Brudekøbesum — Hvad er det kristne syn?
DEN gamle skik at betale en brudekøbesum lever stadig i mange lande. Betalingen sker som regel i form af penge og værdigenstande. Brudekøbesummens størrelse varierer fra sted til sted og fra familie til familie, afhængigt af social status, uddannelse og andre faktorer. I nogle lande er den endda fastsat ved lov, men kun de færreste holder sig til det lovbefalede beløb.
En nærmere undersøgelse af emnet viser at mange forhold spiller ind i forbindelse med det at betale en brudekøbesum. Derfor er det klogt at overveje hvordan man som kristen kan blive berørt af denne skik. Og i lande hvor skikken ikke praktiseres, vil de berørte principper alligevel have interesse.
I Papua-Ny Guinea sker betalingen af brudekøbesummen ganske enkelt ved en overførsel af værdier fra brudgommens familie til brudens. Omregnet kan summens størrelse ligge mellem 700 kroner og 320.000 kroner, alt efter hvor velhavende brudgommens familie er. I Sri Lanka er situationen lige omvendt. Her skal brudens forældre betale en medgift til brudgommen. Den kan bestå af smykker, jord, bygninger eller rede penge. For at sikre at formuen bliver i familien er det almindeligt at en mand bliver gift med sin kusine.
I store dele af Afrika er betaling af brudekøbesummen en betingelse for at ægteskabet kan blive gyldigt. En nigeriansk fader, hvis datter snart skal giftes, siger: „Blandt iboerne er betaling af brudekøbesummen en ubetinget nødvendighed for at ægteskabet kan opnå social anerkendelse. Ved at tage imod beløbet tilkendegiver pigens familie sit samtykke. Brudekøbesummen indgår som en uadskillelig del af dét folk forstår ved et ægteskab. Uanset om der er tale om en kirkelig eller en borgerlig vielse kan ægteskabet ikke opnå anerkendelse i lokalsamfundet medmindre der er betalt en brudekøbesum.“
Hvordan det kan påvirke faderen
Blandt afrikanske folkeslag opfattedes betalingen af brudekøbesummen tidligere som beviset for mandens evne til at forsørge en familie. Nogle af hans nære slægtninge besøgte pigens forældre for rent formelt at aftale brudekøbesummens størrelse. Men i vore dage er dette langtfra altid blot en proformahandling, for ofte gør pigens fader alt hvad han kan for at opnå så høj en brudekøbesum som muligt. Der bliver forlangt lige fra cirka 85 kroner, sådan som loven i visse egne af Nigeria foreskriver, til 10.000 kroner eller mere. Nogle forventer endda penge eller gaver allerede før frierens forældre kommer på besøg første gang. Nogle steder, for eksempel i Zaire, skal der yderligere noget til for at „åbne faderens mund“, så han bliver villig til at forhandle om brudekøbesummen for sin datter. Selv efter at en bestemt sum er betalt, er der nogle som kræver yderligere betalinger og gaver.
Sådanne skikke kan fremme folks havesyge. Herom siger Bibelen: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt.“ (1 Timoteus 6:10) I havesyge gør nogle sig til rene udsugere, og pådrager sig derved Guds mishag. Bibelen siger at ingen „havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige“. — Efeserne 5:5; jævnfør Ordsprogene 20:21; Første Korintherbrev 5:11; 6:10.
Der er dog intet forkert i at den kommende svigersøn betaler pigens forældre en brudekøbesum for at bøde på tabet af deres datter og for at vise sin påskønnelse af at de har opdraget og undervist hende. Nogle forældre forsøger imidlertid at få dækket alle de udgifter de i tidens løb har afholdt på deres døtre som skal giftes og som nu ikke længere kan tage sig af deres mindre søskende. For sådanne forældre bliver døtrene nærmest reduceret til en handelsvare som man forsøger at få den højest mulige pris for. Imidlertid har alle forældre pligt til at give deres børn en god opvækst, og de burde sætte en ære i at opfylde denne forpligtelse og ikke søge at få så meget som muligt igen ved at kræve en ublu brudekøbesum. Bibelen råder ikke forældre til at tænke på hvor store materielle fordele deres børn kan indbringe dem, men siger tværtimod: „Børnene bør jo ikke spare sammen til forældrene, men forældrene til børnene.“ — 2 Korinther 12:14.
