighed at lotterispil er forbundet med drømmen om at vinde penge som man ikke har arbejdet for, og derved opmuntrer lotterispil til dovenskab. Bibelen, derimod, tilskynder Guds tjenere til at være sparsommelige, flittige og arbejdsomme. I stedet for at fremme den indstilling at man kan få noget for intet, siger den: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ — 2 Thessaloniker 3:10; Ordsprogene 13:4; 20:4; 21:25; 1 Thessaloniker 4:9-12.

At de der deltager i et lotterispil gør det frivilligt og at det ikke er ulovligt, kan ikke retfærdiggøre at kristne deltager i det. Nogle regeringer har også legaliseret andre former for hasardspil, samt prostitution og polygami. At sådanne handlinger er lovlige og at mange villigt giver sig af med dem, er ikke ensbetydende med at Gud godkender dem. Kristne søger snarere at afspejle den indstilling David gav udtryk for med ordene: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ — Salme 25:4, 5.

Hvis man som kristen nærer et oprigtigt ønske om at hjælpe de fattige, handicappede og ældre, kan man gøre det direkte eller på en måde der ikke omfatter lotterispil.

[Fodnote]