Spørgsmål fra læserne
■ Lå apostelen Paulus under for etniske fordomme, siden han tilsluttede sig en generel kritik af kreterne?
Nej, Paulus gav ikke efter for den uskik at fremsætte generaliserende, nedsættende bemærkninger om mennesker af en anden etnisk eller national baggrund.
Spørgsmålet udspringer af nogle bemærkninger i Paulus’ brev til disciplen Titus. Paulus havde efterladt ham på øen Kreta for at han kunne „rette de ting der var mangler ved, og indsætte ældste i by efter by“. Paulus opridsede nogle kvalifikationskrav til ældste, men gav Titus dette råd: „Der er . . . mange uregerlige mennesker, som fører tom tale og bedrager sindene, især de som holder sig til omskærelsen. Dem bør man lukke munden på, da de bliver ved med at ødelægge hele husstande.“ — Titus 1:5, 10, 11.
Paulus fortsætter i vers 12: „En af dem, deres egen profet, har sagt: ’Kretere er altid løgnere, farlige vilddyr, lediggængere og frådsere.’“ I vers 13 tilføjer han: „Dette vidnesbyrd er sandt. Af netop denne grund skal du blive ved med at retlede dem med strenghed, så de kan blive sunde i troen.“
Mange bibeloversættere lader Paulus’ kommentar, „dette vidnesbyrd er sandt,“ følge umiddelbart efter hans citat af den kretiske profets ord. Andre indleder et nyt afsnit med vers 13.a Hvordan det end forholder sig, hvad var det da Paulus gav sin tilslutning?
Han tilsluttede sig afgjort ikke en generaliserende racistisk eller etnisk kritik af kreterne. Det kan vi være sikre på, for Paulus vidste at der på Kreta var gode kristne som Gud havde godkendt og salvet med sin hellige ånd. (Apostelgerninger 2:5, 11, 33) Der var så mange nidkære kristne at der kunne oprettes menigheder i „by efter by“. Disse kristne var ikke fuldkomne, men de var afgjort ikke løgnere eller dovne frådsere; i så fald ville de ikke fortsat have haft Jehovas godkendelse. (Filipperne 3:18, 19; Åbenbaringen 21:8) Og som det i dag er tilfældet overalt i verden, har der sikkert været retsindige mennesker på Kreta som var bedrøvede over de lave moralnormer og var rede til at tage imod det kristne budskab. — Ezekiel 9:4; jævnfør Apostelgerninger 13:48.
På den anden side var der også mennesker på Kreta som ikke havde høje moralnormer. Paulus fandt det passende at citere ovennævnte ord, som sikkert stammede fra Epimenides, en kretisk digter (profet eller talsmand) der levede i det sjette århundrede f.v.t. Men Paulus tilsluttede sig ordene som gældende et bestemt udsnit af den kretiske befolkning.
Det var dem der var ’uregerlige mennesker, som førte tom tale og bedrog sindene’. De havde kontakt med trofaste kristne og forsøgte at „ødelægge hele husstande“. Beskrivelsen „løgnere, farlige vilddyr“ passede på disse bedragere, ligesom den passede på lignende mennesker andre steder. (2 Timoteus 3:6, 13) De af menighedens medlemmer der blev forledt til at efterligne dem, måtte ’retledes med strenghed’. De der fik en sådan retledning kunne måske hjælpes til at blive eksempler med hensyn til gode gerninger og „sund tale som ikke kan fordømmes“. — Titus 2:6-8.
Heri ligger der en advarsel til os. Måske ligger mange omkring os under for etniske eller nationale fordomme. (Jævnfør Johannes 7:47-52.) Vi hører måske naboer, skolekammerater eller arbejdskammerater fremsætte generaliserende bemærkninger om et andet folkeslag, som for eksempel: ’Åh, de nordboere er også så kolde og reserverede,’ ’Du ved hvor stolte sydlændingene er’ eller: ’Det folk er simpelt hen ikke til at stole på.’
Vi må bestræbe os for at undgå sådanne brede karakteriseringer der sandsynligvis er kraftigt overdrevne eller helt ubegrundede. Nogle mennesker er måske udadvendte og udtryksfulde, andre er mere reserverede eller tilbageholdende over for fremmede. Men vi bør huske at nogle af vore kristne brødre uden tvivl tilhører den pågældende etniske gruppe eller nationalitet, foruden mange andre som endnu ikke er blevet sande kristne men har gode egenskaber og hungrer efter retfærdighed.
Apostelen Peter understregede at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Vi kan være fuldt forvissede om at Paulus var enig med Peter i dette og gav udtryk for samme opfattelse i sine skrifter og i sin tale. Det bør vi også gøre.
[Fodnote]
a Se The New Berkeley Version og oversættelser foretaget af R. F. Weymouth, F. A. Spencer, K. S. Wuest og Abner Kneeland.