Nogle kristne fædre har i deres forlangende slet ikke taget hensyn til den unge friers økonomiske formåen. Ja, der har været tilfælde hvor fædre har afslået rimelige tilbud fra kristne brødre fordi verdslige mænd har tilbudt mere! Nogle overlader endda sagen til verdslige slægtninge, som måske kræver en urimelig brudekøbesum. Og fordi forhandlingerne trækker ud, fristes de unge mennesker måske til at begå utugt. Dette sker jævnlig blandt verdslige unge. Ofte bruger fortvivlede unge par en graviditet som et middel til at tvinge pigens forældre til at affinde sig med hvad frieren kan betale.
Sådan bør kristne imidlertid ikke handle, for Guds ord forbyder utugt, og de der gør sig skyldige i utugt kan blive udstødt af menigheden. (1 Korinther 6:9; Hebræerne 13:4) En fader kan ikke kendes helt fri for skyld hvis hans urimelige forlangender bidrager til at føre datteren ud i umoralitet, og dette kan skade hans omdømme i menigheden betydeligt. Det samme gælder hvis han tager imod tilbud fra en verdslig mand som ønsker at ægte hans indviede kristne datter. Dette er uteokratisk og vil i alle tilfælde gøre faderen uegnet til at besidde særlige privilegier i menigheden. Kristne forældre bør ønske at deres børn forbliver stærke i den kristne menighed og bør støtte dem så de kan bevare en ren adfærd. De skal ønske at deres døtre bliver lykkeligt gift, og „kun i Herren“, altså med mænd som også elsker Jehova og har dyb respekt for hans love og principper. — 1 Korinther 7:39.
Det er ukristent at forsøge at tjene penge på sine børn ved at forlange mere i brudekøbesum end hvad der er ret og rimeligt. En kristen fader må passe på ikke at blive havesyg og selvisk da dette kan nedbryde hans åndelige sundhed og gøre ham uegnet til visse privilegier i menigheden. — 1 Korinther 6:9, 10.
Glædeligvis har mange kristne fædre været mådeholdne med hvor meget de har forlangt i brudekøbesum, og dette røber en god indstilling. Nogle har endda valgt slet ikke at forlange en brudekøbesum, for helt at undgå de åndelige problemer denne skik kan bringe.
Hvordan det kan påvirke bruden og brudgommen
Nogle døtre har imidlertid plaget deres forældre om at få et meget kostbart og overdådigt bryllup, og dette har i en række tilfælde haft indflydelse på hvor meget forældrene har krævet i brudekøbesum. Andre forventer at deres forældre giver dem dyrt udstyr til deres nye hjem. For at klare alle disse udgifter føler nogle fædre måske at det er nødvendigt at forhøje brudekøbesummen.
Dette tvinger igen brudgommen til at begynde sit ægteskab med en kæmpegæld som følge af et alt for bekosteligt bryllup og nogle alt for dyre møbler. Guds ord siger imidlertid: „Visdommen ovenfra er først og fremmest . . . rimelig.“ Unge par bør lade deres „rimelighed blive kendt for alle mennesker“ ved at holde et bryllup der ikke påfører nogen af parterne en tung økonomisk byrde. — Jakob 3:17; Filipperne 4:5.
Efter brylluppet kunne hustruen måske begynde at måle sin mands kærlighed til hende efter det beløb han har betalt i brudekøbesum. Hvis han kun har betalt et beskedent beløb føler hun sig måske utryg og tænker at hvis han bliver træt af hende vil det være let for ham bare at sende hende væk. Det er sandt at nogle ægtemænd har sendt deres hustru tilbage til hendes forældre, hvis hun for eksempel var oprørsk eller ikke kunne få børn. Dette kan man uforvarende opfordre til ved at sige til den unge mand der lige har betalt brudekøbesummen: „Nå, du har nok købt dig en kone.“ Hvis han har betalt en stor sum, kunne han måske fristes til blot at betragte sin hustru som en træl han har købt, i stedet for som sin fortroligste ven. Omvendt har der også været tilfælde hvor fædre har returneret brudekøbesummen og tvunget deres datter til at forlade ægtemanden.
Nogle hævder derfor at en stor brudekøbesum vil modvirke dette fordi det er sværere at bære tabet af et stort pengebeløb. De påstår også at det modvirker at man gifter sig for tidligt, eftersom det tager længere tid for en mand at spare op så han kan gifte sig. Følgen skulle blive mere modne og ansvarlige ægtemænd og mere stabile ægteskaber.
Selv om dette kan være rigtigt i nogle tilfælde, bør et kristent ægteskabs holdbarhed ikke være betinget af sådanne materialistiske overvejelser. En kristen ægtemands trofasthed skal ikke afhænge af hvor meget han materielt set kan miste hvis ægteskabet opløses, men derimod være ledet af det bibelske princip: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:6) Ægtemænd skal ikke betragte deres hustruer som noget de har købt, men bør ’vise dem ære’. (1 Peter 3:7) Jesus sagde at en mand og en hustru skulle blive „ét kød“ når de giftede sig. (Mattæus 19:5; 1 Mosebog 2:24) Bibelen befaler mænd at elske deres hustruer og værne om dem, ligesom de gør med deres egne legemer. (Efeserne 5:28, 29) I øvrigt må den sande målestok for hvor meget en ægtemand elsker sin hustru jo være den måde han behandler hende på i årene efter brylluppet. For ingen kan vel betvivle at en mand elsker sin hustru hvis han tager sig af hende og er loyal mod hende, uanset om han har betalt en brudekøbesum eller ikke.
Brudekøbesummen kan også have indflydelse på hvordan ægtemanden betragter sine svigerforældre. Hvis han har betalt en stor brudekøbesum, kunne han forledes til at mene at han ikke længere skylder dem noget, heller ikke hvis de kommer i nød. Men hertil siger Bibelen: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:4) Kristne bør opfylde denne forpligtelse, og det at en mand har betalt en brudekøbesum bør ikke mindske hans ansvarsfølelse.
Bevar en ligevægtig holdning
Nogle af de traditioner der er knyttet til skikken med at give brudekøbesum kan særlig skabe problemer for en ung broder der ønsker at gifte sig med en ung søster hvis forældre ikke er kristne. Måske kræver de at han skal deltage i ceremonier der har deres rod i forfædredyrkelse eller i troen på en udødelig sjæl. (Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4) Men kan han gøre dette uden at miste Jehovas gunst og velsignelse, som jo kun tildeles dem der har ’renset deres sjæle ved lydighed mod sandheden’? (1 Peter 1:22; Åbenbaringen 18:4) Når en indviet kristen bliver stillet over for sådanne krav, må han altid være fast besluttet på at ’adlyde Gud som sin hersker mere end mennesker’. — Apostelgerninger 5:29.
Det der er blevet sagt om at vise rimelighed, undgå utugt og kun at ægte en medtroende, gælder lige så vel når der er tale om en medgift fra brudens familie. Når en kristen søster skal finde sig en ægtefælle, bør hun og hendes forældre ikke være ledet af verdslige normer. Hvis man ægter en ikketroende er man ulydig mod Gud, som gennem Moses bød israelitterne: „Du må ikke besvogre dig med dem. Din datter må du ikke give til hans søn, og hans datter må du ikke tage til din søn.“ (5 Mosebog 7:3, 4; 1 Korinther 7:39) Det ville derfor også være betænkeligt hvis unge kristne søgte sig en ægtefælle gennem avisernes kontaktannoncer. Det er blandt deres kristne brødre og søstre at de skal finde sig en egnet mand eller hustru.
Ægteskabet er en hellig ordning fra Gud, og vi bør alle rette os efter hvad han siger om det i sit ord. Dyb kærlighed til Jehova, vore børn og vore medkristne bør få os til at undgå skikke der støder an imod det der er godt og rigtigt. (Salme 119:105; Hebræerne 4:12) Jehova vil helt sikkert velsigne dem der lader hans ord lede dem når de skal træffe beslutninger, ikke kun angående brudekøbesum og medgift, men i alle livets forhold. — Ordsprogene 10:22.